Fordi man ikke farver sig!
Overskrift er i let omskrivning hentet i en kommentar under en googling på gråt hår og svaret ligeså. Logisk jo og især i betragtning af, at de fleste hoveder gråner. Faktisk er gennemsnitsalderen 30’erne stigende med 10 til 20% for hvert tiår og i 50’erne vil halvdelen af os have gråt hår. Ifølge Chester County Hospital.
I mit eget hår var det svært at se i den alder, fordi gråt mixer mere usynligt i lyst end mørkt hår. Til gengæld synes jeg, at det ser smukkere ud i mørkt hår og her er det også ofte mere hvidlig-gråt end som mit, der er gullig-gråt.
Hvis man er utilfreds med de grå lokker kan man jo altid se det som tegn på visdom med Albert Einstein som det ultimative forbillede
Men hvorfor mister vi vores hårfarve?
I hår som i hud er det farvestoffet melanin, som giver os vores hårfarve. Med tiden produceres der mindre pigment, og som hårets vækstcyklus fra afstødning til genvækst forløber vil nogle af de nye hår altså på et tidspunkt være uden farvestof. Genetik er den væsentligste faktor i, hvornår det sker. Så ved du, hvad du har i vente, hvis lokkerne stadig er originalfarve.
En anden faktor, jeg har set nævnt, er, at hårcellerne producerer en lille smule hydrogen peroxide = brintoverilte, der som bekendt er blegende. Brintoverilte er en kraftig oxidant, altså en af dem, der stjæler elektroner fra andre og laver den ravage, vi prøver at undgå ved at spise anti-oxidanter i bl.a. frugt og grønt og i vores hudpleje.
I vores hårceller tager et enzym, som kaldes katalase, normalt hånd om det, men det får vi også mindre af med alderen, og således menes det, at den følgelige ophobning af brintoverilte altså kan skade de pigmentdannende celler, så håret mister sin farve.
Men bliver man gråhåret af stress?
Svaret er nok nej. Men der er ikke forsket frygtelig meget i det eller i mønsteret i gråhårethed i det hele taget. En af måderne påstanden er opstået på, kan være, at stress kan forårsage hårtab af den slags, der kaldes telogen effluvium, og det betyder, at det afstødes langt hurtigere end den normale vækstcyklus ville have gjort det.
Og hvis man er i begyndende-gråhårsalder, så kan det nyudvoksede være gråt i stedet for normalfarvet. Og det grå vil altså dominere mere hurtigere, fordi man mistede mere under stressen. Andre nævner, at stresspåvirkning af vores sympatiske nervesystem kan forårsage varige skader på pigmentdannende celler, og så mister håret jo sin farve.
Kan sygdom gøre én gråhåret?
Ja, og især hvis håret gråner i en ung alder bør man mistænke sygdom. Her nævnes sygdom knyttet til skjoldbruskkirtlen. Og en autoimmun sygdom som vitiligo, der som bekendt giver huden hvide pigmentløse pletter.
Og selv om det ikke er sygdom, så nævnes rygning og alkohol og andre usunde vaner som mulige faktorer for tidlig gråning. For eksempel kan alkoholmisbrug føre til B12 mangel, som er en vigtig faktor. Andre næringsstoffer man skal være opmærksom på er protein, kobber, jern og zink.
Men hvorfor gråner vi tilsyneladende først i top og sider?
Selve mønsteret i hvor og hvornår håret gråner først – inklusive ansigts- og kropsbehåring – er det, der er allersværest at finde et konkret svar på. Det nævnes, at ikke bare følger vores behåring og dens gråning ikke samme genetiske tidsplan, selv på skalpen har forskellige områder forskellig genetisk oprindelse tilbage i det tidlige stadig i mors mave. I hvert fald må der være noget gener på spil, for jeg blev først og er mest grå i højre tinding nøjagtig lige som min mor blev og var.
Andre steder nævnes, at det er top og tindinger, der er mest udsat for sol og forurening, som kan reagere med melanin i håret og altså gøre det gråt. I hvert fald er det fornuftigt at passe særligt på solen, hvis man er gråhåret, fordi det kan gulne farven.
I øvrigt så jeg en virkelig fin kommentar et sted fra en 92 årig mand, som fortalte, at han havde hovedet fuldt af brunt – ikke farvet – hår og at årsagen til dette usædvanlige fænomen var ganske enkelt skrev han, for han havde masseret sin hårbund to gange om dagen de seneste 40 år. Og han mener, at det er logisk, at hårbund og hårfollikler er sundere, når blodforsyning og medfølgende næring er optimal. Det har han jo delvist ret i, men det kunne være interessant at vide, om hans forældre/familie også beholdt hårfarven hele livet.
Vi tager noget hårfarve og andet hårnyt i morgen ♥
nanna skriver
Jeg blev sindssygt forskrækket da jeg fandt en grå “stribe” i mit hår sidste måned, jeg er kun 28 år og har ikke børn (endnu), jeg tænkte åh gud, er jeg allerede der. Jeg skrev sågar til min læge om han troede jeg manglede vitaminer eller andet og han skrev: Hej Nanna, det er nok bare sådan du er genetisk. ØV. HAHA. Jeg har sluttet fred med det for nu og må da prøve med min karmameju børste og prøve at øge mængden af melanin, hvis jeg kan? jeg er orangehåret og har af natur rød og lys hud. hihi 🙂
Lise Grosmann skriver
nanna: Lidt tidligt, det har du ret i. Men Pernille S havde jo tjekket, hvilke hårfarver, der først blev grå, og det var åbenbart de rødhårede. Meeeen det varer jo lidt, før de har overtaget din orange hårpragt. Og måske virker den gamle mands råd med at børste….who knows (; I hvert fald er der jo ikke rigtig forsket så meget i det her gråhårethed.
Mariannegylding skriver
Åh jeg ville gerne kunne trylle mit gule hår væk. Jeg har pænt gråt hår, bortset fra højre side af pandehåret der nærmest er “ tis i sne gult” og jeg har prøvet rigtig meget forskelligt. Lilla hårshampoo, det så går resten af håret lilla, skyllefarve ved frisør, det blot farver resten af håret.
Er der virkelig ikke en løsning? Jeg ryger ikke, og har aldrig fået slag mod hovedet i det område der er gult.
Rigtig god aften 😊
Lise Grosmann skriver
Mariannegylding: Ja, det er lige, hvad det ligner ’tis i sne’. Björn Axen har en Cool Silver serie med shampoo og conditioner og du kan jo nøjes med at bruge dem – eller måske bare conditioner – på det hår, der er gult. Jeg sidder her og tænker, at det er da det, jeg selv skal prøve på mit pandehår. Matas har tilbud ser jeg….https://www.matas.dk/bjorn-axen-shampoo-cool-silver-250-ml?shopping_product_id=681993&gclid=EAIaIQobChMIo-jY4-mv8QIVrgWiAx2x6gabEAQYAiABEgLi0_D_BwE
God dag kære <3
Mariannegylding skriver
Det må vi prøve👍😊 også en smuk aften til dig☀️
Lise Grosmann skriver
Mariannegylding: Ved det digitale møde blev vist billeder at hår, hvor man kunne følge, hvordan farven blev tydeligt mere ren og håret følgelig mere glansfuldt. Jeg tør ikke sige, om hjemmebehandlingen ‘kun’ vedligeholder, men man kunne jo sagtens forestille sig, at når indholdet er der, så sker der en forandring til det bedre. God weekend lige om nogle timer <3
Pernille S skriver
Se det er jo et vældig interessant emne du der tager op, Lise. I forhold til melanin indholdet i huden, blev jeg nysgerrig på om der er forskel på om lyshårede, mørkhårede eller rødhårede bliver gråhårede først? Svaret er, st rødhårede først bliver gråhåret.
Tænker det hænger meget godt sammen med at det også er de rødhårede som er mest udsat for hudkræft. Der er to forskellige slags melanin i huden; den ene slags kaldes pheomelanin og er rødgul
Den anden type er sort. Nå, tænkte jeg så. Min mand som er blond tåler solen væsentlig bedre end mig, der er (var) mørkhåret. Jeg er overstrøet af pigmentpletter (læs solskader), men kan da erindre at mit hår havde et ganske let rødligt skær da det var mørkt…
Synes jeg ofte har lagt mærke til, at lyshårede lettere bliver brune i solen (højt melanin), og at de også ofte senere bliver gråhårede…!? Hørte sjovt nok et radioprogram forleden om det at blive gammel og føle sig gammel. En kvinde var allerede i starten af tyverne blevet gråhåret, og forbandt ikke dette med at være gammel. Først nu hvor hun var kommet op i årene og så jævnaldrende blive gråhårede, reflekterede hun over det at blive set på som værende gammel når man er grå i toppen! Ved ikke hvordan det er nu med moden, men på et tidspunkt skulle unge mennesker farves gråhårede!
Mht gråt hår som synes gulligt, kan man bruge en shampoo som er lilla, og ad den vej gør håret mere gråt. Synes bare jeg har observeret det kan kamme over, og få en lilla tone…!
I mange år fik jeg farveskyllet mit hår, men min hovedbund reagerede pludselig herpå og hårtab kom på dagsordenen. Spændt på hvad du byder ind med på denne front i morgen!
Rigtig god Sct.Hans aften! Kh Pernille S 🥰
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Det er jeg ski da glad for, at du synes. <3
Jeg kan supplere din oplysning om at rødhårede, som jo er dem med pheomelanin, bliver før gråhårede end andre med, at kaukasiere begynder at gråne midt i 30'erne, asiater slut 30'erne og african/american (ved ikke lige, hvordan man oversætter) midt 40'erne. Men alt er jo gennemsnit og alle kender nogen, der ikke passer ind. Som den 92-årige, jeg nævnte (hvis kommentaren er sand).
At blive gråhåret som 20-årig regnes som for tidligt. Men det er rigtigt, at det især for et par år siden var vældig populært at blive farvet grå. Men det er jo også blevet mere og mere almindeligt at lade det grå komme uden at farve. Jeg var sammen med et par rigtig smukke udgaver i weekenden.
Der findes masser af produkter til at tage gulligt skær og de er ikke slemme mere til at gøre håret nærmest lilla. Man forestiller sig altid en amerikansk elderly dame med similibriller og lilla hår (; Jeg står ofte og kigger lidt utilfreds på mit forhoved, hvor der efterhånden er en del gulliggråt mellem det gule - not nice synes jeg. Men jeg har aldrig brugt nogen form for farvning, og det sker nok heller ikke nu. Bortset fra det, så skal jeg i dag fortælle om noget ganske spændende, der er sket på det område.
God dag kære og tak for mange gode informationer <3