Jeg elsker hver gang, jeg finder bekræftelse på det, jeg har påstået altid – synes jeg – at huden er vores udvendige hjerne. Shiseido er i hvert fald det rigtige sted at gå hen, hvis man vil vide noget om hudens sansekommunikation. Neuroscience er et speciale, de har dyrket længe før det som nu er trendy. Og ikke bare på hjemmebane sådan rent cremeteknisk, nej også i internationale studier, hvor de markerer sig med anerkendte forskere. Og The CBRC* blev skabt i 1989 med støtte fra Shiseido. Shiseido har arbejdet med neuroscience i 20 år, i 1993 fremsatte de ‘Neuro Immuno Cutaneous Endocrine’ teorien, og de har meddelt, at neuroscience vil danne grundlag for al deres forskning og udvikling fremover.
*Cutaneous Biology Research Center bestående af Massachusetts General Hospital og Harvard Medical School.
Hvordan påvirker duft, syn, berøring og endog lyd ikke bare vores umiddelbare oplevelse af men hudens optagelse og udnyttelse af sera og cremer. Man taler om det ‘neuro-immuno-cutaneous system’. Og ikke bare er vores hud et af de organer, der indeholder flest sansereceptorer, det er vist, at overhudens keratinocyter tilsyneladende er udstyret med sansesystemer i lighed med dem i det perifere og centrale nervesystem. Vores epidermis er ‘sansevæv’ og vores hjerne og hud er udgået fra samme stamceller i fosterstadiet. Dermed skulle det være muligt at styrke kontakten mellem hud og hjerne og dermed kommunikationen mellem creme og hudceller.
ReNeura Technology™ er nyeste skridt inden for den dermatologiske neuroscience, hvor Shiseido vil reboote huden, der ikke længere afkoder og reagerer på hudplejen. Det er det, mange af jer har beskrevet som ‘det er som om, cremen ikke virker længere’. Der er støj på linjen, huller i signalstrømmen. Det er et udbredt fænomen. Og set fra et salgssynspunkt også upraktisk for et kosmetikfirma. Og i øvrigt også upraktisk i forhold til hudens opgave som beskyttende barriere, for den skal jo meget gerne reagere med at aktivere f.eks. immunforsvaret, hvis noget skidt truer med at trænge ind. I øvrigt er cremeformlerne udviklet, så pollen ikke hæfter sig på huden og dermed nedsættes risikoen for allergi.
Vi kender det alle fra det, at man bevæger sig fra A til B tilsyneladende uden at have set eller hørt noget undervejs. Sådan kan huden få det. Nu har Shiseido skabt en formel, der rebooter hudens sensorer, råber dem op, så huden igen reagerer på hudplejen og dermed også kan drage nytte af både beskyttelse og ingredienser, der vedligeholder og fornyr.
Jeg får sådan en lyst til at sige: Sådan har du aldrig fået en creme før! Og det er formentlig rigtigt. Ikke bare får huden sansegymnastik med forskellige konsistenser, for i kontakt med huden frigives nogle små forvandlingskugler af nogle mikrosfærer, som giver foranderlige sanseindtryk med det formål at ramme lige det, der vækker din hud hver gang. Cremen bliver så ikke længere bare den daglige creme, hudcellerne kender til kedsomhed, og de ‘lytter’ og går i snak med ingredienser, som skal genaktivere processer i huden. En spændende tanke.
Ud over det hyaluron, vi alle her er hooked på, så er der en lang række planteekstrakter i cremerne. Et af dem er fra Citrus unshiu-skræl og det skulle øge hudens evne til at danne mere af hudens egen hyaluronsyre. Der er ingredienser, der giver energi selvfølgelig, og det glow vi ikke kan få nok af, andre gokker radikaler og atter andre holder pigmentet i skak. Og duften – en vigtig del af den sensoriske oplevelse ved hudpleje og et helt særligt Shiseido-kapitel – er selvfølgelig inspireret af aromaterapi/aromakologi og har i hjertet sød appelsin, som beroliger og dæmper stress.
Og så er der – hold fast – “64 krukker med 64 tilfældige kombinationer bestående af 8 forskelligt formede låg” (citat slut). Inspireret af Raku-keramik, som jeg ikke kender meget til, men som tilsyneladende er skabt uperfekt – glat nogle steder, ru andre og med foranderlig form. Alt sammen for at skabe maksimal emotionel reaktion, siger Shiseido. Det er virkelig lidt vildt det her. Essential Energy lanceres netop nu og prisen for cremerne er 495 kr. Desværre ikke med airless låg, men det ville heller ikke rigtig harmonere med hele sansetankegangen og de forskellige konsistenser.
https://www.youtube.com/watch?v=gNDBf7U8ytc
https://www.youtube.com/watch?v=mohghXelTKY
Ved pressemødet var arrangeret forskellige sansetests, en af dem var denne, og det er jo sjovt, så svært det kan være at sige farven, man ser, og ikke ordet. Man (jeg) skal faktisk koncentrere sig (mig).
Og hvis I er nysgerrige efter, hvad der er det hurtigst sælgende produkt – faktisk en hvert 15. sekund, så er det den HER Jeg vender tilbage og fortæller mere om denne vigtige og banebrydende forskning.
Pernille S skriver
Psst…vil lige nævne at Magasin har 20% på mange gode produkter i deres Beauty afdeling. Også på de dyre Mason Pearson børster! Her er virkelig penge at spare! 🙂
Eva skriver
Det har de nemlig! Meld dig til at få nyhedsmail, Pernille – hvis ikke du er på listen. De har tit 20 % efterhånden og det er rigtigt rart ikke at misse. Det ligger nok sådan ca hver 6.-8. uge, så man kan ligeså godt lægge sine indkøb efter det ???? I efterårsperioden til jul har de nærmest hele tiden. Jeg købte osse min Mason Pearson v sådan een lejlighed, godtnok v den ellers supergode netbutik der hedder untoldsekret, men hun er desværre gået temmeligt meget i stå mht slagtilbud, den gode Sissel ????
Pernille S skriver
@Eva jeg får nyhedsmail fra Magasin 🙂
Ekspedienten i dag fortalte at der fremover vil blive færre af 20% dage på årsbasis, men noget andet er i støbeskeen… kh Pernille S ????
Anneka skriver
Æstetik hva’.. Der må jeg hen og kikke, snuse og mærke de krukker, næste gang jeg kommer forbi deres stand.
Sjov den sanseøvelse, var det for at skærpe sanserne? Jeg gik helt i slowmotion da prøvede, småravage i nogle neurotransmittere el.lign
Apropos stavefejl og sligt, så har jeg lagt mærke til flere DR journalister som ikke kender forskellen på at lægge og at ligge feks (piìiinligt!)
De kunne lære noget af dig Lise!
Rigtig god dag ☃????❤
Lise Grosmann skriver
Anneka: Ja, de viste den og bad en melde sig til at læse op. Der var også en test, som Katja pudderdåse tog med bind for øjnene, og så skulle hun føleteste noget sandpapirsagtigt. Og det kommer jo nok tættest på udformningen af krukkerne, hvor overfladen ikke er ens over det hele.
Jamen, sæt mig ikke i gang Anneka med de der sproglige tåbeligheder. Der er også mange unge, der gerne vil bruge gamle talemåder, men de blander dem sammen, så man ikke ved, om man skal grine eller græde.
Jeg forstår det egentlig ikke, min farmor og ligeså min svigermor, gamle og døde for længst, de kunne stave og om end de ikke havde et omfattende og intellektuelt ordforråd, så havde de dog styr på det. Og de havde gået i skole i syv år.
Anneka skriver
Ja det er slemt med misforståede talemåder, også fremmedord der bliver brugt forkert ????
På et kursus blev jeg spurgt om noget af underviseren og svarede for sjov (!): “Det er jeg ikke korrespondent til at udbetale mig om!” Hun så lidt mildt rystet ud og svarede “Det hedder altså kompetent!”…
????
Lise Grosmann skriver
Anneka: Åh, jeg latrer <3 Du skal sættes sammen med en veninde, jeg har, hun er ekspert i det der....transistorhallen og i den dur (;
Anneka skriver
????
Eva B skriver
Det har jeg overhovedet ikke – altså m ordrene. Gad vide om jeg mangler et eller andet kreativt gen der ???? Hmm
Nu har du rettet overskriften! Lagde mærke til at der stod ‘den hud’ i første omgang, var lige ved at skrive det til dig men så skulle jeg lidt hurtigt ud af døren.
Endnu en lækker hudplejeserie! Ville ønske man kunne nå at prøve mange flere ????
NB. Hvis nogle kkke skulle have set det så har Anette en 20% kode til Estee Lauder – men kun idag: BEAUTYSPACE20
❤️
Lise Grosmann skriver
Eva B: Du er da bare skarp (; Også til at se slagfejl hos blogmutter. Og ja – til jer alle – sig gerne til, hvis I støder på sligt, det ser så dumt ud, men man kan læse og læse uden at opdage det mens friske øjne spotter det straks.
Anne Mette K skriver
Det lyder virkelig spændende, måske får de ekstra point fra mig at inddrage Raku keramik som jeg er stor fan af, det har en vis uforudsigelighed over sig, som jeg tror kan være sundt engang i mellem. Siger kontrolmennesket…. Det giver mening for mig, ift at creme og glasur tilpasser sig henholdsvis hudens og lerets ‘stand’.
Men 64 kombinationer, hvordan hitter man rundt i det så? Måske må jeg bare forbi og kigge selv i byen en dag.
PS, jeg har også virkelig svært ved ord/farve øvelsen ????
Lise Grosmann skriver
Anne Mette K: Siger kontrolmennesket (smil) <3 Til pressemødet var der jo ikke 64 krukker, men dog nok, der cirkulerede, til at man kunne se og mærke forskellen på struktur og form og på forskellige krukker.
PS: Ja, man tænker først, at det er da let, men det er drilagtigt og helt sikker god træning for hjernen.