De har teaset længe og holdt spændingen oppe, men nu er det ganske vist, endelig har Andrea Elisabeth Rudolph sendt sine nye fugtprodukter i shop. Hun skriver selv om dem HER Jeg har ikke haft dem på huden, og umiddelbart lyder Moisture Delight jo ikke som en vintercreme. Men eftersom temaet i den seneste tid har været den altafgørende fugt, så passer både den og Mist Delight perfekt. Jeg skal forklare.
Jeg tror, at alle her er med på det, jeg kalder forfugt, som i Mist Delight Refreshing And Hydrating Facial Toner kommer med både antioxidanter, irritations-dulmende og beskyttende ekstrakter samt essentielle fedtsyrer, vitaminer, mineraler og dejlig honningfugt. Det er et vigtigt produkt, fordi det kommer tættest på huden lige efter rens, og det skal både give fugt, og binde den fugt, der følger, og give optimal udnyttelse af ingredienser.
Og selv om Moisture Delight ikke er rich-typen, så kan den slukke al huds tørst. For nogle vil den være det perfekte sommerprodukt og for andre simpelt hen det perfekte helårsprodukt, fordi deres hud har nok på fedtsiden. For den mere tørre hududgave, der gerne vil have denne skønne fugtnyhed på huden, men har brug for noget ekstra til barrieren, ja, så har Rudolph Care jo en af den skønneste Award vindende faceoil. Hør Andrea selv fortælle om den herunder…..
PS: Hvis du bare vil have det berømte glow, som Andrea og Helena, så fordel en dråbe olie mellem håndfladerne og tryk dem mod huden der, hvor gløden skal ses. At trykke sin olie på huden med håndfladerne i stedet for at massere kan også løse eventuelle problemer med at forskellige lag i hudpleje ikke vil forenes men fnulrer.
Isabella M skriver
Jeg havde en gang glemt min fugtspray til flyveturen og købte Rudolph’s meget roste Acai mist i lufthavnen. Resultatet var et rødt ansigt og en masse svie og kløen. Ærgerligt, jeg ville så gerne have elsket den mist. Jeg må se, om jeg kan få en tester på det nye produkt, inden jeg punger ud 🙂
Lise Grosmann skriver
Isabella M: Uh, rigtig ærgerligt. Og ja, det er en god idé at låne et mist, før du køber den nye. Og driller den også, så er næste – og det svære – spørgsmål jo, hvad det er.
HeLene skriver
Jeg har læst på instagram om de reaktioner fra den spray, så kontakt dem. De skrev nemlig den gang at det gerne ville have kontakt og tilbyde en allergi test for at finde ud af hvad det var. Du kunne jo evt høre om det stadig var en mulighed?
Lise Grosmann skriver
Isabella M: Vær lige opmærksom på HeLene’s kommentar:
“Jeg har læst på instagram om de reaktioner fra den spray, så kontakt dem. De skrev nemlig den gang at det gerne ville have kontakt og tilbyde en allergi test for at finde ud af hvad det var. Du kunne jo evt høre om det stadig var en mulighed?”
Pernille S. skriver
Jeg er næsegrus af beundring over hvad Andrea Rudolph indtil nu har præsteret. Hun er vanvittig dygtig til at markedsføre sig, og laver nogle helt igennem fantastiske produkter. Dyb respekt!
Og så vil jeg også lige sige, at jeg bliver hel varm om hjertet når du beretter om din symbiose med naturen. Jeg hepper på flere bier i år, og vil så en masse bifoder blomster, for at gøre livet lettere for de små bestøvere!
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Ja, det er man jo nødt til også at være i dag – dygtig til markedsføring. Der er al mulig grund til at have dyb respekt for Andrea og hendes stædige søgen efter kvalitet.
Og tak for dine søde ord om mig og mit forhold til naturen, og det er sandt. Faktisk er der ikke mange øjeblikke, tror jeg, hvor jeg ikke er mig bevidst om den glæde, jeg føler ved det derude. Også brumlerne, som vi skal passe på.
Annette skriver
For en sikkerheds skyld vil jeg lige skrive og sige tusind tak for det lange og flotte svar, du sendte mig for nogle dage siden, jeg har sendt dig en mail.
Det er dejligt at følge med på bloggen og læse de forskellige indlæg. Desværre har jeg slet ikke så meget at bidrage med, selv om jeg nok er en af de ældste af dine læsere. Min hudpleje er konstant, men også ind imellem i den billigere ende, og min hud har aldrig været noget at råbe hurra for, men jeg er ivrig læser af bloggen og nyder at læse med. Venlig hilsen
Lise Grosmann skriver
Annette: Tusind tak for denne søde hilsen og for mail, som jeg forhåbentlig har svaret tilfredsstillende.
Rent bortset fra, at man ikke skal skrive med her i kommentarfeltet, så har du jo fuldt så meget at bidrage med som andre. Alle er velkomne men ingen er forpligtede (;
Nu kan jeg ikke lige huske, om det var dig eller en anden, der bad om bud på hudpleje i den mere økonomiske ende, men jeg har ikke glemt det. Jeg er bare bagud med en masse af det, jeg lover (;
Endnu en gang tusind tak kære Annette og god dag
Ida Østergård skriver
Det er så spændende, hver gang Rudolph Care kommer med et nyt produkt !
Jeg er vild med hendes Mist, og hendes solprodukter er virkelig fantastisk.
Lise ….. det var helt poetisk, du skrev om mirabelletræet i går, der var lige før jeg fik en tåre i øjenkrogen , så smukt ,,,,,,,, og ja som vi da venter på det forår!
Lise Grosmann skriver
Ida Østergård: Ja, hun er en igangsætter, der kom bragende flot i gang…skønne produkter.
Jamen, jeg holder virkelig så meget af det træ, det er helt ubegribelig smukt, den korte tid, det blomstrer. En kæmpekrone af hvide blomster. Jeg håber, der er bier i år, så der også kommer moreller.