Et par seje kvinder, jeg nys har mødt, en artikel på global-dermatology og en artikel på violet-grey plus det løse som f.eks. mine egne arme, gav mig lyst til at gøre op med en påstand. Nemlig, at 80 procent hudældning skyldes miljø og 20 procent gener. Tænk, hvis det nu forholdt sig omvendt. Eller at gener rent faktisk betyder meget mere, end vi regner med i forhold til, hvordan vores hud ældes. Hvilket IKKE betyder, at sol og rygning ikke er sikre metoder til at grumse og rynke sin hud og i enhver forstand tage ungdoms glans af den før tid (foruden de sygdomme, det kan medføre).
Lad os starte med Ellen Barkin og hendes nye Jean Seberg superkorte chikke look. Det har nemlig noget at gøre med et opgør med photoshop-perfekt-tendensen og tidens aldersforskrækkelse. Hun ville ikke gemme sine 60 år bag langt pandehår og retouche, som hun fortæller i dette violetgrey-interview. Jeg kan rigtig godt lide, dér, hvor hun siger ”I hate it when people say something like, ”is 60 the new 30” because then we’re setting it up that 30 is the ideal.” Jeg har nu hørt den som at ”60 er de nye 40” men hun har stadig ret, vi gør én alder mere rigtig, mere attraktiv, end den højere alder, som alle jo rammer, hvis de er heldige at leve længe nok. At hun så er storforbruger af alle slags lasers for at holde huden fit og i ungdommelig form er en anden sag. Og noget, vi alle har adgang til – gode gener eller ej. Men hvis det er sandt, at hun ikke har været under kniven, så har hun gode gener med den kæbelinje i en alder af 60 år! Det var egentlig bare der, jeg ville hen…..
Foto: Cedric Buchet * Tøj: Haider Ackermann, jakke og bukser * Lorraine Schwartz Earrings
I andre tilfælde er vi mere tilbøjelige til at acceptere sammenhængen mellem gener og udseende som f.eks. ved en hudsydom som psoriasis. Men vidste du, at psoriasis også kan hænge sammen med fedtaflejringer omkring hjertet, som du kan læse HER. Hermed har vi så også et link fra hud til kroppens tilstand. Det er måske derfor, man i ”gamle dage” og ikke mindst inden for andre helseorienteringer end vestlig medicin har anvendt hud – og negle – til diagnose. Tankevækkende, synes jeg.
De seje kvinder tager vi for sig selv, så lad os slutte med mine arme og hvad de kan have med gener at gøre! Jeg blev først rigtig opmærksom på det, da jeg mødte Irene Brown for to år siden til et arrangement for kosmetologer og hørte følgende…..
”kig nøje på din mor, hvis du er kvinde, for den gamle talemåde “som mor så datter” holder vand”. Irina fortalte, at hun allerede tidligt så, at hendes gener pegede mod poser under øjnene, så hun satte ind med øjencremer og har været fanatisk påpasselig med sol. Og som hun stod der – endda med jetlag efter natlig flyvning fra Vietnam – var der ikke spor af poser at se under hendes 40-årige øjne. Irena kan bl.a. skrive “International Educator, Protocol Designer & Product Developer – Assistant Instructor Cosmetic Sciences UCLA Extension og member of Society of Cosmetic Chemist” på sit visitkort. Og den dag fortalte hun om serien Botanical Extracts.
Efter den påmindelse kiggede jeg på mine arme, og pludselig klikkede sammenhængen ind. Min mor havde fin hud i ansigtet men alligatoragtig tør hud på armene. Og yes…..jeg kan mere end ane krokolooket. Men I kan tro, jeg er obs på den tendens og gør noget for at trække tiden ud. Og faktisk bør rigtig mange fokusere meget mere på kropshud, som i forhold til fugt og fornyelse er dårligere stillet end huden i ansigtet. Det vil jeg vende tilbage til lige om straks.
Og her foto af yndige Jean Seberg, der stadig mange år efter sin alt for tidlige død i 1979 danner mode med jævnlige mellemrum.
HeLene skriver
Tak for at linke til dette indlæg fra dagens blogindlæg. Meget til eftertanke… og jeg har også pigmentpletter på mine underarme og lidt krokodille er jeg nok også omend jeg prøver at holde huden fugtig og fin…
Lise Grosmann skriver
HeLene: Jeg tror mere og mere på min teori om, at gener spiller en større rolle, end man – i hvert fald inden for kosmetikkens verden – tillægger dem. Det har jo også noget at gøre med immunforsvar og vores ‘talent’ for at reparere skadede celler, og det kan bestemt være familiebestemt.
Tina skriver
God weekend Lise,
meget interessant indlæg, den med at psoriasis har at gøre med fedt omkring hjertet er meget interessant.
Vi har nemlig både hjertefejl og psoriasis i familien og min datter og jeg er ved at blive udredt for hjertesygdommen ARVC (her er der fedt i hjertet), så vil drøfte det med sammenhængen mellem psoriasis og fedt ved hjertet med Rigshospitalet.
Men ellers passer jeg selv godt på min hud med masser af væske, sparsomt med soldyrkning og solarium, masser af gode cremer og cremesæber som holder huden blød, starm og smuk:-)
Hilsner fra Tina
“En verden af kunst”
Lise Grosmann skriver
Det ville da være dejligt Tina, hvis I kom nærmere en udredning. Du har jo linket til den professionelle vurdering, som lægerne nok har mere tillid til end dig og mig og en skønhedsblog (;
Og god weekend også til dig – og alle jer andre!
Christina Hansen skriver
Hvis jeg må, vil jeg gerne komme med et rigtig godt tip ( ellers slet bare)
Den knalddygtige kosmetolog Helle Thorup har 30 års jubilæum.
I den anledning er der 30% på ALT i hendes online shop – fredag, lørdag og søndag – hun har altså kun de aller lækreste produkter. 🙂
Lise skriver
Du kan tro, du må give tips i kommentarfeltet, Christina….men havde du nu været “medlem af BeautBlogs facebook” ((; så havde du for længst læst om dette gode tilbud, som faktisk gælder til og med mandag! Indsætter lige link her http://www.shop.hellethorup.dk/
Christina Hansen skriver
Aaah! Så kom jeg med en gammel nyhed.
Jeg er jo ikke – og kommer aldrig nogensinde – på facebook.
Lidt skræmmende ikke at vide, hvad jeg går glip af, men jeg overlever – forhåbentlig 🙂
Lise skriver
Du går såmænd ikke glip af så meget Christina….oftest er det jo BB-teksterne, jeg sætter på facebook men en gang i mellem deler jeg altså et godt tilbud. Som du selv har har set. Så hold du bare fast i princippet som jeg også havde indtil jeg fik blog (;