Måske kan nogen huske foto her af blogmutter på cykel. Men hvilken cykel? CYKLEN, jeg vandt fra Juhldal ved et pressemøde i vinteren 2016, hvor jeg blev ekstra glad og rørt, fordi alle mine søde kolleger var glade på mine vegne. Lutter god karma ♥
Det var der også for ti dage siden, da jeg mødte folkene bag Juhldal. Boss Vic Olsen blandt andet, som kunne huske foto og spurgte til mig og cyklen. Jamen, er det ikke fantastisk. Tænk, hvor mange de møder og hvor mange blogs og blade, de skal følge med på/i og så kan de huske et foto på min blog ♥
Det har selvfølgelig ikke noget med produkterne at gøre. Og så alligevel. For det der med karma, hvis man besidder, hvad vi nu lægger i ordet, så må det nødvendigvis smitte af på det, man foretager sig her i livet. De kosmetiske produkter, man laver til folks hud og hår for eksempel. Så i min optik er der god grund til at huske navnet Juhldal, for det går som en rød tråd gennem hele historikken.
Jørgen Juhldal, som det hele startede med i begyndelsen af 70’erne var netop et menneske, der gjorde sig tanker om at ville menneskers sundhed. Han havde stor viden om urte-og naturmedicin og udgav bogen ‘Læger, sund kost og naturmedicin’, som afspejler hans intention om at kombinere traditionel medicin med det alternative. Han skrev også en bog om Alfred Vogel, som mange af os kender fra Bioforce-produkterne, og en om naturlæge Arno Wolle, som nok ikke så mange i dag kender. Jeg husker, at min farmor drak hans urteteer.
Wonderlotion i 1975 blev det første egentlige produkt fra Juhldal’s egen hånd og selv om der er kommet mange nye produkter til, så er den stadig en stjerne til al hud. Også tør og sart. Plus at den som mange Juhldal-produkter kan anvendes både på kroppen og i ansigtet. Det lyder som et must, som alle i familien kan have gavn af. Læs mere HER
Selv har jeg været utrolig glad for PSO Shampoo No4. Fantastisk til sådan en tør, kløende og irriteret hårbund som min, faktisk har mange med psoriasis fundet hjælp i den. Den indeholder flere hårbundshudregulerende ingredienser, blandt andet lægekulsukkerrod, som er helende og antiinflammatorisk, burre, der skaber balance i talgproduktionen, så hårbunden ikke lukker til, samt timian, som er antibakteriel, og lindrende antiinflammatorisk lakridsrod.
Og så indeholder den bromelin, som er et proteinopløsende enzym, der i det her tilfælde lige som en peeling løsner skællene i hårbunden. Altså på samme måde som når andre bruger salicylsyre. Conditioner er i virkeligheden er hårbundskur med en gevaldig masse antiinflammatoriske og stabiliserende planteekstrakter og bromelin. I øvrigt står PSO for ‘Plejer-Styrker-Opbygger’.
Forvent ikke ‘natur- og den slags mærkninger’ på vores emballager, sagde Vic Olsen ved sin lille præsentationstale i sidste uge, det er bare sådan vi arbejder, sådan vi er. I øvrigt er ingredienser i medicinsk kvalitet og renhed. Og når du vender produktet om og kigger på deklarationen (INCI), så står der om en given ingrediens er fra økologisk dyrkede planter.
Her oversælger man ikke, man underspiller. Altså bortset fra, da hr. Olsen omtalte solcremen med ordene, at det er et s….godt produkt (smil). Jeg vender tilbage til det, for han havde også nogle holdninger, som han og jeg deler til solbeskyttelse. Og i øvrigt er der faktisk mange, der kalder Sun Control SunLotion med SPF 10 OG melaninboostende ingredienser ‘verdens bedste solcreme’, sagde Vic Olsen. Perfekt til tiden i hvert fald.
Pressemødet blev holdt hos Sofiebadet på Christianshavn, hvor de har det her fine kobberkar stående, som i dagens anledning var pyntet op med Juhldal-produkter og spirende forår.
Mia skriver
Min hårbund elsker også deres shampoo ?
Lise Grosmann skriver
Mia: Så er vi to (; Nej, vi er jo heldigvis nok flere. Men du skulle prøve conditioner også, den kan anvendes som kur, så den sidder i flere minutter. Gode balanceskabende ingredienser er der i. God weekend kære