Ham her er ikke så meget i tvivl!
Jeg har købt en bog, som udfordrer læsning af den HER. Alder er temaet for dem begge, men herfra går de nok lidt i hver sin retning. For Suresh Rattan anskuer jo alder ud fra de biologiske processer og ud fra sin forskning som gerontolog. Men sjovt nok mødte jeg ham for små 20 år siden netop i forbindelse med lancering af et hudplejeprodukt.
Det var Imedeen og serien hed Expression Line Control med fire produkter. Der var, som Imedeen er kendt for, masser af videnskabelig back up. Det var faktisk produkter forud for tiden – lige som deres kosttilskud var – og man kaldte dem ‘botox in a bottle’, en betegnelse, som en hel del af nutidens produkter bruger. Den effekt skyldtes et hexapeptid, og hexapeptid er det stadig, der i nutidens produkter arbejder under botox-betegnelsen.
Suresh Rattan var inviteret for at fortælle om en af stjerneingredienserne, kinetin, og om homøostase (som han i bogen omdøber til homøodynamik), systemernes behov for mild stress og aldring, der jo er hans forskningsspeciale. Og kinetin, som er et plantehormon, der styrer celledeling, er interessant bl.a. i forbindelse med fibroblastceller, dem nede i læderhuden, der laver kollagen.
Men vi er også ude i noget med hormetin og heat shock protein og hvis noget med Nicklas Brendborg og baglæns ældning ringer, så er det helt rigtigt. Lad os vende tilbage til kinetin! Og også i forbindelse med hud og aldring noget væsentligt, der sker i et ganske tyndt lag i huden. Vi skal have en MUS-samtale med huden, som jeg skrev HER.
Tilbage til bogen, der optager mig en del lige nu, og den er ikke spor lang, faktisk mindre end 100 sider. Den hedder ‘Alder’, og du kan købe den HER for under 100 kr. alt iberegnet.
I sagens natur gør Suresh Rattan sig mange betragtninger over, hvad vi lægger i ordet/begrebet alder. Hvordan vi opfatter os selv og andre, når vi kommer til alders. Han, der selv er 68 år, ses måske af sine yngre kolleger som en hasbeen, der ikke får nye ideer, mens Picasso i en alder af 91 tværtimod høstede stadig større respekt og interesse. Alder berører uden tvivl alle vores tanker og handlinger, skriver han, og præsenterer en lang række spørgsmål, som virkelig får en til at tænke over, hvor man står selv.
Alder – om det er anti- eller pro- og ikke mindst fordomme – fylder virkelig meget i tiden. Tænk, hvad der ofres og gøres for at mindske synet af den. Fylder gør også forskning i forlængelse af liv. Men kan vi leve evigt? Ønsker vi at leve evigt? Kan vi sætte os uden for tidens påvirkning? Omskrive biologien!
Biologer og andre forskere deler sig i to grupper, når de skal svare på den slags spørgsmål, skriver Suresh Rattan. Den ene gruppe holder på, at den forventede levealder vil fortsætte med at stige i betragtning af forbedret sundhedspleje og teknologi (ham HER arbejder ihærdigt på det sidste). Den anden gruppe, har den modsatte opfattelse, og siger, at den forventede levealder ikke kan blive ved med at stige, fordi vi snart vil blive konfronteret med de biologiske processers begrænsning, skriver Suresh Rattan.
Undervejs fra fødsels til død sker fascinerende ting. Vel kan vi ikke som søstjerner danne nye arme og ben eller som hajen nye tænder. Men vi kan også hele indefra. Vores beskadigede hud bliver repareret, brækkede knogler vokser sammen, overbelastede organer heler, vi modstår og overkommer infektioner. Vi opretholder os selv, og det gør vi, så længe vi lever.
Skriver Suresh Rattan alt sammen og regner i lighed med sine biolog-kolleger med, at vores gennemsnitlige levetid* vil stabilisere sig omkring 90-95 år ude i fremtiden. Den lille bog er en stor anbefaling og ikke spor videnskabeligt nørdet at læse, bare kloge betragtninger. Der er i øvrigt mange andre fine bøger i serien ‘Tænkepauser’ og jeg har allerede noteret flere til bestilling.
*Den gennemsnitlige levealder herhjemme er for hele landet 83.1 år for kvinder og 79.4 år for mænd. Se landsdelsforskelle HER.
Skriv et svar