Forestil dig lugten af våd jord, krudtrøg og hestekroppe og tilsæt duften af Napoleons parfume, og du er midt i slaget ved Waterloo. Du kan simpelt hen mærke de tusinder af hestekroppe og lugten af frygt i luften. Personligt vil jeg helst være fri, men det er, hvad kulturforsker Caro Verbeek fra Vrije Universiteit Amsterdam udtaler til Weekendavisen i forbindelse med det EU-støttede forskningsprojekt Odeuropa, en fælleseuropæisk lugt-encyklopædi.
Jeg forstår godt forskernes og historikernes og museumsfolkenes begejstring, men jeg ser mere presserende forskning i en verden på randen af miljøkatastrofe i alle sine aspekter, end om vi, når vi måske ser på et maleri af slaget ved Waterloo, kan lugte frygt og død og ret urelevant i al den gru så også citrusduft fra Napoleon’s parfume. Og hvordan vil de skille det ad, for næste billede på væggen skal vel også genskabes aromatisk. Og skal der så også være en installation af tidens toiletforhold med lugt.
En dagliglivsscene fra Cypern…..sæt selv lugt på. Foto: pixabay.com
Nu er jeg negativ, og jeg har faktisk brugt sammenlagt år af mit arbejdsliv på at læse og lære – og skrive – om lugtesans og parfume. Men det er nu ikke derfor (smil), jeg er uenig i, at lugtesansen er en sans, der alt for ofte har været negliseret, som en anden forsker udtaler til Weekendavisen.
Der lanceres mange hundrede parfumer hvert år og dertil kan lægges den skjulte parfumering af vores omgivelser. Duftmarketing er et gammelt fænomen lige som farver og muzak bruges til at styre vores forbrug i ønsket retning.
Farver og lyd har godt nok ikke samme hurtigrute til samme sansecentre i hjernen, men de virker. De virker også baglæns. Skal vi lige snuppe dagens Lise-historie som eksempel: “Nålehuset” min barndoms lykkeland i Skamlebæk blev solgt, da begge mine forældre var døde og min bror ikke ville overtage.
Jeg gik ofte tur dernede i tiden efter og glædede mig over, at huset lignede sig. Inklusive den halvdør, som min far havde lavet. Jeg elskede den dør. Og en dag, hvor jeg gik forbi blev halvdøren åbnet med sin helt specielle lyd. Jeg så det ikke, jeg hørte det kun. Og jeg brast i gråd, og jeg mener ‘brast’, for tårerne væltede bare frem uden at jeg nåede at tænke.
Det var ikke en lugt, det var en lyd, der bragte mig tilbage. Og den farve skodderne havde på Nålehuset vil også altid bringe mig tilbage. Ligesom duften af fyrrenåle og harpiks. Alt sammen lige som synet og lyden af havet/Sejrøbugten er synonym med barndommens lykkeland og “Nålehuset”. Vores sanser er en unik gave, følesansen ikke at forglemme.
Vi lægger ud med frugtnoter: Juliette has a gun Pear Inc. – Hermès Eau de Rhubarbe – Atelier Cologne Clémentine California og går over til kunsten at ramme en stemning: Clean Classic Sunshine og et statement/en følelse: Giorgio Armani Sì Intense – Mark Buxton Devil in Disguise – Zarko Perfume Ménage À Trois.
Der er mange ting i projekt Odeuropa, der undrer mig, men nu har jeg jo også kun læst et interview. Men det fremgår, at ‘med på holdet er historikere, kemikere, antropologer og computereksperter’. De sidste formentlig, fordi man til formålet udvikler en kunstig intelligens eller ‘digital næse’.
Hallo! Hvad med at kontakte Jean-Claude Ellena, Mark Buxton, Romano Ricci, Christine Nagel eller Zarko Pavlov Ahlmann. Parfumører, der har formået at bringe tusindvis af mennesker i den stemning og det sted hen som de med deres unikke viden og særlige evner har skabt aromatisk. Og a propos kemiker på Odeuropa-holdet, så kommer jeg jo til at tænke på ham i Kontant-udsendelsen, som ikke vidste, hvad ylang ylang flower oil var. SÆT NU, den indgik i Wellington’s parfume.
Et sted/en følelse: Ineke Balmy Days & Sundays – The Library Of Fragrance Holy Water – Giorgia Armani Terra di Gioia – Replica Maison Margiela Beach Walk og Whispers in the Library.
En frugt. En blomst. En følelse. Et sted. En oplevelse. Og erindringen om den. Det er i sin essens parfume.
Blev rørt og bevæget af din historie om Nålehuset og halvdøren. Tak for at dele… 💚
Pernille S: Åh, det er sødt af dig at skrive. Jeg har et meget blødt punkt med det sted, så meget derfra har indskrevet sig dybt i min sjæl.
Jeg elsker Lazy Sunday Morgen fra Maison Margiela, fordi den bringer mig til et roligt sted. Ligeledes har jeg det med Childs parfumen, fordi den er udefinerbar.
Jeg hader lugten af cigaretrøg, min veninde ryger Prince, det gjorde min afdøde mor, så for mig er det duften af mor. Så den duft plejer vi og grine af, hun siger altid; nu tager jeg en for din mor.
Hanna Lisa Thomsen: De er goe Margiela til alle de sted/stemnings-dufte. Sød historie med Prince-smøgerne <3 Godt, jeg ikke husker min mor for de cigarer, hun en overgang røg. Det var ret sejt, for hun var stadig en flot kvinde på det tidspunkt, men cigarrøg er kvælende. Det ville også være svært i dag at finde en, der ville tage en (cigar) for min mor ((;