Ikke et ord om virus, hamstring og sammen alene
Faktisk tror jeg, at lige netop ved YSL-disken slipper man for hamstring. Ikke fordi der er noget, der mangler lækkerhedsfaktor, men logoet har jo en vis pris.
Det er ikke ofte, der sker nyt på hudplejefronten hos Yves Saint Laurent, men her i marts kommer de her pastelyndigheder på hylden. Shots med spot på det, der hyppigst står på ønskesedlen. Udglatning, opstramning, ensfarvning, glød – og fugt og fornyelse forstås.
I sagens natur har hvert serum sine fokusingredienser, men glykol- eller mælkesyre ses i dem alle fire og ligeså spottes silikone, som alle har lært at hade. Nu kommer silikone i mange udgaver, vil jeg sige, og så vil jeg tilføje, at jeg, der hader ‘plastikfornemmelse’, kan skrive under på, at de her sera leverer højt hudvelvære.
Og før nogen får miljøkvababbelse, så kig lige på mobilcoveret (=silikone) og husk, at silikone i alle de former det kan fremstilles i fra flydende til fast, det er udbredt i industrien i det hele taget. Og tro mig, det er ikke noget nogen beautybevægelse får til at gå væk, dertil er materialet for genialt. Men indrømmet, der er somme, der formulerer, så man føler sin hud blive kvalt.
Bemærk, at der er tale om genopfyldelige emballager, og det gælder også Perfect Plumper Cream. Priserne for shots ligger på 660 kr. og 560 kr. for refill…Ud at prøve dem!
Men så vidt jeg kan se, er de ikke på hylde endnu, men i min søgen efter link til jer stødte jeg på de HER, som har flotte procenter på flere andre YSL-produkter. Blandt andet i serien Forever Youth, som faktisk er baseret på meget spændende forskning i nogle celle-sukkerforbindelser, som fjerner proteinskrald og andet, der bremser cellefornyelse. Jeg skrev om det HER, hvis du skulle have lyst og tid.
Kig lige et par af de her YSL-videoer, man må give dem, at de går utraditionelle veje for at ‘få budskabet ind’ – det appellerer jo til sådan en visuelt-miljøskadet en som mig.
https://www.youtube.com/watch?v=D_djqLjmdoE
https://www.youtube.com/watch?v=4t_FIIyB43k
Trang til flere pastelfristelser, så kig over på Nyt & Nyttigt ♥ ♥ ♥
Og så ellers GOD WEEKEND med en kærlig hilsen fra mig og et stort tak for at læse #liselongskriverier
Conni skriver
Kender ikke dette produkt, men det lyder til at være utroligt lækkert, så jeg krydser fingre for at være den heldige ☀️???
Pernille S skriver
Sorry søde Lise. Silikone på hud er og bliver et no go for mig! Det skulle da lige være de silikoneproteser mine patienter anbefales… Men farverne på de herligheder der er fremvist er da ganske fine ?
God weekend ?
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Vi er i og for sig enige Pernille, jeg ser heller ikke gerne -cone og -xane på ingredienslisten, og jeg ville egentlig også mest fange den med miljøet, hvor der er nogle BIG-brugere derude og så er silikone jo mange ting. I øvrigt siger det noget om L’Oréal’s styr på formulering, for der er end ikke antydning af andet end hudvelvære – nooo plasticfeel. Og smukt er YSl altid
God weekend med særlig kærlig tanke til dig og dine kolleger derude i kaos <3