Det kan holde hele året
Jeg var som nævnt i storbyen i går til møde og bagefter søgen efter gaver til nevøens tre drenge, hvor teenageren er den største udfordring. Og jeg var heldig, synes jeg selv. Jeg elsker at give bøger, så jeg gik i ‘Tranquebar’ (Borgergade 14), og hvis du kommer i København og ikke har været der, så er det en stor anbefaling herfra.
Og bogen, jeg købte (som supplement til den sædvanlige oplevelsesgave) og som sikkert møder løftet øjenbryn men forhåbentlig bliver åbnet og læst, det er ‘Bogen om videnskab’, som ser vildt spændende ud (men jeg fik selvfølgelig byttemærke på). PS: Den er ikke specielt til børn, så hvis du kender en nørd…..der er nogle opslag fra bogen HER.
Og så til overskriften, som er at udnytte de rabatter, der er på skønhedshylderne lige nu. Julekalendere og adventskalendere er mange af dem rigtig gode køb og vil blive sat yderligere ned, som vi nærmer os den store aften for ikke at tale om efter nytår. Så hold øje og køb ind. Fordi….
Foto: Hvem ønsker ikke dobbelt op på Bioeffect EGF med flere hundrede kroner sparet ♥ Jeg nævnte den HER, og du får flot indpakning med gratis (husk at bestille det)
Selv om du ikke har nogen, du lige vil give en kalender, så ‘skil den ad’ og lav måske dit eget hyggelige mix af en ‘værtinde/venindegave’ med et par miniprodukter, noget choko, te eller hvad nu modtageren vil blive glad for. Hav et lager af gaver til alle de gange, nogen fortjener af den ene eller anden årsag. Men du kan jo også med fordel erhverve favoritter til dig selv og ferie/rejsestørrelser.
Foto: Jeg siger bare, den er lækker nu eller, hvornår nogen fortjener den. Måske en rund fødselsdag, hvor man jo kan slå sig sammen med andre. Holliday Glow Kit indeholder ‘rejsestørrelser’ af noget af det mest glowfremmende, hud kan møde. Og neopren toilettasken, den perfekt som clutch ♥ Prisen for sættet er 1.390 kr. men værdien er 2.550 kr. Se/læs HER Pst! Jeg indsætter foto af neoprentasken nederst!
Tromborg’s julesæt har priser, man ikke normalt ser hos dette eksklusive mærke – hånd-og fodcreme lige knapt halv pris. De fine poser, som alle sæt kommer i, er ikke specielt julede. Se dem allesammen HER
En af de mest populære teer er Pukka, og selvfølgelig har de også julekalender med et udvalg af 21 teer til 126 kr. Og skal ingen have hele kalenderen, så er tebreve perfekte til de der selvkomponerede gaver sammen med en lille creme. SÅ fin – se/læs HER.
Perfekt til mit bland-selv-forslag og/eller lille gave i utide (hvis en gave kan være i utide ♥), det er The Body Shop, der blandt andet har disse små fine pakker badesæt med deres populære Body Butter (80 kr.) i de forskellige serie. Så søde – se/læs HER.
Men vi kan da ikke have julegavetips uden Ansigtscremen, som jeg tror I alle kender og elsker. Hvad med også at glæde andre med den inklusive gratis luksus-vaskeklud til en værdi af 50 kr. og få smuk gaveindpakning (husk at bestille det). Se/læs HER.
God shopping og allermest god weekend nu uden sne, og jeg skal ud og pille i jorden og se, om der ikke skulle være en erantis på vej ♥
Og her foto af den lækre ByNacht neopren-toilettaske, som jeg synes er den perfekte clutch. Den er 23 x 17 cm ♥
Karin Winther skriver
Så fine ideer og links ! Pukka te kalender og bog om videnskab er da helt bestemt eksempler på guf ! Borgergade må besøges !
God snefri 😍 week end. Måske jeg skulle lede efter ramsløg 🌱mens du leder efter erantis. Så er du ikke helt alene om at være lidt skør 😂💚
Uanset hvad vi finder, så går det rigtig snart den gode vej mod lyset 💛
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Ja, jeg rettede lidt i teksten og tilføjede at man jo også kunne bruge Pukka-kalenderen til at hapse poser af til søde mix-gaver, som man selv laver.
Tossen her fandt selvfølgelig ikke erantis, men når jeg pillede lidt ned, så var der spæde bøjede nakker af noget, der måske bryder gennem frossen jord om nogle uger og kan være med gule blomster. Du må nok vente lidt længere på din ramsløg.
Og lige om snart, så skal vi tælle opad/nedad som man nu ser det – i hvert fald går vi mod længere dage <3
Karin Winther skriver
Jeg har plukket ramsløg før nytår for nogen år siden. Det føltes helt forkert. Men både hjortene og jeg var glade ! Årets sidste og årets første med få dages mellemrum . Skørt ! ☺️🌱
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Naturen og ramsløgene ved ikke, at der er noget ‘årets sidste og årets første’ og ramsløgene har måske tænkt ‘alt vi har er nu’ <3 Men der er skruet lidt på 'plejer' derude, det er sandt....God søndag <3
Karin Winther skriver
Alt vi har er nu 👌❤️
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: <3 <3 <3
Pernille S skriver
God weekend kære Lise, og tak for gaveinspiration 👏🏼🎄Videnskabsbogen kunne jeg fristes til at købe til mit barnebarn. Godt nok er han kun 9år, men vildt nørdet. Har lært selv engelsk, og læst om alle filosoffer. Selv Kant kendte han da jeg spurgte 🧐! Du har ret – butikken i Borgergade er virkelig et besøg værd. Var engang til forfatteraften samme sted. Anderledes og spændende sted.
Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Tak kære <3 Den ser virkelig spændende ud, og jeg satsede på at fange hans interesse dels fordi han faktisk læste en bog om rummet, som jeg gav ham sidste år, og så fordi emnerne/områderne er delt op i korte og længere tekstbokse, og hvis man først får læst nogle linjer og bliver fanget, så læser man også en spalte og en side og måske hele bogen. Viden kan jo faktisk være spændende. Hvis dit barnebarn kan lide at nørde, så fænger den nok. Jeg fandt en side, hvor der er nogle opslag, så du kan vurdere bedre....https://storeideer.dk/products/bogen-om-videnskab
Kh lise
Pernille S skriver
Tak for link! Jo absolut en borg jeg vil overveje…! ♥️