Det handler om attraktionen mellem Mathilde og Jason. Mellem det franske hudplejemærke Caudalie og den New York baserede designer Jason Wu. Og Mathilde Thomas måtte bare have ham på flaske. Hør hende fortælle i videoen herunder.
Beauty Elixir er ikke nogen helt tilfældig flaske men ret så kendt i modekredse. Dermed er det meget passende at lancere denne limitid edition herhjemme i forbindelse med modeugen. Formentlig hundredevis af modeller er blevet mistet med denne druesaft glød- og fugtbooster for at fiksere makeup og give huden det attraktive dewy skær. Det er den særlig god til, fordi den indeholder lidt druekerneolie, der samtidig holder på fugten. Caudalie var faktisk forud for K-beauty ‘forfugt’- og defense trenden med Beauty Elixir, der indeholder resveratrol, som er en af de stærke antioxidanter. I kan købe det fine samleobjekt HER
Og for jer, der har et fashiongen, er her et kig på efterår/vinter 2016, som Jason Wu ser det.
Eva B skriver
Kender i de store UK beautybutikker ? Der er selvf Lookfantastic og Feelbeauty, som har massivt med varer. Fast kode på 10% hos Pudderdåserne hos Feelbeauty, og Lookfantastic har altid fast 10%. Jævnligt har begge butikker 20% et døgn, få at opfange det skal man skrives på deres mailliste.
Så er der Escentuales, som mest interessant har mærker som Caudalie, embryolisse og Bioderma, og endnu mere interessant har French pharmacy sale i juli måned med 30% på FPS. Pt. har de 20% med koden escentual20.
Hos Gardenpharmacy kan man købe Mason Pearson; den populære BN3 koster fx 800kr her mod 1200 i DK.
Og mine ynglings; Beautybay og Cult beauty, Beautybay er kendt for et grønt sortiment med for eksempel varer som makeupmærket RMS ( og mange flere ), og Cult Beauty med varer som Tata Harper og andre cultprodukter. Lidt billigere, nogle gange 15%.
Og så Apo.rot, hvor Anneka nævner de vigtigste brands.
Pudderdåserne har en liste med de billige beautybutikker, men til min forargelse har de ikke Cult Beauty med ( fy ! ) – har ellers skrevet det til dem.
Anneka skriver
Kære Eva 🙂
Jeg er også glad for flere at de sider du nævner. Især Cult Beauty. Nogle kender jeg ikke og må lige tjekke.
Jeg kan varmt anbefale LoveLula.com Også Naturisimo, begge fra UK så ingen moms el.a.
Mener du begge sender gratis til DK. De er begge specialiserede i naturlige mærker. Flot udvalg også gode tilbud tit.
Dr. Bronner’s flydende sæber kan jeg varmt anbefale. De koster £5-6. Herhjemme næsten det dobbelte. Kan bruges til ALT!
Rigtig god solskinsdag ?
Kh Anneka
Eva B skriver
Kære Anneka
Tak for info, må lige tjekke dem du nævner.
Spændende !
God tirsdag søde ?
KH eva
Anneka skriver
Jeg så lige på Apo-rot.de at de har den store ca 80kr billigere end i DK.
De har godtnok mange gode mærker! Alle de fine farmacybrands; Avène osv.
Heels Traumeel produkter, æteriske olier, Weleda m.fl, selv Skinceuticals. Alt hvad jeg tjekkede var en del billigere end hér.
Kh Anneka
Lise Grosmann skriver
Anneka: Efter-ferie-brugt-for-mange-penge fint tip, tak! Kh Lise
HeLene skriver
Jeg er nødt til at skaffe den her flaske (men jag var i magasin idag og så glemte jeg det, damn de har lavet hele parfume afdelingen om på Kgs)-så pæn og så kan jeg lide wang looket, trods det depressive indslag. Men så kan jeg også lide Sartre og mørk poesi. Each to their own, I guess…
God weekend
Lise Grosmann skriver
HeLene: Den er rigtig fin, flasken. Jeg sad og tænkte, at den ville jo lige passe ind i sådan en limited samling, men jeg skal nok styre mig, jeg har rigeligt i mine andre samlinger.
Jeg må omkring Magasin i næste uge, når jeg skal ind – også så jeg kan finde rundt den 1. september, når jeg skal være en del af afdelingen, jeg er vældig spændt.
Det er jo et evigt topic – er modellerne for unge, for tynde, for sure……Personligt generer det mig ikke, at de er unge, høje og slanke, men det generer mig, hvis de er for unge og for tynde, for det indebærer en risiko for deres helbred, som de ikke selv er i stand til at overskue. Med hensyn til det sure, så er det ‘neutral’ der er kammet over, tror jeg. Men værste er det næsten, at de fleste af dem ikke kan gå catwalk.
Hvis du leder shows fra 90’erne og supermodel-perioden, så er billedet lidt anderledes. Modellerne lidt ældre (tror jeg) og i hvert fald lidt rundere og der er lidt mere ‘kontakt’ i blikket, især til fotografernes som det var vane dengang. Der ses endog smil OG en hel del kendte ansigter….noget nær dem alle i det her Chanel spring/summer 1998. Og tøjet <3 Se, når du får tid og læg mærke til en buttet og meget smilende Lagerfeld.....https://www.youtube.com/watch?v=1JcURspmoI4
Lisbeth M. skriver
Ellers noget meget pænt tøj, ham mr. Wu laver. Har ikke hørt om ham før, men modellerne…nogle af dem ser nærmest ud som om de har stortudet inden de skulle på. Jeg hygger mig nu meget med at se de shows der bliver vist på tv fra modeugen. Gad godt være med back stage og suge til mig af fifs 🙂
Lise Grosmann skriver
Lisebth M: Ja, nogle af tingene er rigtig fine. Jeg tror mere, at intentionen er at give et frisk jeg-kommer-lige-fra-en-rask-tur look, for det ses også på flere fotos i MAC trend, der jo er fra mange shows.
I dag er der ikke meget, der bliver mange timer gammelt, før det er tilgængeligt for alle – det er jo godt, men mange modefirmaer lider under det. For når de mange har det, så vil de få ikke have det, og det er jo dem, de gerne vil have til at tegne deres profil ved at gå med tasker, solbriller og tøj.
Mht. fifs, så synes jeg, at Lisa Eldridge er fantastisk at kigge med hos….hun lægger konstant youtube ud, og det er alt andet lige hende, der er kreativ mester for så stort et brand som Lancôme.
Anja Svendsen skriver
Suk nogle smukke kjoler. Er særligt vild med den i midten på billedet.
Hvem der havde råd ?
Lise Grosmann skriver
Anja Svendsen: Ja, den har nogle smukke linjer. Jeg gad godt sættet til venstre, dog uden perlekant. Med hensyn til råd, så er der jo altid nogle – H&M, Zara og ‘dem’ – der er hurtige til at fange trends og downsize prisen (;
Anneka skriver
Uhm ja. Den har jeg haft i taskestørrelse. Meget opfriskende, ku blive afhængig!
Det modeshow var nærmest depressivt hva 😉 Havde de så bare smilet lidt til sidst… Kommer aldrig til helt at forstå den verden.
Rigtig god weekend ♡
Lise Grosmann skriver
Anneka: Ja, den er rigtig dejlig.
Jeg tænkte det samme, da jeg sad og kiggede. Faktisk så meget, at jeg måtte hoppe i det. Men der lå nogle backstage fotos, og her griner og pjatter de, som unge piger/kvinder normalt har for vane. Så det er altså sådan instruktionen lyder – vær tynd og interessant = se depressiv/ligeglad/sur ud.
Og god weekend også til dig og alle der læser med her <3
Karolina skriver
Og hvornår skal den bruges? Kan den også sprayes på makeup, eller…?
Lise Grosmann skriver
Karolina: Når du vil simpelt hen. Efter rens, i løbet af dagen – og ja netop også over makeup for at fiksere og give den der dewy hud, der er matfugtig og ikke glinsende. Bruger man pudder er det er et godt trick lige at miste til slut for at tage det støvede. Med god afstand selvfølgelig, for man skal jo ikke blive våd i ansigtet. Det skal man derimod efter rens, så her kan man gå tættere på og huske at klappe fugten/væden ind i huden.