Det har været nogle travle og spændende dage. I onsdags mødte jeg jo Sebastian Pole, og det var som altid berigende og kloggørende. Vi begyndte som sædvanlig med en lille enkel sanseøvelse, som vi alle burde unde os hver dag. Bare nogle få minutter og bagefter er man tunet ind på en helt anden nærværende måde. Jeg har beskrevet den før, og det går i sin enkelhed ud på at man sidder afslappet, lukker øjnene og bliver bevidst om et roligt åndedræt. Og så starter man en lille oplevelsesrejse i sine sanser – lydene omkring én, hvilke lugte/dufte kommer ind med åndedrættet, tøjet mod huden…..en sans ad gangen.
Og det første, man skal gøre, når man åbner øjnene er jo forstås ikke at tjekke sin Iphone, for så har man lært meget lidt af denne lille ellers meget lærerige påmindelse om, hvordan det føles at være levende. Jeg tog et desværre noget grumset foto af ”opskriften”.
Anledningen til mødet var – ud over, at Sebastian Pole gerne ville møde os (; – at Pukka skruer op for styrken og vi kan dermed skrue ned på den daglige dosis og så ændres der lidt på det ydre og på nogle af navnene. De er endnu smukkere teerne nu, synes jeg, og det var yderst velvalgt at sætte dem oven på lokalets klaver, for som noder er opskriften på et stykke musik, så er urter nødvendige elementer i at bevare en sund krop – men såmænd også sjæl og spirit og psyke. ”Live your fully potential”, som Sebastian Pole siger.
Tænk at vide så meget om urter, som Sebastian Pole gør. Han kalder sig selv ”herbsmith”, altså plantesmed, med sædvanlig underspillet engelsk humor. Og han mindede os om, hvor tankevækkende det er, at engang kendte vi mennesker mange urter i deres forskellige stadier og vidste, hvad en blomst/blad/rod kunne hjælpe mod af gener eller holde fra døren, fordi urterne styrker. Man burde undervise i skolen i naturlig lindring, som han sagde…..og ja, jeg giver ham ret, det ville samtidig bidrage til større miljø-bevidsthed (respekt) tror jeg. Pukka’s motto er ”plants-people-planet”, og de er de første i Europa til at få certificeringen ”Fairwild”.
ET TIP FRA SEBASTIAN POLE
Selv om vi synes, livets dage ligner hinanden, så skal vi bruge vores sanser til at se dagligdagen med forskellige øjne, opleve på en anden måde. Og han minder om, at der er masser af gode øjeblikke i dagligdagen og at vi selv kan lægge dem ind med ting, der glæder vores sanser – f.eks. smager godt som en kop te.
Du kan altid finde en Pukka-te, der passer din smag og dit øjeblikkelige behov for lindring eller stimulering og sammen med hver eneste kop får du optimalt indhold af antioxidanter, for alle urter er ”high grade”. Når Pukka laver f.eks. kamillete, så høster de ikke bare hele planten, som man gør ved ”food grade”, de høster kun den gule blomsterstand. Det er en enorm arbejdsindsats, men det giver også optimal virkning og smag. Smag behøver man til gengæld ikke tage så meget hensyn til ved sammensætningen af de forskellige kosttilskud, og dem vender jeg tilbage til.
HUSK det, træk vejret, læg mærke til livet omkring dig og i dig. Og nyd en kop te (;
Husk også denne her, der er tid endnu og med TYVE styk på spil à 695 kr. er chancerne jo virkelig gode.
Christina Hansen skriver
Nu glemte jeg at slutte af med: Namaste!
Lise skriver
Så avanceret er jeg ikke Christina, vi lavede bare hilsenen med hænderne og bøjede hovedet let. I øvrigt havde jeg en fantastisk lærerinde, hun var over 80 år, da jeg sluttede!
Christina Hansen skriver
Barn af yogini/yogi? Hvor hyggeligt.
Så er det jo derfor, du er, som du er!! Øko-freak, holistisk , benene på jorden osv 🙂
Faktisk er det også lidt pudsigt, for jeg var ved at skrive i min tidligere kommentar, at oplevelsen med Pukka-smeden lød yoga-inspireret.
Var ved at spørge, om han mon er yogalærer.
Jeg tror, at vi alle – selv yogalærere – kan glemme at trække vejret. Jeg er desværre selv mester i det og nyder min torsdagsyoga i fuuulde drag. Tit føler jeg, at jeg kun trækker vejret, sådan helt rigtigt, om torsdagen! Det går jo ikke, så tak for lidt søndags-luft. Det må vi minde hinanden på lidt oftere. 🙂
Lise skriver
Ha, ja…..mine forældre havde et kortvarigt kald, da jeg var barn. Jeg husker mest, at jeg syntes, det var pinligt med vegetarleverpostej med i skolen. Min mor kom aldrig til at bruge sin uddannelse, hun skulle jo koncentrere sig om min far (; og de vendte tilbage til gamle vaner. Jeg holdt lidt fast ved yogaen, fordi jeg var så smidig og det var lidt sejt. Og glemte det så også til jeg flyttede på landet og min mand begyndte at praktisere den køkkenhave-dyrkning, han var vokset op med og jeg begyndte at gå til yoga. Ringen er sluttet, og nu holder åbenbaringen ((;
Sebastian Pole er faktisk yogaterapeut, og så er han praktiserende behandler inden for ayurveda og traditionel kinesisk lægekunst samt vestlig urtemedicin. Gid, vi havde mange af hans slags herhjemme!
Lad os trække vejret lidt på det (;
Lise skriver
Ja, Christina, Pukka-smeden er et yderst behageligt menneske – og god til at sammensætte teer. Det fænger jo også hos en gammel øko-fan som mig, at han har tanke for miljø og mennesker og ikke lader successen lave om på det. Pukka er faktisk ikke noget stort foretagende, og det er mit indtryk, at de knokler. I øvrigt laves teerne i England, selv om mange urter naturligt nok hentes i f.eks. Indien, hvor Sebastian Pole ofte er ude.
Jeg er langt fra nogen urteekspert, men selvfølgelig kan alt på en plante have egenskaber, hos kamille er det åbenbart bare blomsten, der har de talenter, man tilskriver kamille. Under alle omstændigheder en god idé at miste sig med kamille, skulle jeg mene. Der er jo en grund til at kamille ofte er ingrediens i hudpleje til især sart hud.
Sjovt nok er jeg – datter af en yogalærer – en af dem, der har brug for at blive mindet om at trække vejret. Ofte, når jeg sidder og skriver, kan jeg pludselig føle, at jeg nærmest er holdt op at trække vejret, fordi jeg spænder i mellemgulvet. Og det dur jo ikke ((;
Ja, dejlig søndag aften også til dig….lidt er der da tilbage af denne stormfulde dag.
Christina Hansen skriver
Det lyder som et møde, jeg gerne ville have været med til.
Ikke så meget fordi jeg er Pukka-freak – kommer det fra en kaffesøster -men mere fordi, det lyder som om, det var en rigtig behagelig oplevelse med ham Pukka-smeden.
Når jeg så en sjælden gang drikker te, vælger jeg altid Pukka og rigtig tit Peppermint & Licorice, som vist er manges favorit. Selvfølgelig bliver man draget af de smukke æsker. Tænk, at de kan blive endnu flottere.
Lige netop kamilleteen er jeg rigtig glad for, at du anbefaler. Den bruger jeg jo til min hud dagligt, alternativ til facemist, og jeg har aldrig tænkt over, om det var hele planten eller kun blomsterne. ( Der kan vel egentlig også være andre gode ting i stilk og blade, selvfølgelig øko? Den vil jeg i hvert fald gerne prøve.
Jeg tager som anbefalet et par dybe indåndinger til – kaffen- og takker for de gode råd fra to kloge hoveder. Jeg føler mig allerede bedre rustet til at gå hverdagen i møde.
Hav en dejlig søndag aften.
🙂
Lene B. skriver
Pukka er absolut min yndlingste, og synes det er så skønt, at man i RenKost i Århus kan lave sin egen samling af yndlingste. Rester de har liggende i en lille kurv i butikken. Ellers køber jeg gerne pakken med 4 forskellige så jeg har te til forskellige behov. :0) smager så skønt og uden at de bliver bitre.
smil Lene :0)
Lise skriver
Lyder som en god idé Lene. Og ja, teerne er sammensat rigtig fint, og det er jo ikke så nemt, som man skulle tro både at skabe effekt og sørge for god smag.