Jeg har et par bud, der virker!
Jeg gør det kort i dag – lover ♥
Man kan godt klappe sine kinder og skrubbe sine lår, hvis man føler for det, men selv om huden bliver rød og varm, så aktiverer det ikke den blodcirkulation, der skal føre godt til og tage skidt med tilbage.
Blodcirkulation, det er en hjertesag, ikke en hudsag. Altså bortset fra, at huden også har brug for tilførsel af næring og ilt og fraførsel af affaldsstoffer. Men man skal altså røre sig for at sætte fut i den, blodcirkulationen. Hjertet skal pumpe og lungerne hive ilt ind. Så op og ud og vifte med armene, og husk at der bonus ♥
Det står beskrevet HER og HER er tips til at forbedre sin blodcirkulation.
Ofte skrives der i forbindelse med klap og skrub også noget om, at det stimulerer lymfecirkulation. Se, det med lymfe er ganske særligt. For lymfesystemet har ikke nogen pumpe som blodet har hjertet.
Lymfen, der har stor betydning for vores immunforsvar, har ekstra meget brug for hjælp fra muskelpumpen. Som der står HER….”Lymfen føres gennem lymfekarrene ved hjælp af et system af muskelsammentrækning.”
Det kan jeg lige nu mærke i mine ben, som ikke har været meget ude at gå de seneste dage og hæve/sænke-funktionen på mit skrivebord virker ikke, så jeg kan stå og skrive indimellem, og jeg glemmer at vippe med fødderne på min fodskammel. Jeg er ret sikker på, at de hævede ankler ikke ville smalle sig, hvis jeg tog badebørsten.
Lymfedrænage kunne hjælpe. Det er en helt særlig form for massage, som intet har at gøre med traditionel bearbejdning af muskler at gøre. Lymfen skal pumpes med særlige lette tryk.
HER er omtale af og anvisning i lymfedrænage, og du vil se følgende forbehold nævnt….These massage movements should affect only the skin, so use gentle pressure and do not press hard enough to feel the muscle * The fingers will stroke the skin very lightly. * During the massage, there should be no pain or skin reddening. * Do not use lotions or other products, only the hands. Og så fandt jeg denne anvisning hos Rigshospitalet til selvdrænage af ansigt og hals.
Altså langsomme pulserende lette tryk mod hudvævet og ikke hårde tryk mod muskler eller noget, der gør huden rød. Jeg har for mange år siden fået lymfedrænagemassage i ansigtet og jeg glemmer det aldrig – en berøring så fjerlet og blidt pumpende.
Det blev da lidt kortere end sædvanlig. Og nu har I weekend-læsefri fra mig. GOD weekend ♥
Anette Kristine skriver
Vild med formuleringen ‘fjerlet og blidt pumpende’.
Vil kaste mig over det.
Lise Grosmann skriver
Anette Kristine: Tak kære for at læse med og jeg stolter mig over ordros fra en, der skriver en vis legemsdel ud af skørterne <3 Og det var lige nøjagtig sådan det føltes og skal være, de er jo silketynde lymfekarrene i huden.
Lissi skriver
I 2 skønne og kloge kvinder “i samme sætning”. Gør noget mere i det, det kan kun give synergieffekt for alle os, der sidder og labber resultaterne af jeres store arbejde i os. Tak
Lise Grosmann skriver
Lissi: Tusind TAK kære, jeg må dele dine ord med Anette <3