I må give jer tid til at læse indsatte ‘storytelling’ herunder, for det er en fantastisk historie fra en tid, hvor det endnu var muligt at chokere alene med ord.
Opiumhistorien er fortsat usvækket siden 1977, nye versioner er kommet til. Og nye kunder med en helt anden livsstil og tilgang til parfume end i forbudstiden. Det nye ansigt er Zoë Kravitz, amerikansk sanger og skuespillerinde i film som Brave One og No Reservations. Hun skal tilføre duften ‘energy to the World of the sensual, addcitive, rule-breaking fragrance’, skriver YSL.
Smukt som altid, YSL kan vel nærmest ikke lave noget, der ikke er så smukt, at man bliver addicted af at eje det. Se videoen herunder, og jeg kan supplere med, at der er 2,5 ml/200 clics i Click & Go til 199 kr.
https://www.youtube.com/watch?v=f5rBtQqLUNM
STORYTELLING: Yves Saint Laurent nåede at vælte verden mange gange med sine tøjkollektioner, men i 1977 gjorde han det også med en duft. Han var som bekendt født i Oran i Algeriet og havde lavet en kollektion inspireret af Orienten, som blev en kolossal succes. Og inspirationen til parfumen Opium. Duften blev kun lanceret for nogle udvalgte journalister og venner af Monsieur Saint Laurent, men til gengæld gik salget ikke stille af sig. Det blev mange gange større, end man havde forudset, alle ville have fingre i ”stoffet”. En måned før jul, kunne man ikke modsvare efterspørgslen, og det tog et år at tilfredsstille alle markeder med Opium. Men man blev nødt til at ændre duftens slogan fra ”for those who are addicted to Yves Saint Laurent” til ”for those who adore….”. I Australien blev Opium forbudt og i USA lavede regeringen en landsdækkende undersøgelse, for at vurdere, om lanceringen ville medføre ramaskrig. Men kun 0,5% svarede, at de var chokerede på trods af den slet skjulte henvisning til et narkotisk stof i navnet på duften. Opium blev dengang et come back for de orientalske dufte og netop nu oplever vi et nyt comeback for dufte med mere dybde og mindre sødme
Jua Keincke skriver
??ja Opium var en af mine fortrukne parfumer i de yngre dage?? jeg kan godt huske at den blev forbudt i Australien, men troede faktisk også den blev det i USA.
Go weekend??
Lise Grosmann skriver
Jua Keincke: Det var den jo også tæt på, at blive forbud i USA….utroligt ikke, når man tænker på, hvordan alting har udviklet sig til, at man siger og gør alt. Go’ weekend kære