Gæt med og få forklaringen
Hvad er den mest almindelige ingrediens i hudpleje? Jep, vand. Gode gamle H2O. Der er tilfælde, hvor vand ikke står først og måske slet ikke er på ingredienslisten, og ægte probiotiske produkter er et eksempel. Her må vand slet ikke være, hvis bakterier skal overleve til de skal forbedre din hud. Og er der vand, så skal produktet tilsættes konservering, og så går de probiotiske bakterier til sammen med skidt-bakterier. Og så er der balsam’er med plantesmørtyper og olier, hvor der ikke er vand og fugtstoffer. Og nogle foretrækker Aloe vera frem for vand, fordi de så kan øge tallet for økologiske ingredienser på etiketten. Vand kan ikke certificeres økologisk.
Vand er klart den mest almindelige ingrediens i hudpleje og den, der er mest af!
Har du tænkt over, hvad nummer to så er? Den står faktisk ofte som nummer to på ingredienslister. Ingrediensen er i samtlige de viste produkter, og de har, som du kan se, ikke umiddelbart samme budskab om formål.
Den populære ingrediens ses således i selskab med retinol og vækstfaktor, med pigmentblegere og peptider, antioxidanter og CBD, fugtere flydende som faste og såmænd i kosttilskud. I dyre som billige produkter.
Den må virkelig kunne noget, den ingrediens, og selv om du sjældent ser den på forsiden, så kalder produktformulørerne den for en superstar. Det er nemlig glycerin = glycerol. Er du skuffet? Det lyder jo ikke glamourøst, det er da bare en oldie og goodie god til tørre hænder. Eller?
Glycerin/glycerol er en del af alle fedtstoffer, vegetabilske som animalske, men ikke selv et fedtstof. Men til gengæld noget af en fugter, som vi har naturligt i vores hud. Plus et bærestof, emulgator og stabilisator, og det betyder jo noget for formulørerne af både hudpleje, medicinske produkter og kosttilskud. Plus ved brug i den tekniske og mekaniske verden og såmænd som pletfjerner og meget mere.
Er der noget, der er næsten lige så sikkert for din hud som vand, så er det glycerin, og derfor kender du og jeg, der kan huske nogle årtier tilbage, så udmærket glycerin. Glycerin er en humectant=fugtighedsbevarende.
Og det er glycerin i bedste forstand ved dels at bidrage til et fugtreservoir i huden og også i de dybere lag. Og nok så vigtigt, at bidrage til, at lipid-cementen i cellemurværket holder tæt. Og ikke bare det, glycerin sikrer, at det har den struktur/konsistens, det bør have for at skabe god barriere. Producenterne bruger altså ikke glycerin for at fylde op med noget billigt, men fordi denne ingrediens har bevist sin formåen i årtier.
Altså uhyre vigtigt for at undgå fugttab og dermed de hudgener, det kan medføre. Glycerin er en effektiv og billig ingrediens at kigge efter højt på ingredienslisten, hvis man har bøvl med tør hud, hvor det også bidrager til at normalisere afskalning. Men har du bare brug for at sikre fugtbalancen, så er så lidt som 3% vist effektivt. Er der meget glycerin i et produkt får det en lidt klæbrig konsistens.
Der er en del derude – også når det gælder ingredienser i hudpleje – der fortjener mere spotlight ♥
Anne skriver
Kære Lise 🧡 (orange hjerte, som i appelsiiiin)
Jeg blev ikke skuffet, over at det var glycerin.
Den har vel været lidt ufortjent i skyggen nogle år af hyaluron syre m.fl?
Som barn døjede jeg rigtig meget med tørre hænder, så jeg fik revner, og fik en glycerin creme fra Brugsen el.lign af min mor kun til mig! (😌) med violduft. I metaltube, indholdet var violet transparent… Det hjalp virkelig! OG nok medvirkende til at jeg begyndte at blive så Beauty interesseret 😍
God weekend og nej hvor jeg længes efter sol og forår! 🌱
Anne skriver
Ps. Og undskyld hvis jeg udtrykker mig fjollet / forkert, alt er kun godt ment 🧡❤
Lise Grosmann skriver
Anne: Du har da i den grad ikke udtrykt dig fjollet eller forkert eller alt anden end godt og fortalt en sød historie. Det er så dejligt <3 <3
Lise Grosmann skriver
Anne: Kære Anne, sikke en sød historie. Da jeg skrev googlede jeg for at finde den glycerincreme, jeg kunne huske fra ‘dengang’, i lyserød tube syntes jeg, men jeg kunne ikke finde den. Virker gør det jo, som du også så godt beskriver, og det var nok engang, mens det vrimlemyldrer i dag med nye mærker og ingredienser, der lyder smartere. Bortset fra, at hyaluron jo ER en fin ingrediens. Og du blev godt rustet til at vælge.
Jeg må have overset din kommentar – fy Lise – men vi er SÅ enige, jeg længes også efter sol og forår. Når naturen tager fat igen, så føles det som om man selv får ny energi <3
Anne skriver
Jeg googlede også, uden held, men det er nok ca 47år siden slog det mig 😬 Men derfor ku de nu godt lave den endnu! 😚
Lise Grosmann skriver
Anne: Det gør de måske også, der er jo serier/produkter, der er 100 år gamle og utrolig populære. Weleda for eksempel, hvis Skin Food jo er kult i dag <3
Karin Winther andersen skriver
Godt at blive mindet om ❤️ Ikke mindst pletfjerner effekten 😂🫣 Har du mon erfaring med det, udover på den hvide juledug ? Ha ha !!
Jeg synes ikke noget af hverken det ene eller det andet produkt hjælper. Desværre !
Lise Grosmann skriver
Karin Winther andersen: Du får den næsten uanset valg, men det er jo meget godt at blive mindet om, at det betyder noget rigtig godt til huden <3
Jeg vidste faktisk ikke det med plettalentet før jeg begyndte at google rundt, så nix ingen erfaring her. Jeg sidder og tænker som en gal, for der var engang et råd, der cirkulerede, men jeg kan ikke komme i tanke om det. Når dugen er plettet nok, så må du farve den - eller bare se det som dejlige minder (; Jeg bruger aldrig mine hvide duge mere, for det koster en bondegård at få dem vasket og rullet og mig står ikke og håndstryger dem....
Julia Venus skriver
Fantastisk glycerin-plet-tråd 😄
…hjælper det klistrede glycerinstads mon også mod brune solpletter?☀️😄
Jeg er jo glad for et dryppe lidt glycerin i mit ansigtsvand eller en dråbe i min natcreme (pr. pump). Det har simpelthen sikret at min hud ikke er helt udtørret om morgenen i vintersæsonen🙏🏽
Lise Grosmann skriver
Julia Venus: Ja, hvad google dog kan lære en, men da det var apotekets tip, så turde jeg godt viderebringe det. Hvis det også skulle pletfjerne på huden, så havde ingen af os vel pletter eftersom glycerin er i stort set alle produkter….tænkeemoji mangles (;
Tak på alles vegne for tip til optimering af hudplejen med et par dråber glycerin…..takkeemoji mangles <3
Karin Winther andersen skriver
Måske de pletfjerner også pigmentpletterne på kinden 😅 hvis jeg er heldig
Til dugene har jeg andre metoder og de luftblafrer bare tørre her hos husmoderen! Det plejer at være nok. Jeg er ikke glad for at stryge andet end skjorter om sommeren ! ❤️
Lise Grosmann skriver
Karin Winther andersen: Julia er inde på det samme, men som jeg skriver, så burde vi alle vel i så tilfælde være pletfri, da glycerin er i stort set alle produkter.
Var det råd, jeg ikke kunne komme i tanke om, ikke at vælte et glas hvidvin ud over rødvinspletterne? (;
Min havedug luftblafrer tør og glat, men måske skulle jeg overdrage de fine til en af de unge i familien. Jeg kommer aldrig til at bruge dem. God dag <3
Karin Winther andersen skriver
God ide ❤️