– og ubærligt
Forleden læste jeg i Weekendavisen noget om at vaske hænder på en anden måde, end vi er blevet corona-instrueret i fra Sundhedsstyrelsen. Og de siger som bekendt, at man skal vaske 1 minut og fordele sæben godt og grundigt, men ikke noget om, at det skal være under rindende vand. Nu refererer Weekendavisen så de HER, der siger, at det kun behøver at tage 20 sekunder.
Med heftig gniden og gnubben og under strømmende vand fra hanen, fordi man ellers ikke får fanget de partikler, der sidder i små fordybninger i huden! Det lyder logisk nok – bortset fra, at sæbe ikke er inde i billedet her, og det må jo gøre en forskel. Og bortset fra, at nu har vi lige lært ‘Stop the water while using me’.
Og så kom brevet her fra Røde Kors. Jamen, det er jo ubærligt. Hvordan skal jeg kunne bruge alt det vand bare til at vaske hænder og det flere gange om dagen. Foruden alt det andet vand bare jeg bruger.
Jeg ved det, jeg kan ikke sende vandet til hverken Yemen’s børn eller alle de andre i verden, der ikke har vand at drikke. Jeg kan støtte Røde Kors og alle de andre, der risikerer liv og lemmer for at hjælpe ude i verden. Men stadig er tanken tung at tænke. Og når jeg er død, og mine indbetalinger slutter, så vil de stadig tørste og sulte, mens vores del af verden stadig har mad og vand nok.
Der er ikke noget politisk statement i det her fra min side, det er bare hjerteskærende og jeg føler hjælpeløshed. Og skyld. Fordi det er børn. Men bortset fra det, så tænker jeg hver gang, jeg ser de billeder af børn med store bedrøvede øjne og magre kroppen i forbindelse med indsamlinger, at det faktisk er et overgreb. Hvem har givet lov? Eller tænker man, at målet helliger midlet. At den lille triste trold er glad for at ‘gøre en forskel’.
I MORGEN har I læsefri, for verden åbner som bekendt igen, og jeg skal til pressemøde i byen. Jeg har snart helt glemt, hvordan det er.
Kære Lise
Hvor jeg dog kan genkende din frustration!
Vandressourcer på verdensplan er stærkt udfordret. Nogle steder mere end andre. I lille Danmark har vi altid kunnet åbne for hanerne og lade frisk og rent drikkevand strømme ud. Nu bliver selv vi udfordret af at vandboringer på stribe må lukke. Hvad nytter det at der er nok (endnu) grundvand, hvis vi er medvirkende til det bliver forurenet?
At lade vandet løbe ifm håndvask praktiserer jeg på job, men tror da det er værd at tænke over om praksis burde ændres. Det armatur jeg benytter betjener jeg alligevel med albuen…
Mange offentlige toiletter er udstyret med sensorisk armatur, så vandet ikke bare løber løbsk, mens sæben skummes. Det er måske den vej vi skal? Jeg tror stadig på at det er sæbens antibaktierielle effekt som er den afgørende, og ikke vandet alene… Dog vil jeg tilføje, at alt/alle jo ikke skal være sterile. Når jeg bruger klør fem i haven, skyller jeg blot hænderne indimellem fri for jord. Først efter færdig dont kommer sæben i aktion. Og når vi nu er ved haven, er vanding med omtanke af stor betydning. Vand kun morgen eller aften aht fordampning i sol. Dæk bar jord med ex.græsklip for at mindske fordampning.
Er der een ting børn har lært i institutioner fra de var små, så er det at lukke for det løbende vand mens de børster tænder! Vi skal sætte vores lid til en klog ungdom som står overfor massive miljømæssige udfordringer, men det er et ansvar for ALLE.
De hjertegribende billeder af sultne, tørstige, forfulgte, krigsramte og katastroferamte børn/voksne kan vi ikke lukke øjnene for, og selvfølgelig har den enkelte et ansvar for at hjælpe. Ofte er vi så priviligeret at vi godt kan undvære en mønt, og politisk er vi forpligtet som land til at bistå økonomisk. Du/jeg/vi kan ikke redde hele verden, hvor meget vi gerne ville, men vi kan også gribe i egen barm og tænke på vores adfærd. Drikkevand er blot een af mange. Vores insekter forsvinder, og dermed verdens ressourcer af føde.. Det er til at blive fortvivlet over! Og ja, man kan godt føle det er et overgreb, når en hjælpeorganisation prompte sender nødråbs sms’er efter et tv indslag om nødlidende mennesker. Og jeg tror vi er mange som “falder i gryden” og støtter sagen. Men gør det så meget? Hellere det, end intet at gøre… Men ja det kan godt føles som en form for aflad… hvad det vel også er!
Dit blogindlæg idag viser du er et kærligt og empatisk menneske. Det kan jeg lide. Nyd din tur til staden. Solen skinner på dig, søde menneske. Kh Pernille S
Pernille S: Ja, vi har misbrugt med overfloden ved at grise en fantastisk ressource. Ligegyldighed sætter så nemt ind, når man har nok. Og lad os håbe at viden, god vilje og vrede sammen med teknologi får vendt udviklingen.
Nu er dit job jo af en art, hvor hygiejne er tryghed for patienterne og hvis strømmende vand sammen med sæbe er mest effektivt, så er det jo det, du må gøre. Men ellers ja, sæben spiller jo en væsentlig rolle, som de ikke har med i det, jeg linker til.
Du er en klog kvinde Pernille og giver da i den grad udtryk for empati og kærlighed til vor klodes mangfoldighed af skabninger. Alle liv i egen ret.
Tusind tak for ord, lærdom og den kærlige hilsen til mig. Kh lise