Og læs lige det med klimaforandringernes påvirkning af din hud!
Vidste du, at vi faktisk i celletal fylder mindre i os og udenpå os end det småskidt af bl.a. virus og bakterier, der befolker os. Vi taler flere tusinde arter. Faktisk skønner man, at 70-90 procent af alle celler i vores krop er bakterielle (scroll ned og læs HER, hvad Dr. Martin J. Blaser skriver). Og nu ser det ud til, at også de påvirkes af klimaforandringerne!
Det var Human Microbiome Project (start 2007), der satte den helt store lup på forskning i, hvilken enorm betydning vores mikrobiom har for vores helbred og ganske overlevelse. En af de klogeste på området er faktisk dansk, nemlig professor Oluf Borbye Pedersen.
Hvis du ikke har læst hans bog ‘Magtfulde mikrober’, så lån den på biblioteket. Den er faktisk trods emnet ret underholdende. Og den gode professor anbefaler sørme hudpleje, for ‘en sund og fugtig hudbarriere er et ideelt sted at leve for de nyttige mikrober’, som han siger.
Og det bringer os så videre til en af de mange kloge, jeg har været heldig at møde i mit lange arbejdsliv med skønskriveri, og det er Trevor Steyn, manden bag verdens første hudpleje med levende bakterier, Esse Skincare. Der var nylig digitalt møde med ham, og jeg lovede at fortælle mere.
Trevor Steyn gør sit bedste for at få os til at rewilde vores hud lige som Borbye og forskellige kosteksperter prøver at få os til at gøre det samme med vores tarm. Men da hud sidder udenpå os, så kommer den ud over det, vi smører på den, også i direkte kontakt med miljøet omkring os. Og her kommer så Steyn’s råd om at rewilde ind.
Storbyliv er ikke for hud. Vi skal mere i kontakt med naturen – med jord, planter og rent vand, som indeholder de mikroorganismer, som vi tidligere har levet i symbiose med, siger han. Og det er et faktum, at hvis vi rykker nogle generationer tilbage til bondegårdslivet med naturkontakt og husdyr, så var modstandskraften bedre og hudproblemerne færre – lige bortset fra hård hud på hænderne og hælene i træskoene.
Det var tættere på det jæger/samler-samfund, som vi måske ikke har udviklet os så genetiske langt fra, som vi tror med alle vores ‘nymodens’ opfindelser. Biologien er ligeglad med, hvilken model Iphone, du har i hånden. Og din hånd (og du) ville have det sundere i berøring med naturen.
En af de ting, som Trevor Steyn nævner – og som hudlæger i dag kan bekræfte – det er at akne på mange måder er et symbol på moderne livsstil. Dels sådan helt konkret, hvad vi gør ved vores hud, der spolerer dens beskyttende økosystem, men altså også stadig mere steriliserede (og miljøforurenede) omgivelser, mindre varieret og naturlig ernæring samt stress.
Akne er stort set ikke eksisterende i de jæger-samler-samfund, der stadig er tilbage, og enten fraværende eller sjælden hos mennesker i landdistrikter, der har en traditionel livsstil. Inflammation er den underliggende årsag til akne og problemhud, og i dag er vi oppe på 80 procent teenagere og omkring 4 procent voksne der får akne, siger Trevor Steyn.
Tiden lader sig ikke skrue tilbage til hudsundere tider, der så nok også havde mindre sunde udfordringer, og derfor foreslår Trevor Steyn at vi rewilder vores hud. Og kloge forskere som Borbye er jo enig i, at vi skal gentænke vores forhold til naturlig omgang med livet.
Foto: frygteligt billede affotograferet fra skærm, men som pilen antyder, så putter hudens nyttige mikrober sig altså også nede i hudlagene….
Selv om al den natur og bondegårdssnak får én til at tænke, at så er Esse Skincare nok planteafkog, så lad mig sige, at vi er i den øverste elite af teknologisk udviklet hudpleje. Naturlige ingredienser i en bearbejdelse, som kan udnyttes af huden. Og gavne dens mikrobebeboere, der ikke kun bor på overfladen, de bor faktisk også dybere i huden. Nu begynder det at give fornuft, at de kan have betydning også for hudens kollagen.
Nøgleproduktet i Esse’s Clarifying-serie er Clarifying Oil* med en kombination af hele fire Lactobacillus bakteriestammer med mere end 1 milliard levende probiotiske mikrober per milliliter. Og tal tæller her, for de skal ikke bare stabilisere de gode de skal også udkonkurrere de problemskabende mikroorganismer.
*Produkter med levende probiotiske bakterier er altid uden vand, og det kan være din guide, når brands kommer til at smykke sig med det probiotisk ord….vend produktet om og kig på ingredienslisten. Men i øvrigt er der kun to på danske hylder, der lever op til at være probiotiske og det er foruden Esse danske Bak skincare..
Desuden indeholder den vitamin D, der medvirker til at dæmpe inflammation. Samt Bakuchiol, der ofte kaldes et alternativ til vitamin A, men er en antioxidant og cellekommunikerende ingrediens, der virker anti-inflammatorisk og genopbyggende på den gode bakteriebalance.
Karin winther skriver
❤️
Pernille S skriver
Kære Lise. Med dit indlæg om mikrober i hud- og hudlag, får jeg associationer til havearbejde. Ligesom hudens barriere skal beskyttes og ikke skrubbes og mases med, ligesådan forholder det sig jo med vores havejord! For mange er det en nedgroet vane, at i efteråret så skal haven efterårsgraves. Det ser pænt ud, og så er jorden klar til foråret! Intet kunne være mere forkert. Jordens forskellige mikrober har alle deres specifikke plads i de forskellige jordlag. Hvis vi lader spaden vende jorden, så vil mange insekter og mikroorganismer gå tabt. Det er dårligt for jordstrukturen, og næringsstofferne bliver vasket ud i den bare jord. Lige som huden skal have næring og beskyttes, så skal køkken-og staudehaven også have tilført næring. Her er efterårets nedfaldsløv, og græsafklip perfekt til at dække den bare jord. Regnormene sørger for gravearbejdet ved at trække løvet ned i gange og omsætte det til næring, og gør hermed jorden let og luftig. Tænk blot på en blød skovbund. Den er om noget humusrig! Dette var tanker sat i gang af din læsekloge artikel! Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Elsker det, tak kære <3 Jeg husker mange belærende foredrag fra husgartneren dengang han gik til forelæsninger hos Troels Østergaard og blev 'vakt'. Masser om mikroorganismer og jorddække (; Og naturen er jo en stor genbruger, så selvfølgelig har vi også 'lag', der ikke skal op i lyset, for så trives aktiviteterne ikke. God dag <3
Pernille s skriver
Troels V. Østergaard er min haveguru. Hans bog ‘Økologisk have’, er den eneste havebog man behøver! 🥰
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Nogen ting gammeldags at kigge i, men der er vist ikke tilført ny viden, så lad os holde os til guru Østergaard <3 Der er også noget særligt ved pionérer, dem der siger imod og præsenterer naturens/biologiens logik, så den er svær at afvise. Men gid det ville slå mere igennem. Vi har spillet hasard for længe. God dag kære <3
Karin Winther skriver
Tak Lise 😃🙏🏼, SÅ spændende.
Jeg må nok låne Magtfulde mikrober igen. Sidst gik jeg i stå, og læste Gople bogen i stedet for. Den læste jeg til gengæld færdig, og den burde stå på mine hylder.
Esse er fantastisk spændende og lækkert, men selvfølgelig dyrt. Jeg har haft flere godbidder derfra, modtaget fra min generøse datter! Men nu har mine Bio Effect og Bak produkter plads på hylden, og Ansigtscremen selvfølgelig. One Day ….. plads på hylde og konto SÅ …… ❤️
Glædelig Mental Sundheds Dag til dig. Nu er det tid til blåt, grønt og alle efterårsfarverne 🤗 derude. Kom lige til at smide tulipanløg i jorden, så tiden fløj.
Jeg så forøvrigt et opslag forleden, tror dælme det var Dr. Weill, der ikke anbefalede Kollagen kosttilskud. Jeg tog måske fejl, og kan ikke finde opslaget, fordi det var i stories.
Og datteren har lige lanceret et Kollagenprodukt sammen med Puori ! Og det smager så lækkert. 😋👵🏻
Lise Grosmann skriver
Karin WInther: Tak søde <3
Gople-bogen er også trods sit langhårede emne ret underholdende. Men der er jo helt konkret vigtig viden at hente hos Borbye.
Bak er da en rigtig fin serie, men Esse akne-serien giver flere og større variation i mikrober plus andre nyttige ingredienser, så på den måde får man jo mere for pengene. Men du har testet forhåbentlig også deres mere antiagede serum takket være datterbarnet. Og tillykke til dem med Puori-samarbejdet. De var så søde at invitere mig til lanceringen, men jeg kunne ikke.
Det er rigtigt, at Weil nylig sagde det med kollagen. Han frarådede jo ikke ligefrem, men der er jo det, at kroppen deler - selv om huden har sin hang til en særlig type kollagen.
Glædelig mental sundhedsdag også til dig, nu vil jeg bevæge mig ud og pleje min med en tur i skoven....<3