Jeg satser i hvert fald på det med et par nye køb!
Jeg bevægede mig ind på longskriverterræn, da jeg skrev om lægers ret konsekvente afvisning af naturen som hårfremmer og dermed vel også som helsefremmer. Hvorfor siger de så, at deres patienter skal spise grøntsager og gå ture.
Med hensyn til det første, så står vi overfor en mindre revolution i retning af mad, der er udviklet gennem bioteknologi….men pudsigt nok ud fra naturens generøse udgaver af vigtige næringsstoffer. For eksempel er svampe og alger bidragere. Tænke tænke….hvis noget kan indefra, hvorfor kan det så ikke udefra. Altså hvis det kommer fra naturen.
Men jeg vender lige tilbage til det med hårtab selv om jeg på ingen måde har i sinde at gå ind i Jyllandspostens og interviewede hudlægers afvisning af planteekstrakter som andet en bluff og snyd. Pudsigt nok er et par af de produkter, der hyppigst fremhæves for en ingrediens med ‘papers’ baseret på sandeltræ=Sanddalore. Jeg skrev om det HER med yderligere links. Ret interessant for alle os, der ser det tynde ud på toppen.
Foto her er nogle år gammelt og flere hårstrå er faldet siden. Fordi mange årsager er i spil – herunder alder – og fordi det kræver 2 x daglig indsats, som jeg ikke har overholdt. Både af økonomiske årsager og fordi jeg simpelt hen bare er dum ): For når man stopper, så stopper effekten af et givent produkt selvfølgelig også, og hvis årsagen til hårtabet stadig er der, så er der jo en vis logik i det
De to hårvækstere, der foreløbig har vist bedst effekt for mig, de er fra henholdsvis Nioxin og M2 Beauté. Ikke de billigste, men for nylig var jeg heldig at dele en rabat/gavepakke med M2’s vippevækster og hårvækster med en, der kun havde brug for vippeboost, og så slap jeg med 400 kr. Hvilket stadig er mange penge. Men som jeg tidligere har nævnt, så løber patenter jo ud, og så er det, at serier som The Ordinary og Inkey List kan lave look-a-like-produkter til ‘ingen’ penge.
Foto: Nogle af de velunderbyggede produkter ‘derude’ og HER skrev jeg om dem og delte gode links om hårtab og behandlingen af det.
Og så er der jo endelig alle de andre ingredienser i produkterne end lige mirakelpatenter som f.eks. Sandalore. Koffein, gurkemeje, ingefær, biotin, niacinamid, peptider, castor oil (amerikansk olie), panthenol og andre ingredienser, vi ofte ser i fugtprodukter.
Foto: For at illustrere hårtab indsætter jeg det her foto, som må være 20+ år gammelt og selv om det ikke viser nakkebeholdningen af hår, så illustrerer det jo, at der er faldet en del siden dengang. Håret var fint, men der var mere af det.
Stress/stresshormoner er en hyppig udløser af hårtab, som hidtil er gået under radaren. Det går under betegnelsen telogen effluvium, hvor et stort antal hår pludselig går i hvilefase og i løbet af kort tid falder ud. I det hele taget er det først de senere år, at man fra hudlægelig og anden videnskabelig side er begyndt at interessere sig for andet end lige hudsygdomme, der fører til hårtab. Problemet er jo det sædvanlige, at hvis der skal udvikles et medicinsk godkendt produkt, så kræver det (penge)kassen og uendelig mange studier i den proces, der nu kræves.
Men fordi man ikke står med et medicinsk tilbud – eller kun få – behøver man jo ikke afholde folk fra at afprøve om ikke naturen skulle have et godt bud på det også. Selvfølgelig er der fupfolk på området som på så meget andet, som vi må prøve at manøvrere i, men personligt har jeg altså oplevet effekt.
Forleden var jeg så i Normal for bl.a. at supplere lykkeboksen med Simply® chokolader, og så så jeg et par for mig nye hårvækstere. Et fra The Scapologist (Healthy Hair & Growth Activating Scalp Serum) og så et mærke, jeg ikke har set før – Difeel med bl.a. rosmarin, som jeg har set nævnt i hårtabsforbindelse. Jeg linker lige HER til deres side, så du kan læse mere (jeg så ikke andre produkter fra serien i Normal, kun ‘rosemary & mint root stimulator’).
På foto har jeg også sat produkter, som jeg tidligere har skrevet om – herunder Australian Bodycare Tea Tree Oil Hair Loss Spray. Og hermed slutter vi med et af naturens helt specielle talenter – tretræolie, der lige som amerikansk olie kan så meget og i hvert fald har vist talent for at bremse svampevækst. Det sker ofte i hårbunden, at også den balance skrider, og så falder hårstråene.
Og når jeg nu har longprist alt det, vi burde værdsætte højt, så deler jeg lige et opslag fra @camillaplum og siger endnu en gang tak for kloge ord til en klog kvinde. Jeg GAD GODT høre hende i samtale med nogle lægeskeptikere. Kan I huske, at jeg tidligere refererede, at hun i bedste sendetid på TV sagde som kommentar til en uendelighed af kostcoaches: Man skal bare have en røvfuld krydderurter hver dag ♥ Pst! Læs også lige den HER opsang om vores skridende madkultur.
I har longlæsningsfri fra mig i morgen ♥
Karin Winther skriver
Ja den rigtige tea tree ☺️🙏🏼 skal det være! Og det der balsam. Er helt enig med dig omkring alt det baderi og venten …..nix.
Camilla Plum er en speciel dame. Jeg elsker hendes viden og hendes farverige mad 💚😋
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Selvfølgelig ved du det <3
Camilla Plum blev ramt af nogle dumme historier, men det ændrer ikke, at hun har en stor viden og en underholdende måde at præsentere den (:
Karin Winther skriver
For mig er det ligeså svært med Shampoo som med serum og creme. For det må bare ikke dufte af noget hos mig. Hvad med Hårklinikkes produkter?
Tea tree Oil kan jeg af en eller anden grund godt tåle. Og lide. Men det er jo ikke vækstfremmende tænker jeg. Jeg tror måske jeg vender tilbage til den.
Jeg bruger pt Lulab, indtil den er tom, men at stå i badet med en balsam i 4 minutter efter hårvask, holder jeg altså ikke ud. Så den bliver ikke Tom. 🫣
Haha Camilla Plum er en sjov dame. Desværre er det ikke så nemt de næste måneder med en røvfuld friske krydderurter …… hver dag. Men jeg tænker at det at lave sin dejlige mad selv, hver dag, hjælper på det hele. Mostly green self’ 😉
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Skønne ord <3 Jeg vender tilbage....
Kis skriver
Jeg tillader mig lige et kort svar, nej ingen duft som i slet ikke, så er shampoo, conditioner og hydratingcreme (leave in ) fra Hårklinikken skønne, dyre men drøje.
Karin Winther skriver
🙏🏼
Lise Grosmann skriver
Karin WInther: Det var godt, at Kis svarede dig på dit spørgsmål om Hårklinikkens produkter og duft!
Jeg kan så svare på, at Tea Tree Oil så vidt jeg ved ikke er vækstfremmende, men at det jo er specialist i at regulere balancen i svampevækst i hårbunden. Vi har dem jo naturligt, men af og til skævvrides altså den gode balance. Hvis du ikke vælger Australian’s produkter, så skal du huske at vælge australsk tetræ.
Mht. produkter, der skal sidde i håret i minutter før ‘må’ skylles ud, så harmonerer det jo dårligt med at spare på vandet, for det er jo svært at stå der våd og fryse og vente. Og argumentet om, at man kan lade det virke, mens man sæber sig ind, det er heller ikke for godt, fordi indsæbningen ikke er det…..av, av jeg er hud (;
Ja, Camilla Plum er den dejlig bramfri kvinde og så utroligt vidende. Og hun går formentlig helhjertet ind for den version, du nævner – lave sin egen mad og mostly green.
God dag kære <3
Kis skriver
Det er da rigtig svært at være vedholdende. Jeg prøvede en gang Lars Skjøths serum – den var lidt besværlig ar massere ind i hele hårbunden, og den gang skulle man møde til konsultation hvert kvartal i Århus eller Kbh. Ellers er jeg meget begejstret for Hårklinikkens produkter. Nu er jeg begyndt at teste Cupids Kiss Scalp Serum på mine lidt høje tindinger hvor jeg mest har fine fimrehår. Den er nem at arbejde med og heller ikke helt billig. Er i nogen der har erfaringer med den?
Hilsner fra Kis
Lise Grosmann skriver
Kis: TAK for at svare Karin <3
Og ja, der kommer let huller i de gode intentioner selv om spejlet er en stor opfordring til at være vedholdende. Der er også det, at nogle midler gør håret temmelig 'nasset' at se på, og så skal det vaskes, tørres osv hver dag. Og så er det, man siger 'i aften' og om aftenen siger man 'i morgen'.
Det glæder mig, at du deler positiv oplevelse af effekt af Hårklinikkens produkter, for jeg syntes, at det var et uproffessionelt angreb, som Jyllandsposten kom med.
Jeg kender ikke Cupid's Kiss, så jeg er ikke den, der kan bidrag med erfaring - desværre. Jeg kan se, at vi ingrediensmæssigt er i stort set de samme, som mange andre af den type produkter - her også gode gamle brændenælde, som urtedoktor Marcussen brugte ved hårtab sammen med bl.a. burrerod, som Hårklinikken bruger (;
Og hvis så mange midler anvender mange ens ingredienser, så er det altså ifølge føromtalte avis' interviewede hudlæger mange, der sælger 'snyd' og 'bluff', som de citeres for at kalde det. Og tænk, hvor mange naive forbrugere der går rundt og spilder penge uden at få hår på hovedet.
Mange hilsener og god dag <3 Lise
Christina skriver
Hej Lise,
Hvad tænker du om Hårklinikkens ekstrakt?
😊
Lise Grosmann skriver
Christina: Jeg har ikke testet den, så jeg har ingen personlig erfaring for eller imod. Men jeg tror helt ærligt ikke, at man kan overleve i så mange år og så mange steder i verden, som Hårklinikken og Lars Skøth har.
Uanset om der er nogle berømtheder, der anbefaler. Hvis effekten udebliver hos alle, der køber, så kommer der jo ikke penge i kassen. Men det er ikke det samme som, at alle typer hårtab kan afhjælpes, og det påstår han jo heller ikke.
Har du f.eks. som mig problemer med psoriasis (en form, der hedder invers), så skal det behandles før du kan indlede brug af ekstraktet. Og den besked fik jeg selv af Lars Skjøth engang jeg var der til pressemøde. Jeg fik behandlet psoriasis’en og siden begyndte jeg så at afprøve andre midler, der var dukket op.
God aften <3