Rigtig meget her i livet har en omkostning. Som regel forbundet med uhensigtsmæssig adfærd. Som f.eks. vores solhunger. Og deraf følgende behov for solcreme. For begge dele er et tveægget sværd. Ja, du læste rigtigt – også solcremen. Men lad os tage det sjove først!
Jeg har læst mig igennem en masse ’papers’ om sol og dermed beslægtede emner som uv-filtre, testning af dem samt antioxidanter. En af de ting, der fangede mig, var, at der rent faktisk er en reel biologisk forklaring på den følelse af velvære, som mange oplever ved at solbade. Uv-stråling af keratinocytter (overhudsceller) fører nemlig til produktion af endorfin, kroppens eget morfin, som via blodbanen menes at nå hjernen i tilstrækkelig mængde til at give et humørtrip.
Produktionen af melanin, pigmentet, der farver huden brun, begynder faktisk i hjernen, nærmere betegnet hypofysen. Når huden udsættes for uv-stråler eller skader, der kickstarter inflammation, sender hypofysen melanocyt*-stimulerende-hormon ud i blodbanen. Det trigger igen en aminosyre (tyrosin), som gennem en lang række processer får melanocytterne til at sende melanin ud for at beskytte cellerne.
Dopamin er i øvrigt indblandet undervejs, og det kender vi jo som det stof, der gør os afhængige af forskellige stimulanser. Men som Dermascope skriver: We still don’t know everything! Det gælder også effekt og betydning af uva og uvb, for noget tyder på, at det ikke forholder sig helt, som vi er vant til at tænke. Måske skal der byttes om på beskyttelsen. Og måske skal vi spare på den. I hvert fald skal vi satse stærkt på anti-oxidanter. Jeg fortsætter i morgen.
Vidste du i øvrigt, at det faktisk er mangel på melanin, der fører til ’koks i pigmentet’ som age-spots (og i øvrigt også fregner og melasma). Antallet af aktive melanocytter mindskes således med 10-20 procent hvert 10. år livet igennem. Og dem, der er tilbage forsøger at kompensere, så man får en overproduktion af pigment ét sted og mindre eller mangel på melanin et andet sted. Og dermed har huden nedsat kapacitet til at beskytte mod ’radikaler’ og DNA-skader.
* Melanocytter er de celler, der producerer melanin (pigment). Mørk hud har ikke flere melanocytter blot mere melanin i huden. Vi er således alle født med samme koncentration af melanocytter i hudens basalcellelag (nederst i overhuden). En melanocyt har udløbere, der producerer/afleverer melanin til omkring 36 celler, som bringer det opefter i takt med, at der sker en celledeling. Det er derfor farven til sidst forsvinder, når cellerne skaller af.
Med et par dages forsinkelse – men jeg læser i den grad med. Jeg har pænt mange fregner, sukkede hele min barndom/ungdom over dem og at jeg aldrig fik solbrun farve og har (desværre) brugt alt for lang tid under et solarium som yngre, nu forstår jeg jo – tror jeg – lidt om hvorfor de ture faktisk ikke hjalp særlig meget på min ‘solfarve’. Og måske hvorfor min søvn altid er let at forstyrre, kan jeg google lidt om (godt nok på ugler, men alligevel). Det er meget spændende viden der, langsomt, forsøges at udrede om vores gener. Jeg har feks fået testet 2 gener der viser om man optager medicin anderledes end flertallet. Det gør jeg så og det giver virkelig mening ift noget af de medicin jeg desværre må indtage dagligt, det skal reguleres meget forsigtigt. Man ved ikke hvorfor men man mener at vide det er de to gener der bestemmer det. Og hvor meget hænger de så sammen som byggeklodser, er der mon en forklaring der også på hvorfor min krop er dårlig til at optage kalium, d-vitamin selv om mad, sol og tilskud burde klare det. Det er ikke kritisk mangel, men nok til at jeg kan mærke forskellen.
Nå, det blev en længere smøre, glæder mig til fortsættelsen 🙂
Anne Mette: Hvor er det flovt det her. Jeg sidder og googler på bloggen og ser din kommentar her fra august 2015!!!!, hvor jeg åbenbart ikke har opført mig særlig dannet, for jeg har ikke svaret.
Det er da godt nok ellers en spændende kommentar, og jeg tror, at du har helt ret med hensyn til gener ikke bare på de traditionelle områder, men netop også sådan noget som, hvordan vi optager medicin, hvordan den påvirker os individuelt.
Jeg undskylder med nogen forsinkelse må man sige og håber, at du er med endnu og modtager den, undskyldningen.
Kærlig hilsen
Lise
Der er mere end en, der følger med i næste nr, for det er virkelig interessant.! Jeg tror, mine pigmenter kommer af solarier. Hvad har jeg dog tænkt på, -.det er jo en UV overdosis, og løn som forskyldt. Jeg heldigvis oplever jeg store forbedringer med C-vitamn C og SPF 50 ☺
Carina: Dejligt, nu er vi tre (; Og jeg knokler videre….på gensyn!
Det er så interessant, det her. Jeg kommer fra en familie af soldyrkere i mange generationer. Den slags typer som satte (ubeskyttet) ansigt og arme op mod solen så snart den viste sig om foråret og var varmt gyldenbrune i slutningen af sommer, ud i solen var mottoet i den lyse årstid og helst i direkte solskin, så længe som muligt, gerne kl 11-15, efter 15 havde man jo gået glip af det bedste tanning moment. Sol det var sundhed, og farve viste at man været ude og var rask og stærk.
Det har jeg så senere forkastet (en skrap a-vitamin kur indværtes (roaccutane) hjalp mig lidt også, doctors orders, no sun), men når jeg læser dette går det op for mig, hvor meget glæde der var i de dage i solen, i det åbne landskab og i at dyrke at være ud, fra morgen til aften på stranden uden pause. Det giver virkelig noget at tænke over. Idag går jeg sjældent ud i direkte solskin før efter 15 og alligevel med meget beskyttelse på mig selv og rollingerne… Måske går vi glip af noget? Jeg har læst om folk som spiser sig til solbeskyttelse med ægte fiskeolie og antioxidanter… Og jeg har mange venner der vælger solfaktor fra og er meget spelt-ish omkring det med solbadning på en måde som ligner det jeg voksede op med, hvor jo mere brun man er jo mere sund er man og hvor solfaktor er kemi, farligt og unaturligt… Måske har de ret?
Helene: Ja, det er så pokkers interessant, og det mest interessante er jo i virkeligheden, at man ikke rigtig VED! Måske er sol i store doser ikke farligt, hvis man bare får den i rimeligt tempo, så huden hærder. For det er der faktisk noget, der tyder på, at den gør. Det er noget af det, jeg skriver om i morgen, og det glæder mig, at jeg i hvert fald har én læser, der synes, det er lige så spændende, som jeg gør (;