Vær sikker på, at Max Factor allerede i 20’erne kendte til at lægge lys og skygge, når han sminkede Hollywoodstjerner som Joan Crawford, Jean Harlow og Judy Garland. Det med lys og skygge kunne fotograferne i den grad også, for der var ingen photoshop til at redde fadæser eller dårligt håndværk. Men endnu har vi ingen app, der redigerer vores ansigter in real life, og da vi har det med gerne at ville ligne nogle andre end os selv, så er contouring igen igen blevet noget man absolut må gøre ved sit ansigt.
Man skal gøre lige, hvad man har lyst til, det vil altid være min holdning. I hvert fald, når man ikke generer andre. Og selv om jeg deler Johanne’s holdning, at contouring kun egner sig til foto og film og Terry Barber/MAC (der minder om, at vi er kvinder og ikke diagrammer), så kan selv misforstået brug jo íkke komme andre ved. På den anden side er alle jo ikke født med for brede næser og ansigter, der skal have hulere kinder, som man kunne tro, når man ser de mange how-to. Sæt nu, man har det perfekte ovale ansigt med balance i proportioner. Eller hvad med at have sit helt personlige!
Kend principperne…..
# Highlight, altså lys farve, gør større/fremhæver og får et ansigttræk til at træde frem.
# Shadow, altså mørk farve, gør mindre/dæmper og får et ansigtstræk til at syne f.eks. smallere.
Så enkelt er det faktisk! Resten er øvelse. Og husk, at blush indgår i denne leg med lys og skygge og former. Formålet er jo at (gen)skabe en smukkere os – inklusive fornemmelse af levende hud.
Det svenske firma IsaDora har lanceret denne face sculptor, der fås i tre farvestyrker, og her er, hvad man skal bruge til en rimelig penge (159 kr.). I øvrigt er de også lige kommet med på K-beauty med en cushion foundation (229 kr.), som man kan få refill til. Men besøg deres danske side og få mere at vide.
Og da jeg bestemte at skrive dette indlæg, gik jeg i skønhedsbiblioteket, fordi jeg kunne huske, at jeg engang arvede en Max Factor makeupbog, og fra den er disse illustrationer af, hvordan alle ansigter bliver perfekt ovale (der er også et ‘aflang’ og ‘rund’, som jeg ikke har fotograferet).
PS: Når først, man begynder at tænke baglæns, så kommer man pludselig i tanke om ting, man havde glemt. F.eks. havde jeg glemt, at jeg engang lavede en makeup-video – landets første tror jeg faktisk. Og nix, den fås ikke, selv om du skulle eje en støvet afspiller i kælderen.
Jeg bliver tit lidt flov ved tanken om, at jeg for blot et par år siden ikke vidste, hvad contouring var. Og stadig ikke aner hvordan man gør. Men ud fra kommentar feltet at bedømme, er tabet vist ikke så stort.
Jeg føler mig godt nok sat ud på et sidespor, når det handler om pudder, foundation osv. Alle de nuancer – jeg giver op på forhånd og vil hellere undvære end at risikere at ligne noget, der er løgn.
Jeg har vist fortalt det før, men jeg var engang ude for, at selv en moden make up artist fra Magasin måtte bruge 5 forsøg for at ramme min hudtone. Havde 4 foundations stående og endte med at måtte løbe efter den 5. Og det bekæftede bare mine bange anelser.
Jeg synes nu at både Isadora’s lille Face Sculptor og Cushion ser spændende ud til priserne. Men igen ville jeg ikke ane hvilke farver, jeg skulle have. Ellers ret fin manual til at lægge dem på deres hjemmeside.
Hov forresten! I dette øjeblik kommer jeg i tanke om, at jeg ved sidste besøg hos Beauty Avenue netop købte Anastasia’s contour palette med gode procenter til min datter.
Måske skulle låne og lege lidt og udnytte, at jeg er alene hjemme. Halloween er som bekendt vel overstået og man vil jo nødigt skræmme nogen…
🙂 God lørdag
Christina: Åh, den var sød….Halloween er overstået og mor kan lege uden at skræmme børnene (; Jep, bare kom i gang med diagrammet.
Seriøst…jeg ser ingen grund til at være flov over ikke at kende contouring især da eftersom superartister som Terry Barber rynker bryn. Og hvis du ikke har brug for foundation, så er det da bare herligt, ingen grund til at lede længere. Og ellers kan løsningen somme tider være at anskaffe sig en lys og mørkere i den beige eller rosa skala ens hud nu ligger naturligt i og mixe dem (det går jo så ikke med cushion-typen). Og så lyse ekstra op med den type produkter, jeg nævnte. Eller helt lade være og bare give god pleje. God lørdag også til dig!
Jeg holder mig også til the old fashioned way. En god blush ved man hvad er 🙂 jeg har, som mange andre, da jeg for længe siden var teenager, haft mange lad os bare sige interessante looks, så been there done that 😀
Og jeg må indrømme, at jeg aldrig in real life, har set en vellykket contouring.
Lisbeth M: Du rammer lige nøjagtig essensen. Og ja…been there done that og derfor ved man jo også på forhånd, at selv efter en mesters penselarbejde er contouring ikke til en dag på jobbet. Måske til stearinlys og aftenlys, hvis man er dygtig, men hvorfor ikke bare få strålende øjne og røde kinder af vinen (;
Jeg bliver mest fanget at det nederste billed og af den frisure de tegnede modeller har.
Ellers gad jeg godt se din make-up video!
HeLene: Åh ha, det var jo også en del af projekt ‘oval’, at frisuren skulle trække og skubbe, hvor der var for lidt og for meget ansigt (; Hende med det brede underansigt skal have fylde ved øjnene, hvor hun er smal og hende med det hjerteformede ansigt skal være flad ved øjnene og have fylde ved den spidse hage.
Men man kan også bare have den frisure, man er glad i (;
Lises makeup-video…. Jeg kan ikke engang huske, hvor mit eksemplar er – og om vi ejer en afspiller mere. Så kunne jeg lave en video af den….hihi (;
Hæ hæ….ikke kælderen, men på loftet 😉
Nej, jeg er altså slet ikke til alt det der contouring. Jeg har set en del videoer på YouTube og kan ikke lade være med at grine. De ser ufattelig sjove ud før det blendes. Jeg nøjes med lidt hist og pist og synes altså det ser mest naturligt ud.
Helle: Hæ, du bare, jeg er faktisk selv blevet helt nysgerrig…problemet er bare, at jeg ikke ved, hvor videoen er arkiveret og ikke aner, om den gamle maskine er sat på genbrug. Nå, ikke noget essentielt problem….De der videoer Helle, jeg ville godt følge det, sådan stående ved siden af og se de mængder, de smører på, blive til fejlfri ansigter, der ikke ser det mindste sminkede endsige indskyggede ud!!!
Jeg gad altså også godt stå ved siden af…. og endnu mere køre en negl igennem facaden. Hæ hæ…. lidt men godt kan altså gøre det 🙂
Helle: Jeg synes, at MACs Terry Barber satte spot on ved at sige, at vi er kvinder og ikke diagrammer.
Y E S 🙂
Vi er kvinder og ikke diagrammer – godt sagt.
Tusind tak for spændende læsning jeg synes det er så svært med alle de trick?men det er sjovt?
Mette: Ja, det er så det bedste, der er at sige om det…..det er sjovt at male også i sit ansigt og derfor synes jeg, at man bare skal gå i gang, hvis man har lyst. I dag er alle så åbenmundede, så man skal nok få besked, hvis man ligner en Dracula ((;
Mette: Det kan give anledning til både hygestunder og mange smil. Det er jo i hvert fald en god idé at øve sig, før man præsenterer sig med contouring ude i det virkelige liv (;