Det handler om ekstremer. Og om naturens genkomst.
For nylig blev jeg i en lille Instagram-dialog spurgt, hvad jeg tænkte om et omsiggribende fænomen, der går ud på at stå i en cryotank i 110 minusgrader i flere minutter. Og forleden blev jeg opmærksom på et Facebook-opslag, hvor vedkommende arbejdede på at finde ind til, hvem vedkommende var ved at udfordre sine egne grænser i 110 graders varme i mere end to timer*. Det stod der!
Mit svar i første tilfælde var: “Jeg tænker to ting 1) at lidt skidt er godt, det opretholder hormeisis (f.eks. vinterbadning) 2) at menneskene keder sig og er blevet besatte af udfordringer – af at overskride grænser og bevise….hvad? At de er bedre, stærkere, dygtigere.”
Med hensyn til de 110 graders varme, så er vindertiden i verdensmesterskaberne i sauna-sidning (2004) *11 minutter og 45 sekunder i netop 110 grader. For selvfølgelig kan vi ikke tåle den slags ekstremer i timer, mennesker dør af temperaturer, der langt lavere. Og hvis du er en af dem, der tager et dyp om vinteren, så er vandet jo ikke bare i nærheden af en cryotanks 110 minusgrader. Til gengæld kvitterer det med et rush af livsfølelse 100° rundt.
Men der er altså mennesker, der føler, at de når frem til en højere sandhed i livet, at ekstreme hedestrabadser kan ‘gøre én hel og fuldendt’ (citat slut). Jeg sidder og tænker over det overhovedet at føle sig fuldendt. Til gengæld tror jeg på en højere sandhed i og med livet, jeg søger den bare andre steder.
I den forbindelse kom mine tanker også omkring alvorligt syge mennesker, og jeg har ikke hørt om nogen, der kryber i cryotanke eller saunaer for at sanse det, der måske er den sidste del af deres liv. Jeg synes det er et gennemgående træk, at mennesker på kanten af livet og døden, søger lindring og indsigt i naturen. De oplever livet i de små detaljer og i naturens evigt betagende forandring.
Og lige nu er der rigtig mange, der prøver at lede os mod en nærmere forståelse og respekt for planteriget. Planterne var her før os, de er forudsætningen for vores liv, og de vil formentlig være her efter os, når vi er flyttet til Mars eller hvad vi stiller op.
Og hvis man går op i at være trendy, så er det her, det sker lige nu. Det myldrer med bogudgivelser både i den mere ‘almindelig læser’ genre og så de dybere biologi-filosofiske værker. Lige nu optager – og splitter – en helt ny naturfilosofi med teorier om planters intelligens og at de har en højere bevidsthed biologer og filosoffer.
Med Emanuela Coccia, lektor på École des Hautes Études en Sciences Sociales i Paris og forfatter til bl.a. The Life of Plants, helt fremme i fokus. Men ikke alene. For eksempel siger den slovakiske cellebiolog Frantisek Baluska, universitetet i Bonn, at vi kan begynde med at diskutere, hvad intelligens er. Der ligger masser om dem begge på Google og også videoer, men er du nysgerrig, så læs interviewet med Coccia HER – interessant og sundt udfordrende.
Helt personligt finder jeg sjælero og en glæde, som jeg ikke tøver med at kalde ren lykke, når jeg går mine ture i det grønne og det blå. Fakta er i hvert fald, at livet er så meget andet end OS SELV.
Her får vi en lille opsang af Anders Lund Madsen i anledning af udgivelsen af hans bog ‘Planternes Manifest’, som han har skrevet i samarbejde med professor i plantefysiologi Michael Broberg Palmgren.
Og så er der jo Rane Willerslev med træet i Tisvilde, som han giver gaver. Jeg kom til at tænke på, at det måske er ren og skær bestikkelse (smil). ‘Mit magiske træ’ har ifølge anmelderen HER en bærende pointe, nemlig at naturen er karakteropbyggende. Og på den måde fik vi sluttet ringen ♥
Jeg ville være intet uden naturen ! Jeg er ikke til ekstremer 😅men jeg nyder at se og høre børn og voksne svæve højt over mit hoved, på vej rundt i Fly High på Ledreborg. Der går jeg mange skridt året rundt, tænker gode tanker, får ideer, krammer træer mens jeg fniser lidt og mærker alle sanser komme i fuldt sving. ❤️🙏🏼
Min natur i Lejre er stor og varieret. Elsker den.
Jeg elsker også begge Willerslev’erne og mere Anders Kofoed end Lund Madsen. Men det er jo som meget andet en smagssag. Jeg bliver aldrig træt af at læse et kapitel i
Kofoeds bog Meningen med Livet, og nu kommer der endda en ny bog han har lavet sammen med Sebastian Klein. Jeg er sikker på, man også bliver både klogere og dejligt hjerteglad af at læse den.
Og det med karakterdannelse hepper jeg på. Jeg vil også dele “lidt procenter” med mine træer her i december. 😂 så vi alle bedre holder varmen. Nu der måske kommer snestorm i dag
♥️♥️
Dejligt opslag Lise og jeg sender forårsmagi mod Pernille S veninde ♥️🎄
Karin Winther: I bogstaveligste forstand ville ingen af os være uden naturen, men jeg ved, at du lever dit dejlige ‘fusions’liv i Lejre, hvor naturen er generøs og vikingerne har sat aftryk.
Jeg kender ikke Anders Kofoed’s bog, men det kan jeg jo komme til – og/eller den nye. Willerslev’erne er jo helt særlige og med en utrolig historie. Tænk at blive sendt alene i ødemarken som store knægte. Her kan man da tale om strabadser med et formål i at lære at overleve på naturens betingelser i stedet for at spendere liv i 110 graders kulde eller varme.
Og du har taget den til dig med at bestikke træerne med sprutprocenter (smil). Jeg fik fortalt dem en masse i går om, hvor smukke de er og hvor taknemlig jeg er for, at de passer på os.
Ja, jeg er bange for, at vi får sne nu. Og bange fordi det er hulens besværligt her, hvor jeg bor.
Tak for at se og have tanke for at sende forårsmagi til medlæsers veninde. Og tak fra mig for mange kloge og dejlige kommentarer <3 <3 <3
❤️🙏🏼
Og i morgen er det vinter . Og “næsten” ingen dage før lyset begynder at vende mere og mere tilbage ☺️🙃☀️ Igen
I dag nåede solen nærmest ikke over hustagene 😳
Karin winther: Det er her, det sner, og selv om det er smukt, så gids jeg ikke. Det er SÅ dyrt i fuglefoder og dumt at køre i. MEN døgnet vender lige straks til den lyse side, og det er vidunderligt at tænke på alt det, der allerede er i gang nede i jord og grenknopper. God dag kære <3
“Vi er intet uden planterne”, siger Anders Lund Madsen. Og vi er intet uden dyrene, vil jeg så tilføje. Uden vores vingede væsener bierne – ingen mennesker. Alt hænger sammen i moder naturs univers. Lige nu i skrivende stund fanges mit blik af den mest vidunderlige rosafarvede vinterhimmel, hvor tæerne står som sorte silhuetter, med deres grene strækkende sig mod en lysende aftenstjerne. Dét giver mig lykkefølelse og en følelse af taknemlighed. En meget nær veninde har idag lige fået den værst tænkelige dom af en læge, og hverken iskolde cryobade eller ekstreme varmegrader står tilnærmelsesvist på hendes ønskeliste. Hendes beskedne ønske går på at få lov at se forårsblomsterne endnu engang komme op i sin have. Åh, hvor jeg håber hun får sit ønske opfyldt.
Kh og tak for at dele Lise. Pernille S
Pernille S: Vi er intet i os selv i hvert fald. Uden planter ville vi ikke have ilt at indånde og bierne var ikke uden blomster. Det mest tankevækkende er vel egentlig, at det overhovedet er nødvendigt for biologer og filosoffer at gøre opmærksom på det. Og Coccia har måske ret i, at det er planternes tur til at få opmærksomhed (;
Åh ja, himlen var smuk her til aften, jeg nåede lige at hilse på skoven inden det blev mørkt. Og lykkefølelsen overgås kun af taknemlighed, som du også skriver. Og det ved din veninde lige nu allerbedst. Opleve foråret <3 Jeg håber for hende - og for dig - at det og flere forår går i opfyldelse.
Tak for kloge ord og god aften. Kh lise
Godnatknus🥰
Pernille S: Godformiddagknus <3
PS: I er bare de dejligste kvinder herinde, og du har sikkert set, at Karin W sender forårsmmagi mod din veninde <3