Der er mange gode grunde til berømmelsen
Hvis jeg var vitamin, så ville jeg være B3, for hold da op, hvor det får hæder og spotlys. Længelever-potentiale, hudkræft-forebyggende i forbindelse med sollys plus de allerede kendte specialer med betydning for energidannelse, hormoner, gener, forsvar mod giftstoffer og andre uønskede kemiske stoffer i kroppen, anti-inflammatorisk, anti-oxidant, eksemforebyggende, forsvarsvitamin og sikkert mange flere egenskaber. Ikke mindst i et bredere samarbejde.
Det i forbindelse med longevity meget omtalte NAD*, et hjælpeenzym, indeholder B3, og da NAD er nødvendigt for DNA-reparation i cellekernen, har vi en vigtig del af forklaringen på populariteten. For der sker skader konstant, og hvis de ikke bliver repareret, kan der opstå mutationer, og det er som bekendt uheldigt bl.a. i forbindelse med kræft. Som nævnt HER indgår B3 netop i den behandling, man arbejder på i forbindelse med hudkræft. B3 indgår også i hjælpeenzymet NADP, som nævnes i længeleverstrategier og har betydning for flere hormoner samt fedtsyrer.
*) Der kom spørgsmål til tilskud og specifikt PharmaNord’s, så HER er link til læsning om deres tilgang, hvor der ikke er tale om tilskud af NAD+ men forstadier, så kroppens celler selv producerer det, da de det gavner dem bedre.
Foto 1: Her er inspiration til nogle af de bedste produkter med B3 i effektiv dosis. Som du måske har læst hos Anette selv, så har hun øget indholdet af B3 i Ansigtscremen til 5%. Desuden er der eksempler på kosttilskud. Jeg nævner alle produkter nederst…..
De, der har dyrket lidt vitamin-læsning, kender B3-mangelsygdommen pellagra, der defineres som de tre d’er: dermatitis, demens og diarré. For hudens vedkommen er der tale om et pigmenteret udslæt steder, der bestråles af sol, og det kan udvikle sig til fortykket, mørkere, tør og ru hud. Så B3 har i høj grad betydning for sund hud på mange indre planer. Og i den grad som multitasker i hudpleje.
B3, som er fællesnavn for nikotinamid og nikotinsyre, der også kaldes niacin, får du ved at spise proteinholdig mad med aminosyren tryptofan, som er afgørende for dannelsen. Vitaminet indgår i de fleste kombinerede vitaminpræparater, og i normale doser er der ikke set bivirkninger. Overdoserer man udvides blodkarrene, og det medfører hudrødme, hedestigninger og hovedpine. Men undlad altid at eksperimentere med høje doser af enkeltvitaminer. Der står noget HER om behov.
Med til den klassiske definition på at være et vitamin hører, at det er livsnødvendigt i små mængder, at vi ikke selv kan danne det, så det skal tilføres med kosten. Og at mangel medfører specifikke symptomer, såkaldte mangelsygdomme, som altså skal kunne afhjælpes ved tilførsel af vitaminet. Men det holder ikke rigtig for flere af vitaminerne. Med D-vitamin som et eksempel, da vi simpelthen danner det i vores hud. Bakterier i tarmen danner også vitaminer, og kroppen kan også selv lave B3.
Jeg tror næsten, at det af hele dette longskriv bliver tydeligt, hvorfor B3 har så multimange talenter i hudpleje og lander i stadig flere. Og modsat mange andre talentfulde ingredienser som regel på forsiden.
Måske så du mit skriv HER om solprodukter med B3, og det er jo qua talentet som UV-og potentiel hudkræftbeskytter en ekstra god idé at have det her. Så bruger du en anden solcreme, hvor det ikke er, så vælg eventuelt et serum med B3 til at bruge under. Der er produkt-inspiration herover….
Billedtekst til foto 1: Lancôme Rénergie H.C.F. Triple Serum * Paula’s Choice Niacinamid 20% Treatment * La Roche-Posay Mela B3 Serum/Melasyl * Ansigtscremen * Apeer Lift Serum * Avène Hyaluron Activ B3 * Pudderdåserne Niacinamid 10% * Grown Alchemist Skin Renewal Serum * Vichy Neovadiol Meno 5 Bi-Serum. Og så de to kosttilskud med B3-vitamin: Heliocare 360° Capsules og HER producenten * Longo Vital B-komplet (undskyld, at jeg viser D3, jeg fik grebet forkert i farten, men det er jo også vigtigt (; ….).
Charlotte skriver
Ps hvis jeg på et tidspunkt vil købe B3 Kan du så anbefale et specielt produkt?
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Hvis vi taler hudpleje, så ville listen blive meget lang, og som jeg skriver, så er B3 efterhånden i tæt på de flester produkter. Hvis vi taler kosttilskud, så er PharmaNord som medicinalfirma et godt bud.
Charlotte skriver
Hej Lise
Tak for svar
Jeg havde svært ved at finde tilbage til lige præcis dette oplæg
Du skulle vel ikke have ligesom Anette har at man kan trykke på på en knap og så kan man scrolle frem og tilbage imellem dine indlæg?
Jeg har godt læst om præparatet fra Pharma nord
Selv tager jeg en cocktail fra Pharma nord med deres Q10 Og Bio seleno precise
Har læst nogle forskellige studier om at lige præcis den cocktail skulle være rigtig god men den har selvfølgelig intet med Nad At gøre.
Jeg må spørge min dygtige læge Åge Winther Næste gang jeg er til Konsultation hos lægerne i Hørsholm jeg går hos ham på grund af lavt stofskifte
God dag
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Hej Charlotte, der er flere muligheder selv på bloggen her for at finde frem til noget bestemt. Du kan skrive i dette tilfælde B3 i søgefeltet ‘søg på #lisegrosmann’. Og du kan scrolle ned gennem foregående indlæg og trykke ‘se flere indlæg’, hvis du ikke fandt det, du søgte. Bloggen her er sat lidt anderledes op men muligheden for at finde tidligere indlæg er der altså.
Jeg tager også PharmaNord Q10 og selen, og Q10 er netop energiproduktion i cellerne og meget mere. Jeg har skrevet om Q10 mange gange, bl.a. her https://www.lisegrosmann.dk/laenge-leve/
God dag også til dig
Charlotte Jansen skriver
Tak for god forklaring som altid
Karin skriver om præparatet NAD fra Pharma nord
Men er det ikke det Anette har haft læger på banen med der har advaret imod, Da det kan udvikle kræft?
Jeg håber jeg tager fejl for så vil jeg da købe dem med det samme
God dag🌞
Lise Grosmann skriver
Charlotte Jansen: Tak, det er jeg glad for,at du synes.
Mht. NAD, så tror jeg, at Anette har talt med to, hvor den ene var for og den anden imod. Men man skal altid tænke grundigt især, når det er stoffer, der skubber til celleenergi. Det er jo ikke altid kun gode processer, der nyder godt, man kan også påvirke negativt. Derfor er og bliver mad, det bedste. Men vil man tage tilskud, så er PharmaNord et godt valg, hvor man kan have tillid til forskning mm., og det er fremstillet under lægemiddelkontrol.
God dag også til dig….<3
PS: Jeg indsætter link til Pharma Nord, og som man kan læse, så er deres Bio-NAD+ Booster anderledes i den forstand, at det indeholder forstadier, der får kroppen til selv at danne, og det har cellerne større gavn af.....https://www.pharmanord.dk/produkter/nad-plus-booster
Karin VS skriver
Kære Lise 🌹
I min optik er du hele paletten af gode ting 🤗❤️
Faktisk bruger jeg NAD-Booster fra Pharma Nord, og det giver godt nok et dejligt skub fremad når man er lidt træt om morgenen 😃
Er der ikke noget med at når man indtager ét isoleret B-vitamin, er det nødvendigt at tage en kombi-B sammen med?
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
Karin VS: ER jeg bare den heldigste, tak kære <3 <3 <3
Jeg har ikke prøvet den booster, men jeg må da overveje - og tak for at nævne også for andre her.
Jo, også B'erne spiller sammen og i høj grad med energi som speciale. Så min fejl med at sætte D3 på foto i stedet for multi B var jo ærgerlig (;
Jeg tager som regel en multivitamin sammen med de specialtilskud, som jeg tager, så der er til samarbejdet stoffer imellem. Men det, vi spiser er jo stadig det vigtigste.
Knus Lise
Tina skriver
Hej Lise.
Du er så god til at gøre et emne forståeligt. Det er en fornøjelse at læse dine skriv. Den med B3 i kaffe glæder mig for nu er min daglige cappuccino ikke kun god for sjælen men også for kroppen🤗.
Du må have en dejlig aften.
Bedste hilsner
Tina
Lise Grosmann skriver
Tina: Åh, Tina <3 <3 <3 jeg er da den heldigste....
Og nu kan jeg ønske dig en dejlig dag, det er jo vildt som vi har sommer i øjeblikket (: