Helt gratis!
Femina, som jeg skrev til i mere end 20 år, stopper som ‘papir’magasin. Hvor det ærgrer mig, for jeg gamle bladmenneske har jo set alle de tåbeligheder, man begik. Man smed trofaste læsere ud med badevandet i forsøg på at hive yngre ind og konkurrere med ‘nettet’. Og det kan man jo ikke. Men man kan levere kvalitet. Journalistisk ikke mindst.
Foto er nu fra ALT for damerne, der mig bekendt stadig laves på papir, så længe DET varer
Et blad/magasin skal have læsestof, man vil dvæle ved, læse til eftertanke, inspiration og med en følelse af den højt besungne egentid, som man ikke får ved en skærm. Det ville have fastholdt læsere/købere og dermed også printannoncer, for de fås også i kvalitet. Og havde man nu haft fingeren på udviklingen, så havde man vidst, at den målgruppe, som man allerede var så heldig at have, det var den attraktive. Ikke mindst økonomisk. Og da man ville hive dem op af badevandet var tiden forpasset.
Men hvor er det des bedre, at der findes flere magasiner som Helse, hvor man har seriøse og velfunderede skribenter til at behandle emner, som optager rigtig mange. Enten på egen person eller i et ønske om at erhverve seriøs viden for at kunne være til støtte for nogen, man elsker og holder af.
Og må jeg lige fremhæve en artikel, der burde være på skoleskemaet. Alene overskriften siger det: ‘Forbindelse til kroppen giver ro i hovedet’. Søren Vester, som nogle måske kender fra hans tv-udsendelser ‘I hus til halsen’ og ‘Søren Vesters have’ siger så mange kloge ord i artiklen om for eksempel, at fysisk aktivitet er som en form for meditation.
Os, der bevæger os i naturen, arbejder i have, hiver i håndvægte eller praktiserer andre gøremål om det er håndværk eller hobby, vi har følt det. “Når vi får hånden i sving, følger hovedet med automatisk. Jeg tror på, at hvis vi alle lavede mere fysisk, så havde vi en helt anden verden, hvor stress ikke længere var et naturligt vilkår”, siger Søren Vester. Og jeg er i den grad enig med ham i, at man kan blive nervøs for, at unge i dag glemmer de basale færdigheder i at skrue noget sammen, fordi de bruger så meget tid bag skærme.
Men der belyses mange flere emner, vejledes og gives information og råd i det blad, som jeg er så heldig at skrive til. Så der er også vinter- og juletips i den skønne afdeling og selvfølgelig med produktforslag.
Ser du ikke bladet på dit apotek for eksempel, så ligger alt på magasinethelse lige HER.
Kis skriver lige netop det jeg ville skrive. Bortset fra, at jeg ikke bor i Odense 😉
Min mor holdt Alt for Damerne. Jeg stoppede selv for år tilbage. For dyrt ift indhold. Godt vi har Helse OG dig Lise!
Pernille S: De to sidste linjer tror jeg, jeg vil have broderet og sætte op på væggen <3 tak tak tak kære Pernille.
Og hvor det stadig kan ærgre mig, at mit gamle blad, der havde så meget kvalitetsstof, så meget at læse, så meget at blive inspireret af/til og som var så uovertruffent i juletiden med de bedst madskribenter. Modestoffet haltede efter en udvikling, der råbte på bedre information og ikke bare smukke modeller på smukke billeder. Og det visuelle var unægtelig en stærk side hos ALT.
Ak ja....minder og ilden, der stadig brænder. Nu for det, vi har her, og for Helse og verdens bedste redaktør.
En gang så jeg frem til at hygge mig med Alt for damerne efter en lang torsdag på arbejdet især frem mod jul – nu kan jeg ikke huske hvornår jeg har købt det sidst. Både Alt for damerne og Femina ændrede sig meget, og der var bare ikke noget at læse. På modesiderne kunne man ikke se tøjet rigtigt, præsentation af produkter og sundhed blev også mere tyndt – måske konkurrencen bare blev for hård med mange flere magasiner som Liv, Costume, Eurowoman etc.
Journalistik og faglighed er bare ikke i høj kurs – i en by som Odense skal man på Banegården for at købe Weekendavisen. Er det ikke vildt?
Nyd det smukke snelandskab så længe vi har det
Kis: Allerede mens jeg var på ALT for damerne begyndte de at rive og flå i strategien. Der kom en direktør, som ikke mente, at de moderne udearbejdende kvinder, som bladet var til, gad bage for eksempel. Så til jul, hvor man plejede at sælge over 200.000 (yes tohundredetusinde), røg oplaget ned, for selvfølgelig gad man bage til jul. Så fik man genoprettet lidt på det der madstof, som bladet var berømt for. Men så var det håndarbejdet, de nye smarte – og vel at mærke mænd – mente var uaktuelt. Væk med det – og jep, ned med oplaget. Og det var før alle magasinerne kom og konkurrerede på f.eks. mode.
Og så kom tiden, hvor man stræbte efter de unge, og det gjaldt ikke bare ugebladene men også et magasin som IN. Altså ud med læserne med badevandet og så…..ned med oplaget.
Det er nok derfor, jeg har så hår tilbage, for hold op, hvor har man i desperation hevet sig i håret hver gang en eller andet strategimarketing-hvad-ved-jeg liiiige vidste, hvordan den skulle skæres. Resultat? Nu er der bare at lukke.
Weekendavisen på Banegården, jeg smiler – og det endda Odense. Pudsigt faktisk, for her kan vi da få det i Brugsen i Højby. Det er så nok fordi her kommer så mange køvenhavnere i sommerhusene (;
Ifølge vejrudsigten holder sneen et par dage mere og smukt er det jo her hos mig, hvor trafikken ikke er så heftig på jordvejen ((;
Ja, det er ærgerligt at Femina stopper med at komme på papir. Jeg har været trofast læser i næsten 50 år. Set frem til bladet hver eneste uge. Men men, jeg har ikke købt bladet i år. Hvorfor?? Jeg tror Femina og jeg er vokset fra hinanden. I hvert fald tiltalte indholdet mig mindre og mindre. Måske er det mig, der er blevet for gammel.
Jette B: Ja, det er virkelig en trist udvikling – og i min optik unødvendig. Der er jo ikke noget at sige til, at du og andre dropper ud, for det cykler frem og tilbage, så man til sidst ikke ved, hvad man får. Senest havde de besluttet at lægge sig på gammel ALT for damerne stil og være ‘fremme i skoene’ med holdninger. Du må se, om ‘damerne’ er noget eller måske Søndag, hvis du godt kan lide at have et blad med læsetimer i.