De kloge er ret enige om, hvad der får os til at leve godt og længe

Du får opskriften og masser af ord-bonus <3

Om vi spørger læger som Bente Klarlund, der har udgivet bogen ‘Immunsystemet’ eller videnskabens eliteforskere i alder som David Sinclair med ‘Lifespan’ og unge Nicklas Brendborg med ‘Gopler ældes baglæns’, så lyder et af deres vigtigste råd for et langt og sundt liv: Nære relationer! Og jeg fik helt sikkert lagt år til mit liv i går, da jeg var til Albert’s og Otto’s fødselsdag sammen med familie. En helt ind i sjælen solrig eftermiddag. Rigeligt med kage var der også, og det må bestemt også tælle som livsforlængende.

Der blev ført mange samtaler om alt fra arkitektur og ikke mindst min barndoms kirke, Grundtvigskirken på Bispebjerg, hvor jeg er født, til havens biodiversitet og selvfølgelig også hudpleje. En af gæsterne fortalte, at hun havde et produkt med hyaluron, der stod filler på, og det smurte hun på sine rynker.

Jeg mener, der var tale om L’Oréal Paris Revitalift Filler Serum, men der er jo andre firmaer, der ordmaler det lokkende fillerbillede af effekten fra injektioner. Jeg sagde til kvinden, at hun skulle bruge produktet i hele ansigtet og forklarede, at hyaluron jo var noget, huden selv lavede men mindre med årene og at sol og andet også gik ud over fugt i huden og så blev rynker tydeligere.

Vi taler en kvinde, der i intelligens langt overgår mig, men hudpleje er ikke det, der har stået højest på agendaen. Og selv om hun ved, at jeg har skønskrevet i mange år, kunne jeg se, at der blev en rest skepsis tilbage, for når der står filler, så skal man vel bruge produktet ned i de rynker, som skal fyldes op. Da jeg kørte hjem sad jeg og tænkte, at det såmænd nok ikke var spor usædvanligt, at ordene fanger forkert. I det her tilfælde kun til et smil, men der er fillerforståelser af en helt anden kaliber på spil i tiden.

Foto: pixabay.com

Og nu smutter jeg så lige videre til et indlæg i Politiken og en debattør, der sparker til noget, som jeg giver hende ret i har et forklaringsproblem. For selv om det er sandt, at enhver selvfølgelig skal få filler og Botox som de ønsker, så er det måske netop for letkøbt at feje det ind under ‘kvindefrigørelse’ og dermed næsten noget, man ‘bør’ og ikke noget, man bør overveje en mere-end-hud konsekvens af.

Christiane Marie Kjærgaard Ibsen skriver: “Jeg – og min generation – står i den grad på skuldrene af stærke kvinder, der kæmpede for vores stemmeret, fri abort, adgang til uddannelse og den generelle frigørelse fra hjemmet – samt retten til at se ud på lige nøjagtig den måde, vi behager….. Det er derimod i strid med vores natur, og det hæmmer diversiteten kvinder imellem, når vi forsøger at ligne hinanden ved at rette på de samme ansigtstræk og ligefrem slette aldring. Skal vi alle ligne 25-årige, frugtbare kvinder, der ikke har set skyggen af bekymring i sit liv? Vi er i hvert fald blevet bange for rynker, bange for hud under vores hager, bange for ufyldige læber, rande under øjnene og umarkerede kindben……. det bliver generelt sværere at afkode, hvem der får foretaget et sådant indgreb, for efterhånden virker det lige så normalt at smutte en tur forbi plastikklinikken som en tur til massøren.”

Foto er ikke fra i går men vist nok taget på en ferie

Det var som flere af jer forhåbentlig fik kærligt at føle også mors dag i går. Jeg havde taget blomster med til drengenes mor, som har min dybeste beundring. Tre dejlige lømler i alderen fra 3 til 13 år plus fuldtidsjob og hus og have at passe. Men bollerne var hjemmebagte og planerne for haven var mange. Heldigvis er hun gift med min nevø og ikke alene om hverken børn, bag eller noget andet.

Jeg var fyldt til randen af kærlighed, da jeg kørte hjem, og huskede lige ordene i David Sinclair’s IG-opslag – indledt med et citat af Winston Churcill: “We make a living by what we get, but we make a LIFE by what we give.”

I givet fald må gamle hr. Morel have en fest af et liv, for det træ giver mig så meget glæde året rundt men selvfølgelig især, når det trods alder igen blomstrer. Og heldigvis skinner solen, så bibasserne er ude og vi kan se frem til de søde bær.