Der er, hvad der skal være. Og det er certificeret sandt.
De fester for tiden hos Andrea. De fester rigtig meget. Og siger tak til dem, der ‘støttede op’, som man siger i dag. Taknemlighed har sammen med stædigt slid fulgt Andrea igennem alle de ti år, hun nu fejrer. Faktisk er i dag dagen, og lad os sige TI‘lykke ♥
Jeg er helt og aldeles sikker på, at Andrea har gang i alle produkterne herover – mist, fugt og ikke mindst faceolien, som hun elsker. Og Signature Notes, den første parfume i verden, der er Svanemærket og økologisk certificeret. Duften af Acai. Af ‘fair care’. Fordi alt andet ikke ville passe med det, der hele tiden har været målsætningen. Produkter, der er gode for hud og krop og for miljø og mennesker.
Læs Andrea’s festforberedelser HER, og hun begynder i bogstaveligste forstand nedefra. Det er nok et rigtig godt tip at huske.
Her er opskriften på de tre trin, der virker for al hud. Fugt og forsegling. Og masser af antioxidanter.
Og se/gense så lige videoen fra Andrea’s besøg i Brasilien for at følge høsten af Acai-bærret, der er stjernen, signaturen og omdrejningspunktet i Rudolph Care. Andrea var der igen sidste år med familie, og mens hun passede sin Rudolph-baby, blev der også lige kærlighed til et par børn mere ♥
GOD WEEKEND allesammen ♥ Varme som i Brasilien får vi helt sikkert ikke men bare vi slipper for kulde og sne som i Chicago, så skal jeg være tilfreds.
Anna skriver
Tak for din gode forklaring Lise! For noget tid siden var jeg hos en super dygtig kosmetolog. Det var næsten 1 år siden jeg sidst havde været der, men hun kunne tydeligt huske min hud og vi kunne begge konstatere at den var blevet tykkere, mere ensartet, mere spændstig og at min mangeårige periorale dermatittis kun kunne anes, hvis man vidste at den havde været der. Hurra altså – tænk at det i nogen grad kan gå baglæns med hudens aldring. Jeg er ikke i tvivl om at det er min flittige brug af a-vitamincremer og AHA der primært har gjort forskellen. Og sikke en ærgerlig oplevelsen du i sin tid havde med fraktioneret laser:(
Lise Grosmann skriver
Anna: Det er jeg virkelig glad for, at du kunne bruge min forklaring. Og ja A-vitamin kan vi godt blive enige om, er den ingrediens, man skal gå efter. En sikker ingrediens til hudforbedring med få undtagelser, som så ofte skyldes forkert brug eller forkert produkt. Det skal ikke gøre ondt for at gøre godt.
Og ja, det var unægtelig en ærgerlig oplevelse med det laser, og det tog mere end lang tid, før min hud blev bare nogen lunde pæn. Men to små ar fik jeg også, ikke at de ses meget og det er ikke noget, jeg spekulerer på, men ja….det havde da været rart om jeg havde fået den effekt, jeg betalte for.
Anna skriver
Kære Lise, jeg må indrømme at jeg har til gode at prøve Andreas fine produkter. Jeg har to spørgsmål der går i en lidt anden retning. Den anden dag da jeg var hos en sygeplejerske for at få laser på et par karsprængninger kommer vi til at tale om a-vitamincreme og behandleren/sygeplejersken siger – som jeg har hørt før – at jeg ikke må bruge a-vitamincreme for meget eller for længe, fordi det gør huden tynd. Du og Anette (og min egen erfaring) peger på det modsatte, så jeg er nysgerrig – hvor mon det med at a-vitamincreme gør huden tynd kommer fra? Og så vil jeg spørge om du har erfaring med Frax 1550 laserbehandling til ansigtet eller med noget tilsvarende? Fortsat god weekend fra Anna
Lise Grosmann skriver
Anna: Kære Anna, der er sandelig også meget ‘derude’, men dygtigt er det og let har det ikke været for Andrea hele vejen igennem.
Med hensyn til A-vitamin, så er det jo et ‘vækstvitamin’ og som sådan øger det celledelingen i vækstlaget i bunden af overhuden. Kollagen og elastin bliver bedre og huden bliver efter flittig brug yngre, ser yngre og friske ud og fungerer som en yngre hud. Det betyder også, at gamle celler ikke dvæler så længe på overfladen, når der hyppigere kommer ny forsyning nedefra.
Det er dog vigtigt at huske, at retinol for nogle mennesker kan gøre huden sart. Så må man afpasse sin brug og langsomt bygge op. Det er jo princippet i Environ step-up systemet. Og ifølge dr. Des Fernandes, manden bag Environ, så kan man næsten ikke begynde for tidligt på A-vitamin og der er ikke noget stoptidspunkt. Kun at finde det rigtige produkt og anvende det rigtigt.
Jeg har fået fraktioneret laser på min hage for flere år siden. Behandling blev udført af en overlæge på et hospital i København, så alt burde have været OK, men det var det ikke, for jeg endte op med en grim pigmentskade. Til gengæld var der ingen positiv effekt. Det betyder IKKE, at behandlingen ikke er det, her gik bare noget galt, og det understreger nødvendigheden af at tale med behandleren og i det hele taget sikre sig, at vedkommende kan sit arbejde samvittighedsfuldt.
God søndag <3