Hvor blev den sunde logik af?

Er vi blevet forskningsforblændede?

Jeg følger @dr.kristinevensen, som jeg finder er en fornuftig stemme, der med sin lægebaggrund somme tider giver udtryk for tvivl i forhold til påstande, der ikke altid klarer en dybere granskning i logik. Som foreksempel en solfornægtelse, der er ved at tage overhånd og er årsag til stadig større problemer med D-vitaminmangel og hos stadig flere børn også engelsk syge.

Forleden stødte jeg så på dette opslag, hvor Kristine Evensen påpeger et skred inden for publiceret forskning. “Hvordan endte vi her med så meget dårlig forskning? Vi har ret strenge objektive kriterier for ‘god forskning’ og ‘god evidens’. Hvorfor klarer vi ikke længere at efterleve de her objektivitetskriterier?” Skriver hun og påpeger, at hvis vi udelukkende skæver til ny forskning for at finde ud af, hvordan vi skal leve vores liv, vil der være meget visdom opbygget gennem generationer, der kan gå tabt. TAK dr. Evensen.

Og dermed er vi  så ved det, jeg nævnte i går og som jeg så ofte har tænkt over, for tendensen bekymrer mig og problemet bliver jo ikke mindre med AI’s indmarch. ‘Ny forskning viser’ er ikke mindst i mediebranchen blevet noget, man løfter sit image med. Se, hvor godt jeg følger med! Jeg deler selv masser af links for at underbygge meget af det, jeg skriver. Men somme tider har jeg lyst til bare at skrive på egen erfaring.

Som for eksempel det med appelsinhud og logikken i, at når nu hovedparten af kvinder har ‘problemet’, så skyldes det måske noget biologisk praktisk, der har overlevet. Det med fibrene, der ligger lodret hos os og ikke x’et som hos mænd. Og ved I hvad, det var der en dermatolog, der nævnte på en Cidesco-kongres, jeg var til for noget med 40 år siden. Det er bare et enkelt eksempel på noget, jeg er stødt på flere gange i mit omfattende arkiv – altså at noget, der præsenteres som nyt kan føres tilbage måske endda til god gammel sund fornuft.

Jeg tænker allermest på alle de mennesker, der har trampet stier. Mennesker som Jane Goodall og hendes helt unikke arbejde for at gøre os klogere på dem, vi snart har udryddet. Og Sylvia Earle, (se videoen!) kvinden bag Mission Blue , der arbejder for et sundt hav og foreløbig er den nu gamle kvinde den eneste, der har gået frit på havbunden 381 meter under overfladen. Lige som Jane Goodall kæmper hun stadig for sin sag. Og det samme gælder David Attenborough, der har formidlet så meget om denne fantastiske klode uden at respekten etablerede sig og vi lærte af advarslerne. Vi taler mennesker tæt på og over 90 år. Længe leve passion og livsvilje der rækker ud over egen krop.

Og så er der selvfølgelig ham, jeg er vild med, Dr. Andrew Weil, der grundlagde Andrew Weil Center for Integrative Medicine, der taler fornuftigt ind i netop at supplere vores vestlige medicin (og tak for den) med viden og erfaring fra andre behandlingsformer. Og hvem kom dem allesammen i forkøbet for mange år siden ved at tale om ‘ilden indeni’ Inflammation, som alle lige nu vil høste anerkendelse på. Han lavede endda den der anti-inflammatoriske kostpyramide! Og hvem har talt om svampe det meste af sit liv og hvem fik Origins til at blive pioner i vores del af verden med en hudplejeserie i høj grad baseret på svampetalenter over for sensitiv hud.

Foto: Æbler kan vi levere mange af i år men Clara’erne må købes og jeg er vild med dem ♥

Og på kostområdet også Michael Pollan med det budskab, som al forskning foreløbig er vendt tilbage til – spis rigtig mad, ikke for meget og mest grønt! Er det ikke det tidens fokus på det store forbrug af forarbejdet mad handler om.

Og inden for kosmetikken har Des Fernandes, Joe Lewis, Howard Murad – for at nævne nogle få – trampet stier, der gav os ingredienser og produkter, der såmænd ikke er overgået. Og på det etiske og miljømæssige var Anita Roddick i den grad en frontløber. Jeg tænker personligt ofte på Paolo Giacomoni, der var forskningschef for Clinique, da jeg mødte ham for mange år siden og han talte om stress og hud – og inflammation. Hvad er det, der optager alle i øjeblikket – neuroscience.

Og Suresh Rattan, som jeg personligt hørte præsentere budskabet om hormese/sund stress for mange år siden i forbindelse med at Imedeen lancerede en hudplejeserie. Ikke som den første forstås, for det er jo naturens logik, at vi kan overleve noget farligt bare det ikke varer ved. Hvem sagde vinterbadning og faste, i dag er der kø ved fortællingen om, at lidt skidt er godt for at bevare balance.

Somme tider føler jeg, at det daglige bombardement i medierne med ‘ny forskning’, der stritter i hver sin retning, forvirrer mere end det gavner og fjerner interessen for noget vigtigt. Nemlig hvordan vores krop, psyke og sind stadig har brug for det naturen trods alt stadig er rig på. Så lad os (også) bruge vores egen sunde fornuft. Som Kristine Evensen skriver….tætte relationer, sund stress (hormese), essentielle næringsstoffer, søvn og sollys. Og så skal vi huske at kede os – det kan jo være, at mine longskriv tjener et formål her ♥