Jeg har lovet mere om sensitiv hud, og det kommer og vi er lidt på sporet med nyhederne fra Bioeffect. For vand er ikke bare vand, og det forkerte – det som er i hanerne mange steder i landet – kan alene få en sensitiv hud til at gå ud af sit gode skind så at sige. Og især for dem, der har hypersensitiv hud, hvor reaktion ikke er en forbigående oplevelse men skyldes en indbygget svaghed i barriere og immunforsvar. Nerveenderne ligger tættere på hudoverfladen og derfor irriteres huden lettere.
Island er noget af et geografisk hotspot, fire and ice side om side med vulkaner, varme kilder, søer, floder, gletsjere. Og vulkanerne og isen er afgørende for det usædvanligt rene vand, de har deroppe. Gletsjervandet renses gennem lag af lava, og det bliver det også meget blødt af. Og dermed hudvenligt. Vandet på Island hører til det reneste i verden, og de siger selv, at det ville gøre det mindre rent at rense det.
Det er dette rene vand, der anvendes til byggen, der laver det berømte EGF, og det er dette rene vand, der anvendes i produkterne. Således også i Micellar Cleansing Water og OSA Water Mist. Og dermed har man også løst det problem, der er med EGF, som har det bedst i vandigt miljø og skidt med olier, alkohol og parfume, som er i mange produkter. Så det er der selvfølgelig ikke i deres micellar. Her er de små rensemolekyler Polysorbate 20, PEG-7 Glyceryl Cocoate and Coco Betaine.
OSA Water Mist er noget så usædvanligt som en mist på tube. Den har selvfølgelig det rene islandske vand som grundingrediens plus hyaluronsyre, der næsten er en signaturingrediens for Bioeffect. Og en ingrediens, som er vital for huden enten det er egenproduktion eller den, vi tilfører. Og så er der Orthosilicic acid eller orthokiselsyre eller silica, som findes i geotermiske kilder og har betydning for bevarelse af sundt bindevæv. Og så gør det huden mat ved af aflevere fugt men absorbere fedt. Så den er unægtelig perfekt til tiden, hvor talget flyder i varmen.
For alle, der vil gå all in Bioeffect og være helt på den sikre side i forhold til EGF, så er der rens og den dejlige fugtmist på hylderne i dag skal man tro deres Instagram – på vej er de i hvert fald. Og ja lidt pebrede priser – 525 kr. for 200 ml micellar rens og 325 kr. for 60 ml OSA mist.
Glennie skriver
Hold nu helt fest for en pris på en Micellar Water :-//. Har misten sådan lidt en virkning, der kan sammenlignes med en serum, for det kunne måske retfærdiggøre prisen lidt, hvis den er drøj og kan træde i stedet for fugtserum?
Og har du måske andre gode bud på lidt mere budgetvenlige rens, der er foreneligt med Bioeffect serum til natten? Jeg synes, det er lidt tricky at få renset solcreme og makeup af OG gøre huden klar til Bioeffect, uden at det ender med at mine renseprodukter i sig selv løber gevaldigt op økonomisk.
Mange hilsener
Glennie
Lise Grosmann skriver
Glennie: Du har helt ret, selv om der jo også er andre brands, der topper priser. Misten har afgjort så god fugtfølelse og effekt, at den kan gøre det ud for serum om dagen, hvor du ikke bruger EGF. Og jo også under den (; Og en mist er jo altid drøj, fordi man bruger uendelig lidt.
Eftersom de laver deres egen micellar uden olie, så er det jo fordi EGF har det skidt med det. Så jeg ville bruge en renseskum. Purely Professional har en fin en uden sulfat.
Sun skriver
Skønne nyheder altså!
Lise Grosmann skriver
Sun: Med Bioeffect er der jo kun et ‘men’ og det er prisen, for uanset hvor meget noget er det værd, så kan det være for mange penge til badeværelseshylden. Men har man hypersart hud eller træt ældet hud, så ville jeg overveje at gå all the way fra rens og mist til EGFserum.