Når vi spiser proteiner, så opdeler vores krop dem i aminosyrer, som bagefter bliver sat sammen til de proteiner, der opbygger vores forskellige væv. Vores hud for eksempel. Peptider er kortere eller længere stumper af aminosyrer, som altså er proteinernes byggesten. Når man har mere end to aminosyrer, så er man et peptid og har man flere end 50, så er man et protein. Hedder man dipeptid, så har man to aminosyrer og hedder man pentapeptid, så har man fem aminosyrer. Sådan forenklet.
Peptider styrer sårheling (og dermed ny kollagen), immunforsvar, vækstfaktorer, melagonesis (produktionen af pigmentceller), glykation, hormoner…… Alt. De er specialtropper. De regulerer biokemiske processer og inddeles i fire familier ‘carrier’, ’signal’, ‘neurotransmitter’, ‘enzyme-inhibitor’. Peptider er selvfølgelig vidt udbredt inden for medicinen.
Længde og funktion hænger sammen. Altså det peptiderne kan udrette. Stimulere kollagendannelse, have afslappende Botox-effekt, øge hudens fugtniveau, beskytte og forbedre antioxidant forsvar og forbedre robusthed over for inflammation. Nogle af peptiderne er så små, at de kan trænge ind i huden og ellers hægter man dem på noget, der kan. Men de kan også igangsætte processer ved at binde sig til overhudsceller, som så påvirkes til at sende andre signalstoffer (cytokiner) som igen stimulerer fibroblasterne (cellerne i læderhuden).
Peptider kan være fra naturlig kilde eller være syntetiske. Sidstnævnte regnes for de mest stabile og kan for eksemel have et såkaldt tradename som Matrixyl (syntese af kollagen/elastin/hyaluron) og Argireline (neuropeptid/Botoxeffekt). Og selv om vi har besluttet sammen med Anette at udfase begrebet anti-aging, så er det netop i den sammenhæng, peptider hyppigst optræder. De får gang i den hudforbedring, vi evigt stræber efter, ved for eksempel at aktivere enzymer, som er dem, der får det hele til at ske. Et af de peptider, der nyder stor interesse – og som I spørger til – er kobberpeptid.
Kobber indgår rent faktisk i mange enzymer. Metallo-enzymer kaldes de, og de er aktive i forbindelse med energiproduktionen i blandt andet bindevæv som vores hud. Her bidrager de til at danne stabiliserende krydsbindinger mellem proteinfibrene i hudens kollagen og elastin. Ikke nogen ringe egenskab i stræben efter en fastere hud. Kobber indgår også i antioxidant-forsvaret, således indeholder SOD (=superoxid-dismutase), som er et af vores krops allervigtigste antioxidant-enzymer, kobber og zink. Kobber har også betydning for hudens og hårets farve, immunforsvar og meget mere.
Kobberpeptid kan altså noget med hudforbedring. Men er det så bedre, stærkere til den anti-aging, vi ikke taler om, end vitaminstjernerne A og C? Tilsyneladende ikke! Kobberpeptid kan, ser det ud til, snakke huden mere spændstig, men det kan ikke mindske pigmentpletter og forbedre hudstrukturen generelt som vitamin A og C har bevist at kunne. Altså er det klogt at satse på hele pakken.
Produkterne klæder måske ikke hinanden her på foto, men de kan hver især det, de skal.
Jeg har valgt nogle eksempler på produkter med kobberpeptid – iS Clinical Copper Firming Mist, M2 Beauté Ultra Pure Solutions Cu-Peptide & Vitamin B Facial Nano Spray og Night Cream fra den nye SuperFruit serie fra Beauté Pacifique. Og så har jeg taget et par eksempler med på nogle andre peptid holdige produkter. Både Environ Avance Peptide Cream pHformula Point og Ling Instant Wrinkle Lifting Gel indeholder ud over adskillige andre peptider også bl.a. Palmitoyl Tetrapeptide-1, som holder gang i kollagen-syntesen samt Palmitoyl Tetrapeptide-7, som holder styr på den inflammation, der virker nedbrydende og dermed ældende på huden. Så der er andre, end kobber, der kan, men man har ganske rigtigt meget fokus på kobberpeptid lige nu.
INDEFRA kan du supplere kobberreserverne ved at spise skaldyr, nødder, oliven, fuldkornsprodukter, lever og anden indmad OG oh fryd! chokolade.
nanna skriver
Uh, spændende med det nye Beauté Pacific. er det noget man skal kigge efter?? 🙂 / værd at prøve
Lise Grosmann skriver
Nanna: Det er nemlig det, man skal. Og selv om de absolut vil markedsføre SuperFruit som specielt til kvinder i 20’erne – og det er du måske (: – så er der så mange gode ingredienser i, som al hud kan have glæde af. Jeg ville ikke mindst satse på deres mist og natcremen (;
nanna skriver
Spændende Lise, jeg er 24 år, men har brugt cremer til gammel hud pga. gammel akne, som viste – sidst jeg tog hudtest fra beauté p – at jeg var 10 år ældre i huden 🙁 ikke så fedt kan man sige… men glæder mig til at prøve dem. 🙂
Lise Grosmann skriver
Nanna: Jamen, så er serien jo netop lavet til dig og har min bedste anbefaling. Beauté Pacifique ved, hvad de laver og søger til de finder de rigtige ingredienser. Dem har de i SuperFruit.
Hanne TS skriver
Kære Lise.
Sæt dig godt til rette. Her kommer en længere smøre, for jeg har brug for dine kyndige råd.
Jeg igennem de sidste 5-6 år haft problemer med min hud (jeg er 36 år). Det startede med, at jeg udviklede akne. Denne fik jeg under nogenlunde kontrol vha. Paula’s Choice BHA 2% og Super 3 Booster. Jeg fortsatte dog med at få udbrud i flere år, både “almindelige” bumser, lukkede komedoner og ind i mellem onde cyster. Det er først i starten af dette år, at der for alvor begyndte at komme ro på den urene hud, og nu har jeg “kun” lidt hormonelle udbrud rundt om munden. Så langt så godt.
Jeg har i de sidste 3-4 år derudover kæmpet med følelsen af stram hud, og siden starten af 2016 også rød hud, særligt i panden og på kinderne. Min læge mener, at det er for diffust til, at hun kan tilskrive det hverken rosacea eller SLE (som jeg lider af).
Jeg har været på jagt efter de perfekte hudpleje-produkter til min hud i mange år nu. Jeg har heldigvis fundet ud af, at ro og regelmæssighed hjælper min hud rigtig meget. Men jeg kæmper stadig med den tørre og stramme følelse, også selvom jeg hele dette år har sørget for at bruge produkter med fx glycerin og hauluronsyre. Jeg har i år brugt produkter fra Rønsbøl, Paula’s Choice og Purely Professional.
Og nu kommer jeg så endelig frem til mit spørgsmål. I fredags fik jeg foretaget en “Facemapping” hos en Dermalogica-konsulent. Hun sagde, at min hud var normal med fedtet T-zone, og at min hud generelt var pæn. Men at den var dehydreret og sensibel, og at det kunne forklare den tørre og stramme følelse.
Jeg har gennem mine alle mine hudplejeforsøg holdt fast i at bruge Super 3 Booster (hveranden/ hver aften) og BHA (nu dog kun 1% hver anden dag, da jeg frygtede, at det var BHA, der var for meget for min hud). Kan disse to produkter være skyld i dehydreringen?
Jeg drikker 2 L vand om dagen, spiser en hel del grøntsager og tager fiskeolie-tilskud.
Tak for din tid! Jeg håber, du kan hjælpe mig.
Kærlig hilsen Hanne
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: Sikke du har været forfulgt. Jeg vil gerne prøve, om jeg kan være til nytte, men jeg må vende tilbage til dig….håber, det er ok <3
Hanne TS skriver
Det er helt i orden ????
Eva skriver
Uhh Hanne, kender din situation med acne og cyster lige til jeg blev 40 år. Sikke en usikkerhed det gav døgnet rundt. Det var faktisk næsten småtraumatisk kan jeg se idag, selvom det lyder tåbeligt i forhold til langt mere alvorlige oplevelser og sygdomme. Men fat mod, mit forsvandt som dug for solen i slutningen af 30’erne, og idag nyder jeg som 50 årig godt af en selvsmørende og derfor næsten rynkefri hud. Selvf har jeg nogle rynker, men mange bliver virkeligt overraskede over de 50 år, også flere end hvad man mistænker for ren og skær høflighed.
Må vi andre følge med i svaret, for som nørd bliver man pr automatik interesseret, og nogle af dine problemer er genkendelige for mig ihvertfald. Derudover vil man også se, om ens egen ‘diagnosticering’ stemmer overens med chefens…det lyder som en hård omgang syrer i mange år, til en hud der egentlig også er ret sensibel samtidig med tendensen til for meget selvsmøre og de naturlige hudbakt fedter med ned i huden og bliver sygdomsfremkaldende. Ville ønske jeg selv havde gået til hudlæge i de år.
Men en public follow-up, Yes? Spændt på Lises sikre vejledning her ????
Lise Grosmann skriver
Eva: Du skriver under ‘svar på Lise Grosmann’, så jeg håber, at Hanne læser din fine kommentar om dine erfaringer. Og da jeg har set dig til Look Good Feel Better (og tak for det), så kan jeg bekræfte, at du har en ualmindelig fin hud. Og du har ret, for om man så kan sige, så belønnes det senere i livet at have døjet med de problemer en fedtet hud kan give i de yngre år. Mens sådan en som mig får hængemule og creperynker. I øvrigt har du i tilgift høje kindben, og det er jo det med den der malarismuskel. Hvis nye læsere bliver nysgerrige, så brug googlefunktionen og søg her på bloggen (;
Og tak for tilliden, men dels er jeg ikke hudlæge og dels kan jeg ikke se Hanne, så det er jo svært at komme med det rigtige bud på, hvad hun bør gribe til, men I’ll do my best <3
Eva skriver
Tak for de pæne ord om ansigtshuden; nu føler jeg mig for hudselvglad ???? på den anden side fortjener man også at være glad for sin hud efter år m cystisk acne.
Til gengæld bekymrer elasticiteten mig. Du har da aldeles ikke hængemule og creperynker! Du har netop den der plumpe bouncy hud, som man får af nok fugt. Og så den der misundelsesværdige lækre lille pariserbottie….
Apropos kobberpeptid og produkter med det, så ligger dem jeg kender i den smådyre ende, MEN. Beaumonde fører jo mærket Manyo Factory ( good stuff! ), og de har en interessant dagcreme; Bifidalacto creme, m kobbertripeptid, flere andre peptider, 2 % niacinamide og bifida- og mælkesyrebakt. Faktisk ret velformuleret for mig at se. Hyaluron står også meget højt på ingredienslisten, og squlane. Glycerin, caffeine, og en hel masse frugtekstrakter, som vistnok er eksfolierende?
Blev bare lidt imponeret over ingredienslisten, som matcher fint ind her i min peptid-periode ????
Eva skriver
Den koster 369, glemte jeg at skrive 🙂
Hanne TS skriver
Hej Eva.
Mange tak for dit svar og dine trøstende ord. Jeg vil glæde mig, til jeg bliver ældre ;-). Så håber jeg bare, at kinderne til den tid bliver selvsmørende igen, for lige nu krepper de lidt for meget til min smag.
Og selvfølgelig må der følges med i svaret :-).
Jeg tænker også, at det er overbehandling, der har resulteret i den dehydrering, jeg døjer med. Det mente Dermalogica-damen også. Jeg må nok bare indrømme, at jeg ikke troede, at BHA 1% hveranden dag kunne skabe den slags dehydrering. Hvis det da er den, der er synderen. Jeg kan også læse bag på Super 3 Boosteren, at den nedsætter overproduktion af fedtstof i huden. Så jeg frygter også, at den er den, der giver den stramme følelse.
Jeg bruger alt for meget energi på at bekymre mig om min hud. Og selvom det, som du selv skriver, ikke er alvorligt, så fylder det alligevel en del.
Jeg finder stor glæde i at læse med herinde og se det store engagement, der findes i kommentarfeltet. Så tak for din tid og dit svar! Kh. Hanne
Eva skriver
Tak for dejlig respons ????
Jeg er sikker på, Lise kan hjælpe dig til balance igen. Der er ingen jeg har større tillid til.
Lise Grosmann skriver
Eva: Ansvar forpligter og tak kære. Men jeg læste nylig et nyttigt citat af Sokrates, som af Oraklet i Delfi var udpeget til at være Grækenlands viseste….”Alt jeg ved, er, at jeg intet ved”. Eller “what the bleep do we know” som jeg plejer at skrive. For sådan er det jo, vi har kun kradset lidt i overfladen og endnu ikke nået skindeep i vores viden om, hvad der overhovedet foregår inde i de celler og hvordan hulen dem udenpå kan snakke med dem indeni, for det kan de tilsyneladende.
Hanne TS skriver
Rigtig god og informativ læsning. Tak! 😀
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: Dejligt, at du kunne bruge det (;
Sasha skriver
Kære Lise
Tusind tak for info om peptider. Det er jo lidt en jungle derude 🙂 jeg skal helt klart prøve nogle af de produkter du nævner 🙂
Jeg håber, at du er ved at være helt på toppen igen.
Kh
Lise Grosmann skriver
Sasha: Tak kære Sasha. Og så er det jo kun lidt krads i overfladen, men essensen er jo, at de virker – peptider kan noget også i hudpleje, og jeg har altså selv haft min tvivl.
Jeg har det bedre tak, men jeg tror, jeg har fik lært, at man skal respektere det med ro osv. når man slår sin hjernekasse (;
HeLene skriver
Fantastisk skriv! Gentager jeg mig? Jamen så er det jo fordi du skriver så godt, detaljeret men alligevel så man kan følge med og se det foran sig så det hænger sammen og giver mening. Me loves peptid nørderi!!!
Tror ikke lige jeg fået prøvet ret meget med kobber peptid endnu, mere en misten fra Mi, som jo er fan-tas-tisk. Det er de alle, er det fire forskellige de har nu? Men så ved jeg hvilken jeg skal ønske mig næste gang, love that stuff.
Matrixyl har jeg fået i forskellige produkter og det virker klart som det gør noget med huden for mig. Puderdåsernes olie synes jeg er et fint produkt med matrixyl.
Jeg er også varm på at prøve kobber peptide produktet fra Niod (deciem) som består af to serum man mikser, det er lige noget det der lille kemiste-agtige som lokker, helt a la den der trend med at blande og booste sine produkter som addere lidt spænding til rutinen.
Lise Grosmann skriver
HeLene: Taaaak <3 M2 misten er ikke billig men den er jo netop her et effektivt bud på at få peptidet i kontakt med huden. Og deres hyaluronmist er fantastisk. Det er så fantastisk, at tågen, der kommer ud, er så fin, at man ikke tænker, at det giver noget, men det kan man jo mærke på huden - og især med hyaluronmisten.
Jeg ser en tydelig trend i retning af, at vi selv mixer det sidste i et produkt. Formentlig en løsning i forhold til holdbared i formler. Tænk, hvilke udfordringer, man må stå overfor. Alle kender alle ingredienser, de kan købes færdige, men man kan jo ikke bare hælde dem på en flaske og ryste og så har vi et serum, der hænger sammen og holder til flasken er tom (;
Anne-Marie Andersen skriver
Så spændende og informativt og jeg kan slet ikke få armene ned over endnu en god grund til at spise chokolade????
Eva B skriver
NB. Til mine BB-medkollegaer ???? Anette Beautyspace har en FAAB beautyboks idag!
Lise Grosmann skriver
Eva B: Det har hun nemlig og til helt ufattelig pris (:
Eva B skriver
Eeej TAK, Lise! Vender tilbage senere, men det er alt jeg kunne ønske mig! Og meget mere til ❤️
Lise Grosmann skriver
Eva B: Dejligt <3 Og ingen pligt til at vende tilbage - med mindre noget står uklart forstås (;