når man lugter så fælt og svier i øjnene?
I 2017 drog jeg sammen med min savnede kollega Helle Forum, Susanne Gønss (Esse Probiotic Skincare), Daniela Fraser (dengang Complete Me) til heldagsseminar for at høre neurologen David Perlmutter. Og han blæste os omkuld med sin snak om tarm/hjerne-forbindelsen og meget mere mikrobiomstyret, herunder fedme. Der er lidt skriv fra mødet HER
Men Dr. Perlmutter er en engageret mand, meget er kommet fra ham siden dengang og senest bogen ‘Drop Acid’. Og den syre, han henviser til, det er urinsyre, og kontrollen af det er ifølge Perlmutter nøglen til bedre helbred på flere niveauer. Og vi kommer til det med den superfood lige om lidt.
Jeg vil tro, at mange af jer har hørt om urinsur gigt = artritis urica, som kaldes podegra eller kaptajn Voms sygdom, når det plager storetåen. Årsagen er, at der dannes for meget urinsyre eller udskilles for lidt og så dannes der urinsyrekrystaller især i og omkring leddene i ben og arme.
Men balladen stopper ikke ved leddene, for som Dr. Perlmutter skriver: What do obesity, insulin resistance, diabetes, fatty liver disease, hypertension, cardiovascular disease, stroke, neurological disorders and premature death have in common? All can be stoked by high uric acid levels.
Og lige pludselig blev målgruppen udvidet, for sukkersyge, hjertekar sygdomme, for højt blodtryk, fedme, neurologiske problemer – for bare at sætte nogle at problemerne på dansk – er jo hver families eje og følgelig en øget risiko for tidlig død. I øvrigt nævner Perlmutter andetsteds rejsningsproblemer i forbindelse med for meget urinsyre.
Og sammenhængen med urinsyre mener Perlmutter ikke, at man i lægeverdenen er nok opmærksom på. Og det er ‘alarming‘ siger han, fordi mange mennesker ikke er vidende om, at de går rundt med alt for meget urinsyre og dermed en øget risiko for potentielt livstruende sygdom.
Nu er Danmark jo ikke USA, men mange unoder har vi taget til os. Frugtjuice og sukrede ‘læske’drikke = sodavand for eksempel. Og her kommer vi så til en af problemmagerne, nemlig fruktose. Og tilføj bare risikolisten den druedrik, der indeholder alkohol.
En anden ting, der nævnes, det er puriner, stoffer som celler bruger til lave DNA og RNA. Puriner nedbrydes i kroppen til urinsyre, som udskilles med urinen. Puriner findes i forskellige fødevarer som visse fisk og skaldyr, visse typer kød samt alle typer alkohol.
Men meningen er jo ikke, at vi ikke skal spise fisk og skaldyr og kød eller forsage en kold sodavand eller et glas vin, men bare erindre os nødvendighed af balance OG variation. Real food, not too much and mostly plants holder stadig.
Og nu kommer vi til det stramtlugtende løg, der får øjnene til at løbe i vand, for det har talent for at holde styr på urinsyre. Desuden nævner Perlmutter bl.a. hvidløg og kirsebær og kaffe. Og selv om jeg er stærk modstander af begrebet ‘superfood‘, så er løg vist i de flestes kostplan en overset kilde til en lang række på alle måder vigtige stoffer.
Antioxidanten quercetin, en inflammationsgokker, og i de røde anthocyaniner, og selv om de ikke ligner den typiske C-vitaminbombe, så er der pænt af det også i løg. Der er præbiotiske fibre, vigtige for tarmens sundhed og dermed immunforsvar og uendelig meget andet.
Den tunge forskning bag disse mekanismer, skyldes Dr. Richard Johnson, og du kan læse mere HER og lytte HER
Karin winther skriver
Spændende skriv. Jeg snuppede straks 2 springonions og et lille rødløg hakket henover mine nye kartofler . Vi må ikke glemme løgets mirakler.
Og hvad mon Perlmutter sagde om kaffe ?
Selv er jeg i gang med Goplerne der ældes baglæns ( igen) i pauserne mellem havearbejde og tur. ☺️😅
Karin Winther skriver
🙈 jeg glemte jo lige linket . Haha
Kaffe er godt !!
Lise Grosmann skriver
Karin winther: TAK <3 og dygtig pige, der gør som doktoren sagde og straks hakker løg. Og ja, kaffe i moderate mængder er konfirmeret også af Dr. Weil - selv om han vist selv er tedrikker (og vegetar). Jeg tror, det passer fint ind i gopleteorien. Og ligeså tur ud i foråret, jeg tosse går og siger tak ud i luften til træer og anemoner, for det er jo magisk og vidunderligt <3
Karin winther skriver
Melder mig i klubben ! For 😍 jeg tosse krammede et træ i går af bare Weil-skab ☺️😃 og taknemlighed.
Åen rislede, haletudserne i mosen var i festhumør og himlen så blå ….. 🙏🏼
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Weil-skab (: <3
Charlotte skriver
Tak for endnu et spændene skriv Lise
Jeg fik lige et stik i ❤️da du skrev om Helle Forum (dejligt og læse hendes navn nævnt🕊🌹
Jeg Trykkede på linket i dit spændende skriv og kom ind på siden hvor jeg læste at du skrev at valleforce virkede bedre i din pso ramte hovedbund end kortisol salve . Siden jeg blev ramt at corona i december har min pso været i udbrud og min hovedbund er fyldt med tykke kager psoriasis,så derfor vil jeg spørger dig hvordan du bruger valleforce den der hedder Alpedrik orginal ? mod pso i hovedbunden,drikker du det eller bruger du det udvortes? Er desperat efter og finde noget der kan hjælpe på pso ramte hovedbund
Kh Charlotte
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Det er mig, der takker for, at du læser med – og ja, det skriv i dag mindede mig om om nogle helt særlige timer, hvor vi begge – men jo især Helle, som var i gang med sin bog – var ‘helt oppe at køre’ over alle de ting, Perlmutter fortalte.
Jeg har både taget Vogel’s Valleforce Alpedrik, som den hedder i dag, og brugt den i min hårbund, fordi dens mælkesyre har gunstig virkning på mikrobiom.
Men det er faktisk først efter, jeg fast begyndte at vaske hår i Ducray Kertyol PSO vekslende med deres Kelual DS, at jeg har fået skik på psoriasis’en. Når det har drillet meget, så har jeg om aftenen brugt Karmameju Amaze Hair Hydrator med nogle dråber af lægens Daivobet (som indeholder D-vitamin) i hårbunden natten over.
Min type psoriasis er det, der hedder ‘invers’, som kommer i fugtige hudområder. Lige nu omkring øjnene. Det skaller men ikke de tykke lag, som man normalt forbinder psoriasis med. Men prøv Kertyol PSO, som er til psoriasis.
Kh Lise
Jette B. skriver
Spændende læsning og vigtig info 😍
Lise Grosmann skriver
Jette B: Dejligt, at du synes det og kom igennem noget af et longskriv (; men ja, det er jo vigtigt at få den viden ind. Godeftermiddag kære