Den liste er lang, men det kan siges kort
For uden at spille bedrevidende i forhold til, hvad andre vil og gør, så er der faktisk en del, jeg ikke vil udsætte min hud for. Når jeg ikke vil det, så har det måske trods alt lidt med viden at gøre. Og den respekt, som indsigt giver.
I fredags var jeg til familiefødselsdag og talte med en af gæsterne, en mand i 30’erne, og han havde hørt noget om, at jeg vidste en masse om hud. Stort smil fra fru blogmutter og så gik hun ellers i gang med ‘Vidste du….?’. Hans øjne blev større og større og han lyttede faktisk med ægte interesse til alt det jeg fortalte om hud.
‘Er det rigtigt?’ sagde han, da jeg nåede til ‘Vidste du at huden har et mikrobiom med gode bakterier lige som vi har det i tarmen?’ Jeg kunne næsten se billederne af skumle baktusser passere på hans indre filmlærred. Vi fik ikke fortsat samtalen, for der blev skålet for 40-års fødselaren, men jeg er ret sikker på, at det stadig rumsterer i knolden på ham (smil).
Men lad os fortsætte lidt ad sporet i forlængelse af snakken HER om mad med høj vandfaktor. Den slags mad – frugt og grønt især – er netop det, der får de gode bakterier i tarmen til at lave vitaminer, antioxidanter, aminosyrer, hormoner og i det hele taget har så enorm betydning, at det er svært at fatte. Hvis du har det netop sådan, så se/lyt med HER.
Foto Esse Skincare
Jeg tror, at den viden om, at vi skal stå os godt med bakterierne i tarmen efterhånden er accepteret. Nu mangler vi så bare forståelsen for, at det samme gælder for huden. Den har sit eget mikrobiom. Et økosystem. En skudsikker vest af mikrober. Som holder vores hud sund, hvis vi plejer omsorg for det.
For vi kommer meget længere, når vi arbejder med huden og hjælper den til at opretholde balance og ligevægt. Det kan godt være, at en ordentlig gang skrub eller peeling lige i øjeblikket giver indtryk af glowing sund hud. Men tro mig, det giver mere på den lange bane at skabe de rette betingelser for at gøre huden bedre til det den er bedst til.
Vores egen hud kan uendelig meget mere end noget i nogen cremekrukke/tube/flakon er i nærheden af at kunne. Vi gør klogt i at understøtte den i det gode cellearbejde. Hvis du ikke vil gå den ægte probiotikvej (=levende bakterier), som sammen med hudens eget gode mikrobiom skaber en stærk barriere, så overvej i det mindste især dine renserutiner.
Lige nu er vi alle hygiejnefokuserede, og jeg tror, vi får et meget stærkt billede af, hvordan hud har det med voldsom rensning. Dens barriere revner og sprækker, fugt bliver fortid og sårbarhed bliver synlig. Med det billede som reminder, så tror jeg, det bliver tydeligt, at hyperrens af huden er en rigtig dårlig idé*. Listen over alt det, vi fjerner er lang, for hudens mikrobiom er betingelsen for dens immunforsvar, dannelsen af fugtfaktorer, for cellesammenhæng og opretholdelse af pH-værdi og meget mere.
*Vi taler ansigt/hår/bad.
Men hvad er det så, jeg ikke vil gøre ved min hud. Jeg vil for eksempel ikke botoxes, jeg vil ikke have filler i mine rynker, jeg vil ikke have kogt mit kollagen, vil ikke skrubbe og peele hidsigt og jeg vil ikke lave huller i min hud. Men jeg vil gerne have en klemme i nakken. Det kommer så ikke til at ske, for operationen eksisterer ikke (smil).
Og a propos facelift, og milde himmel, hvor man ser frygtelige eksempler – sorry to say i disse fokus-på-diskrimination-tider, men det er hyppigt amerikanere – men selv om facelift altid fremføres som det ultimativt grumme man kan gøre ved huden, så er vores krop/hud indrettet til at klare en skade, spørgsmålet er derimod om den er indrettet til at leve i daglig pinsel.
Herunder endnu en Esse-video, fordi probiotika er noget af det vigtigste, der sker på hudplejefronten i øjeblikket. Og Trevor Steyn, som har en master i biokemi, er ganske enkelt den, der ved mest om hudens mikrobiom. Esse Skincare er absolut førende i den svære disciplin at lave hudpleje med levende bakterier. De var faktisk de første, og der er såmænd kun tre andre på markedet.
Alt andet er præbiotika og postbiotika. Altså noget, der fodrer de gode bakterier og noget, der er afledt af gode bakterier (ferment for eksempel). Sådan simplificeret. Absolut godt at kigge efter, men der er mange påstande OG mange måder at være microbiome friendly på….jeg skrev lidt om det HER.
Lad mig lige minde om, at Esse er en omfattende serie med produkter til flere hudtyper og hudproblemer. Se dem alle HER. Desuden kan du få professionelle Esse-behandlinger og man arbejder i øvrigt på personalised probiotiske behandlinger.
Karin winther skriver
Sådan ! Jeg suger al din viden til mig og kombinerer den med alle mine egne mange eksperimenter ! Broth, kollagen, c vitaminer, spisditvand, god solbeskyttelse ( koge sit kollagen ?) …… min Kombucha bobler, min spisditvand salat er lavet for i dag og jeg har lige set en opskrift på brændenældepesto!! Det ville jeg aldrig selv ha tænkt ! Mærkeligt nok jo, eftersom jeg elsker brændenælder i alle former ha ha !
Jeg tænker også den unge mand stadig rumsterer i hjernen med al din info…. fnis
Lise Grosmann skriver
Karin winther: I have a dream, og den går vist temmelig tydeligt igennem mellem linjerne her, men det er, at alle forstår, at hud er et levende organ, og at det, vi ikke vil gøre ved de indre organer, det skal vi heller ikke gøre ved den, for den passer på hele os.
Det tror jeg så meget, du er klar over, og så er du brændenældeekspert og superspiser i det hele taget <3 Fnis også her ved tanken om, at Thomas, som han hed, stadig grubler over det der myldrer rundt på hans hud.....hvilket billede ser han ikke, når han barberer sig (;
Karin winther skriver
??
Pernille S skriver
Rigtig godt indlæg Lise! Du er intet mindre end en hudambassadør! Klemmer i nakken? Haha! God dag til dig ? Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Tusind tak Pernille, jeg er i hvert fald stadig mere imponeret over hud, det er vildt, hvad man opdager i disse år, fordi teknologi har gjort det muligt. Og pst! den der klemme er nu ikke så tosset og jeg har sagt til et par kirurger, at de kunne tjene formuer, hvis de lavede den hiv-halshud-bagud-operation (; God dag til dig også <3 Kh lise
Heidi Holm skriver
Godt brølt løvinde! <3
Lise Grosmann skriver
Heidi Holm: Smil og tak <3
Daniela Fraser skriver
-Og netop i disse tider, er det ekstra vigtigt, at vores huds mikrobiom er intakt.
Mange ved ikke, at Corona-Virus (og mange andre former for virus og bakterier og mikro-organismer) slet ikke kan overleve mere end ca 20 min på en sund og intakt hud 🙂
Lise Grosmann skriver
Daniela Fraser: TAK kære for at melde ind med din store viden på det her område. Lige nu er det jo svært at sige nej til håndvask, men ude på den anden side, skal vi igen til at overveje, hvornår det nu er nødvendigt.