Foto: pixabay.com
Sodium hydroxid, hvad i alverden er det? Første gang, jeg lagde mærke til det på en INCI (ingrediensliste) læste jeg lidt forkert, for jeg ledte efter Sodium hyaluronate, der som bekendt er det hudherlige stof hyaluronsyre. Så googlede jeg og fik et chok, for der stod kautisk soda.
Natriumhydroxid, som det hedder på dansk, er en stærk base og vil i direkte kontakt ætse huden. MEN der er jo styr på det, og når du ser det på ingredienslisten står det langt nede og anvendes til at stabilisere produktets pH-værdi.
Jeg nævner det som et eksempel på, hvor svært det er, når man ikke er kemiker, overhovedet at få ret meget ud af en ingrediensliste. Så det, vi kan gøre, er at koncentrere os om at skimme for de ingredienser, som vi gerne vil have, og se, hvor langt de står fremme. Og på samme måde skimme for -cone og -xane, hvis vi ikke kan lide silikone i vores hudpleje.
Og så ellers i øvrigt købe mærker, som har styr på det og som vi kan have tillid til. Allergicertificeringer som AllergyCertified er også en sikring, og netop de tester også for følgestoffer, altså dem, der anvendes ved produktion af en ingrediens, og de står ikke på INCI. Der er også produktsider, hvor man er flink at lave en ingrediensoversigt, som MDerma, som jeg linkede til HER.
Og så stødte jeg på sitet HER, som måske kan være en hjælp i forståelsen af, hvordan man læser ingredienslisten og andet bag på sin creme. Ikke mindst i økologiske produkter er vand ofte erstattet af f.eks. Aloe vera, fordi vand ikke kan certificeres, men det kan veravandet og ligeså blomstervand, som andre bruger.
Så hudgod Aloe vera end er f.eks. over for forbrændinger som solskoldning, skal man i givet fald være opmærksom på, at eftersom det står øverst, så er der også meget af det, og planteingredienser udgør altid en allergirisiko.
Anna skriver
Til os der ikke selv får lavet den berømte hud (og alt-mulig-andet) super venlige og sunde BONE BROTH, så kan man endelig købe den færdiglavet, dansk og økologisk (6 glas med 250 ml. koster 239,40 kr./gratis fragt, fås med kylling og oksekød). Det har jeg ventet længe på. Og nej, jeg har ingen aktier i NewFood, men jeg har lige bestilt og måtte bare dele det med jer herinde: http://www.newfood.dk/shop/brox-66s1.html
Lise Grosmann skriver
Anna: SÅ skønt, når I tipper og deler viden og erfaring. Jeg har noteret og må ind på siden og blive klogere. Det kan være, jeg på et tidspunkt for en sikkerheds skyld skal nævne det på bloggen også. Tusind tak Anna <3
Tini Tina skriver
Jeg kan varmt anbefale denne side http://www.skincarisma.com der kan man kopier ingrediens liste ind hvorefter den bliver analyseret. Så beskriver den en efter en hvad det er. Jeg bruger den altid.
Lise Grosmann skriver
Tini Tina: Jamen tak for det tip kære Tini <3