Hvorfor er det så svært at gøre, når det er nemt at forstå?

Vi krammer træer og naturmediterer, men det her har vi (mange) svært ved

Vi har endnu en måned tilbage til at nyde lyset før vi rykker til realtid, som vi kalder vintertid. Jeg synes, det er noget fjol, men man kan jo sige, at vi i forvejen er slemme til at flytte døgnrytme. Mange ved at gå bag mørke glas om dagen og de samme måske – og med dem mange andre  – ved at parkere øjnene ved blå skærme og ofte stærkt lys i stuerne af aftenen. Selv om naturen i os egentlig ønsker at skrue ned.

Skue ned for lys og samtidig for den indre aktivitet, det holder i gang.

Melatonin skal ud af sin begrænsning som ‘søvnhormon’. For det spiller ikke bare ind i vores døgnrytme, det har utrolig mange opgaver og betydninger. For eksempel er det anti-inflammatorisk og i øvrigt anti-cancer, hvilket ses af, at skifteholdsarbejde indebærer øget risiko for kræft. Kører vi videre med lys, når døgnet er rykket til mørke, så dannes der ikke melatonin, og når der ikke gør det, så fortsætter kroppen med sine mange aktiviteter som var det dag.

Det er meget lidt longevity.

Det bliver jo allerede ret tidligt mørkt, og det er nok de færreste, der synes, det er sengetid, når solen går ned kl. 19.15/19.30 cirka alt efter, hvor man er. Men det er en god idé at skrue på farvetemperaturen og både dæmpe lyset og fravælge alt, der er blåt lys. Måske skal man tage solbrillerne på om aftenen, og så være klar med øjnene fri til at suge lys til sig tidligt. Og det vil sige omkring 7.15/7.30.

At lysets farvetemperatur har så stor indflydelse siger jo noget om om farvers påvirkning i det hele taget. Måske læste du mit opslag på Instagram HER eller på Facebook, hvor jeg delte det. Jeg har så ofte tænkt på, at foråret begynder energisk med lysende grønt og blomster i gult, går videre til rødt og derfra til blåt og violet for at slutte efterårsgyldent før det bliver vintermørkt og vi engang gik i hi. Sådan stærkt forenklet og generaliseret. Men der sker et farveskift fra energi til ro, ligesom det er med de lyse timer kontra mørke.

Jeg vender lige tilbage til sundheds-længeleverstrategi, så smukt beskrevet af Nicklas Brendborg, der om noget har forsket i længere liv. Citatet afslutter bogen ‘Gopler ældes baglæns’ (side 302):

“At eje en hund er associeret med at leve længere. Det samme er det at have tætte familierelationer og venskaber. I et studie scannede forskere 316 autobiografier (biografier skrevet af folk selv) og sammenlignede, hvor ofte der i bøgerne optrådte ord  for sociale roller såsom far, mor, søskende og nabo. De forfattere, der brugte den type ord flest gange, levede over seks år længere end dem, der brugte ordene færrest gange.

Vi ser den sammenhæng, fordi alle de andre tips og tricks, vi har snakket om, ikke er tilstrækkelige. At spise en god kost, dyrke motion og prøve den her bogs metoder af er en god start, hvis man gerne vil leve længere. Men det får dig ikke helt i mål. Vi er dybt sociale væsener og har brug for hinanden. Den mening og pligt, man føler ved at være der for andre og ved at dele sit liv med mennesker, man holder af, er i virkeligheden et af de bedste antiaging-tricks, der findes. 

Det skyldes at vores mentale tilstand på mange måder er i førersædet for vores krop. Præcis som placeboeffekten beviser. Du har nok hørt, at folk, der er lykkelige, lever længere. Der er noget om det, særligt fordi ulykkelige mennesker lever meget kortere.”

Nu, vi er ved Brendborg, der jo også har skrevet ‘Vanedyr – Videnskabens manipulation af vores instinkter’, som i den grad handler om dopamin, har du så set det nye hashtag #dopaminemenu? Det skal vi have kigget noget mere på.

Og hvis du dopamindrives mod at få noget hudsmøre på hylden, må jeg så komme med en varm anbefaling, som levner kroner til også at venne/venindehygge på cafeen i de sidste sensommerlykkestråler.

Derma er dansk, når det er bedst. Produceret af Dermapharm, som også producerer andre danske serier uden at du lige ved det. Men alle har jo ikke liget et laboratorium fordi de har en god idé eller et ønske om egen hudplejeserie. Og det gælder jo også hudlæger. Hvis man ikke lige selv er kosmetikkemiker, så man man ud og købe.

En af Derma’s serier er Family-serien, og nu er der også ansigtspleje i serien. Du finder to renseprodukter, en micellar og en face wash samt Moisturising 24h Face Cream. Uden parfume og farvestoffer samt AllergyCertified, Svanemærket, Vegan og  ‘grøn kolbe’ mærket som alle Derma-produkter.  50 kr. stykket.

Man får lyst til at sige ‘tag den’ til en del selvrosende hudpleje på markedet. Dygtigt i hvert fald og hudsikkert med den undtagelse, der altid vil være, at man kan være allergisk over for en ingrediens. Men med AllergyCertified er også ingredienser og ikke kun færdigt produkt testet.

Der er også krops- og hårpleje i Family-serien. Læs mere HER og se fuld ingrediensliste. Derma forhandles i supermarkeder og online på bl.a. deres egen goodskin.dk

Og i morgen forlader jeg blog og lokalområdet, for der er Beauty Forum i København. Jeg glæder mig til at se, om navnet lover en succes i lighed med den som København og Danmark har fået med Fashion Forum/Copenhagen Fashion Week.