Meget a propos dagens emne, så var denne besked i min indbakke fra WebMD i morges:
Don’t Skip Sunscreen
It’s the next best thing to staying out of the sun altogether. Slather a thick layer onto all exposed skin. Use “broad spectrum” sunscreen with an SPF (sun protection factor) of 15 or higher. Wear it even on cloudy or cool days. Reapply every 2 hours, or more often if you swim or sweat a lot.
Jo ikke nogen ny information, vi har hørt den i årevis. Det lyder gevaldig meget som en advarsel vi også har hørt i mange år…..
For var der ikke noget med at vi skulle passe forfærdelig meget på enhver kontakt med bakterier? Inklusive vores egne. Og se, hvor det bragte os.
SÅ “do we want zero sun?” spørger Trevor Steyn, biokemiker og grundlægger/udvikler af Esse Skincare. Og er solcreme anti-aging? Spørger han og svarer, at der ikke er tvivl om, at meget sol accelererer ældningsprocesser i huden, men jeg har jeg altså set en del solforsagere, der ikke så sunde og friske ud, siger han.
Og hvad hudkræft og ikke mindst modermærkekræft angår, så taler statistikken sit uimodsigelige sprog. Der bliver flere og flere tilfælde for hvert år.
Foto: SPF-tallene angiver den beskyttelse, der var aktuel på det tidspunkt. Selvfølgelig skal det med, at vores ferievaner ændrede sig og arbejdslivet også. Men der er jo alligevel noget, der antyder, at solcreme ikke er løsningen. I øvrigt beskytter mange solcremer hovedsagelig mod UVB, som vi ikke får meget igennem af her hos os.
Nu er det selvfølgelig ikke dækkende worldwide, men for vestlig livsstil er det nok ikke ramt helt ved siden af for manges vedkommende. Trevor Steyn nævnte således tal som at vi 87% af tiden er indendøre, 6% i biler (eller anden transport) og så er der 7% tilbage til udendørsliv. Og den tid er ofte samlet i weekenden.
Enhver kan sige sig selv, at det er unaturligt. Det ligner i hvert fald ikke, at vi opbygger en naturlig beskyttelse sundt og langsomt, og her ligger måske årsagen til en enorm stigning i modermærkekræft de seneste år. Og manglen på vitamin D.
Nu er vi på sporet.
Foto: Der er sikkert mange, der vil stritte imod, at der skulle være noget som helst, der forbinder os til vore forgængere, der var jægere/samlere. Men selv for 50-60 år siden havde vi en meget mere udendørs livsstil. Og aktiv livsstil. Man bevægede sig og lå ikke så meget fladt på ryggen og bagte i solen.
Men lad os lige kigge lidt på udviklingshistorien og tage nogle af de problematikker, som Trevor Steyn nævner.
Engang var vi som bekendt mere abelignende væsener, og da vi smed pelsen havde vi mørk hud. Hud med melanin altså. Og det vil sige, at pigment er evolutionært gammelt. Ser man på klimabælterne og hvor solen har et højt UV-indeks, så er det i de samme klimabælter, at befolkningen har mørk ud. Altså den oprindelige befolkning og ikke en dansker, der flytter til Brasilien eller Sydafrika.
Men hvorfor mørk hud? Fordi mennesket ikke kan lagre folat og det ødelægges af UVB men melanin beskytter. Hvis for eksempel en gravid mangler folinsyre i svær grad, så går det ud over barnets neurale udvikling (Neural Tube Defects).
På den anden side er UVB den vigtigste kilde til at danne vitamin D. Så da mennesket begyndte at vandre nordpå, blev der virkelig pres på evolutionen. Huden var nødt til at blive lysere, for en stor del af året er der næsten ingen UVB til at danne D men på den anden side heller ikke til at ødelægge folat. Så når der er meget sol, så bliver vi brune for at beskytte det. Lys hud danner vitamin D 6-7 gange hurtigere end mørk hud, men den mister folat 6-10 gange hurtigere.
Vi har altså brug brug for sol.
Før det her slår alle rekorder i longskriv, så går vi til det med vitamin D. For vi har et problem. Vi har sat de anbefalede værdier alt for lavt, siger Trevor Steyn. Og kigger vi på mange af de problemer, vi slås med i forhold til alt fra depression til højt blodtryk og ringe immunforsvar, så kan det ofte føres tilbage til for lave D-værdier.
Jeg kan ikke huske min egen status, men Trevor Steyn fortæller i videoen, hvordan han stoltede sig af, at han lå på hele 48 nmol/l (nanomol pr. liter). Indtil han så målinger på østafrikanske jægere/samlere, der lå på et gennemsnit af 287 nmol/l og hos Masaifolket fandt man 311 nmol/l.
Uanset alt, må man nok formode, at de lever et mere naturligt oprindeligt liv end vi gør. Problemer har de sikkert men ikke de skavanker, som vi måske kan føre tilbage til mangel på vitamin D.
Men da mange netop har lave værdier (og mangel), så har man bare efterhånden sat anbefalingerne ned, for det måtte jo være rigtigt. 69,5% amerikanere har f.eks. mindre end 30 nmol/l og i Kina har 75% mangel og 33% stærk mangel, for de ligger på 12 nmol/l. Det anbefalede niveau herhjemme er 50 nmol/l og frygten for overdosering er ude af proportion siger de HER
Du skal ligge omkring 100 siger Trevor Steyn, og hvis du tager tilskud, så skal du tage det ved middagstid, for det er der, vi fysiologisk optager bedst. Og du skal ikke tage solcreme på og så lægge dig ud og tro, at du danner vitamin D. SPF 30 blokerer for 99,5% af optagelsen.
SÅ….get your MEDs, siger Trevor Steyn. Og MED betyder Minimal Erythema Dose og omsat i praksis ‘lige nøjagtig så meget sol, at din hud begynder at blive en anelse rød’. En ANELSE!! Vitamin D produktionen sker hurtigt og har du lys hud, så rækker omkring 15 minutter. Men husk, at herefter spilder du tid og belaster huden.
OBS! Se Daniela Fraser’s kommentar, hvor hun fortæller om, at UVA nedbryder D-vitamin efter 20 minutter, og det er jo endnu et godt argument for ikke at solbage.
Mødet med Trevor Steyn var i anledning af lanceringen af Esse Sunscreen SPF 30. Med zinkoxid, altså reflekterende UV-filter. Ikke nano men voksindkapslede, så ingredienserne ikke reagerer med hinanden. Og så er det microbiome friendly, som Trevor Steyn udtrykte det. Læs mere om solcremen og ingredienserne i den HER.
Og så er vi tilbage ved starten. De gode bakterier, som vi har lært at passe på (og som trives skidt med UV-filtre). Nu skal vi så måske tænke over, om det ikke er på tide at genlære omgang med sol. Det er jo i hvert fald en kendsgerning, at vi ikke kan leve uden. Og vi har udviklet os under den i tusindvis af år. Hertil skal vi nok lægge, at der formentlig er en hel del, vi slet ikke har opdaget endnu.
GOD WEEKEND allesammen og undskyld, at det blev lidt langt ♥
anette hansen skriver
Hej Lise Grosmann
Tak for linket til din artikel om Evolve.
Har læst begge dine artikler og allerede bestilt Multi Peptide 360 og Hyaluronic fra Evolve.
Har jeg et stort ansigt eller bruger jeg bare for meget creme ad gangen, for jeg synes ikke at bøtterne generelt holder længe hehe.
Mange kærlige hilsner
Anette Hansen
Ebeltoft
Lise Grosmann skriver
anette hansen: Så har du foreløbig bestilt to fine produkter, og du kan jo gå og glæde dig over dem til du har slidt det øvrige op. Og det lyder som om, det af en eller anden grund går hurtigt hos dig (; Men når nysgerrigheden driver en til nyt før (krukke)bunden er nået, så har kroppen heldigvis meget hud, der sjældent nyder samme forkælelse som ansigtet.
Kærlig hilsen, Lise
anette hansen skriver
Hej Lise Grosmann
Hehe nææh, men jeg må indrømme jeg er stor forbruger af nye cremer/shampoo`er
Bliver simpelthen så grebet, når der kommer nye spændende produkter på markedet.
Når jeg så læser dine indlæg, hvor jeg mener at du må være den absolut førende inde for området, ja så må jeg bare prøve de forskellige cremer/shampoo som du skriver om.
Selvfølgelig alt med måde.
Bl.a. har jeg lige prøvet en creme fra Aurelia med probiotic og en serum. Og jeg må medgive dig i at det virkelig gør en forskel. Huden bliver mere klar og med glød.
Men jag mener også at du har skrevet om Evolve Jeg kan bare ikke finde artiklen.Håber du kan hjælpe mig.
Kærlig hilsen
Anette Hansen
Ebeltoft
Lise Grosmann skriver
anette hansen: Uh, tænkt, at jeg er sådan en lokker (; Men bare du bruger op, så må jeg sørge for kun at lokke med noget virkelig godt. Jeg tror i øvrigt, jeg vil lokke med noget, der ikke lænser kortet en af dagene.
Aurelia er en skøn serie, og deres deo har jeg slidt mere end én af.
Evolve er i den grad også en serie, der er værd at stifte hudbekendtskab med. Jeg har skrevet flere gange – her f.eks. hvor jeg også nævner deres skønne hyaluronserum https://www.lisegrosmann.dk/super-er-den-i-hvert-fald/
Kærlig hilsen
Lise
Pernille S skriver
Pyh, det bliver mere og mere kompliceret at være en lys nordboer!
Hmmm – vil da tage min kalk med D-vitamin til middagstid. Just in case! Mod muskelspændninger tager jeg stadig magnesium til sovetid 🙂
God solskinssøndag Lise ?
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Pokkermig ja, det gør. Men jeg synes, at Steyn har et point, når man henviser til evolutionen, for det er jo os selv, der har fordrejet normal adfærd. I hvert fald er der jo ikke noget forgjort ved at tage tilskud ved middagstid. Og yes (; magnesium før sovetid. Det er vi enige om.
Og sikke en søndag, som nu så småt nærmer sig en formentlig lige så smuk aften ((:
anette hansen skriver
Hej Lise Grosmann
Men så forstår jeg ikke den forskning som siger det modsatte, at tilskud af D-vitamin er farligt.( højest 10mcg i vinterhalvåret)
Desværre kan jeg ikke huske hvor artiklen kom fra, men det er ikke andet et par måneder siden jeg skrev til dig angående en artikel om dette.
Jeg kan huske en bog af Louise Hay som bla også anbefalede at man skulle solbade uden solcremer.
Det er lidt svært at finde rundt i sundheds anbefalingerne.
Tak for en rigtig dejlig og interessant blog og hold op hvor har jeg været ude og prøve mange forskellige cremer, hårprodukter osv ud fra det jeg læser på din blog.
Mange kærlige hilsner fra
Anette Hansen, Ebeltoft
Lise Grosmann skriver
anette hansen: Man kan bare endnu en gang konstatere, at eksperter sjældent er enige, og det er jo derfor, der bliver så meget forvirring, at mange opgiver.
Men 10 til 20 mikrogram (eller ug (mygram)) er gængs anbefaling og mere end 50 frarådes.
Men det Trevor Steyn nævner er det niveau, man bør ligge på, hvis man får målt hos lægen. Og så anbefaler han, at man tager tilskud ved middagstid.
Og han siger altså som stadig flere, at man skal have det naturlige ’tilskud’ ved at udsætte sin hud for sol uden solcreme. Men det er der jo også mange, der er uenige i – især dem, der sælger solcremer (;
Tusind tak for roseord til mig, men bare du prøver og ikke køber alt, så er jeg mere rolig.
Kærlige hilsen Lise
Anne - Sofie A skriver
Tak for dit meget grundige svar og alle tankev. opl.
På hospitalet bruger vi normalt ug/ml
God – solrig weekend til dig.
Husk solhatten ??
Hilsen Anne – Sofie A
Lise Grosmann skriver
Anne-Sofie A: Det ende selvfølgelig med det samme tal, men det er jo forvirrende med forskellige måder at måle på. Og tak for gode ønsker, det har i sandhed været noget af en weeekend, jeg måtte (heldigvis) opgive at male udendørs i dag, jeg var ved at bliver stegt (;
God eftermiddag og snart en smuk aften <3
Martha L. skriver
Super interessant læsning – fra én der dagligt tager d-vitamin for at mindske muskelspændinger ?.
Lise Grosmann skriver
Martha L: Efter at have hørt Trevor Steyn og set tallene, så er jeg også begyndt at tage hver dag. Da jeg sidst fik målt var jeg ikke i mangel, men hvis det sunde tal er 100, så er det jo bare om at begynde at kravle derop (; Og ja, det hjælper også på muskelspændinger. Vi er vist først ved at opdage, hvor stor betydning det vitamin – og sol – har for vores sundhed.
Daniela Fraser skriver
Det er meget spændende!
Jeg har læst (af en anden med doktorgrad), at det helt optimale er at gå ud i det ‘farlige tidsrum’ mellem 12-15, hvor UV-B er stærkest, men UDEN beskyttelse, og i max 20 min, og så blive i skyggen resten af døgnet.
Lidt svært i vores hverdag og i vores del af verden.
Men faktisk ikke helt dumt, hvis det kunne lade sig gøre i praksis.
Samme doktor skriver også at UV-A nedbryder D-vitamin efter ca 20 min i solen.
Så det nytter alligevel ikke at lægge sig i solen i to timer, da de 15-20 min er rigeligt til at danne D-vitamin, og hvis UV-A nedbryder det derefter så…
I morgen skal jeg være udenfor i mange timer efter kl. 14.00, så derfor tager jeg nok filter på af begge slags, så jeg kan nyde sommerdagen.
Men solfilter filtrerer jo, det er ikke en blokker.
OG jeg sørger for mine antioxidanter i kombination 😉
Lise Grosmann skriver
Daniela Fraser: Det er sandelig også spændende, hvad du skriver. Jeg skyndte at indføje et OBS! Daniela fortæller (; om det med at UVA nedbryder D-vitamin. Det lyder unægtelig også interessant og logisk at man skal tage de naturlige D-vitaminer ved middagstid, og det passer jo med det Trevor siger om, hvornår man skal tage tilskud. Det er på det tidspunkt, at naturen har maget det sådan.
Men som du skriver, så lader det sig jo ikke gøre i praksis. Og om vinteren er vi jo på D-spanden under alle omstændigheder.
God fornøjelse derude i det dejlige vejr i dag. Og dig er der vist ingen, der kan fortælle noget om at passe på sin huds sundhed <3
Lise skriver
Anne-Sofie A: Jeg har ændret til nmol/l, fordi det er den officielt anvendte, og så har jeg sat link ind fra Oesteoporose Foreningen, hvor niveauer og frygt for overdosering diskuteres. Nu er det forhåbentlig lidt mere klart. Og tak for at skrive. God weekend også til dig
PS: ng/ml er en måleenhed nogle bruger – her er en ‘omregner’ http://www.vitamindservice.com/node/91
Anne - Sofie A skriver
Sig mig måler man det ikke i qg du skriver ng.
Hvad er det i i. enheder, mg ?
Meget tankevækkende.
God weekend der kommer jo en del ?