Jeg er selv noget overrasket
På et tidspunkt, hvor jeg sad og lakerede tånegle, så jeg på håndens hud kontra fodens hud og måbede. Jeg mener, det var jo hud på mig, samme person, men hånden så/ser 20 år ældre ud end fødderne. Jeg tog et billede og viste det på et tidspunkt til Anette alias blogmama beautyspace, som også måbede og sagde ‘det er vildt’.
Det ville jo i forfængelighedens navn være dejligt, hvis det var omvendt, altså at der var fin glat pletfri hud på hænderne, for fødderne er jo gemt væk det meste af året. Og her har vi så også noget af forklaringen. Men hænder udsættes jo også for en del mere i brug end fødder. Til gengæld nyder hænder formentlig mere cremepleje end fødder hos de fleste.
Og så rykker vi lige op. For ingen del af os er så udsat for vind og vejr, UV og grimme partikler som vores ansigt. Men huden i mit ansigt er dæleme også pænere end den på hænderne. Og hvorfor så det?
Selv om hud er hud, så er huden i ansigtet begunstiget med mest af det gode. Som udgangspunkt livlig blod-og lymfecirkulation, så der tilføres næring og fraføres affaldsstoffer. Der er sørget for forskellige fugtfaktorer og de endnu ikke afstødelsesparate celler er godt kittet sammen med ceramider og lignende gode fedtstoffer, og så smider talgkirtlerne beskyttende låg på det hele. Kort og forenklet fortalt. Og i ansigtet har vi så ikke tøj, der gnider hverken naturlig eller tilført smøre af.
Foto: Er man en af dem, der har problemer mere de små røde knopper, der hedder keratosis pilaris i fagsprog, eller hård hud på hælene, så kommer The Inkey List her i april med en specialist i stick-form. Nem at bruge og der fås refill – what’s not to like. Deres priser er jo også sympatiske.
Og så er huden i ansigtet også suverænt der, hvor mest egenomsorg lander og efterhånden tror jeg også, at de fleste har fået indlært, at hals og brystparti hører med. Mange dyre penge investeres ofte i at holde cellerne til jobbet/opgaverne. Det er også her UV-beskyttelsen mest flittigt finder vej.
Foto er et skærmprint, fordi PHA Everybody Cream også er ny, så jeg ikke har hverken produkt eller foto. Men som I kan se, så yder den fugt og en fornuftig eksfoliering. Lad os glæde os til den.
På trods af god omsorg er der dog et problem her, som ikke rammer hud på hænder og fødder, og det er hudrejsen sydover. Den hud findes ikke, som ikke med alderen mister spændstighed. Og den creme er ikke opfundet, der kan hejse hud. Ikke i ansigtet, ikke på halsen og således heller ikke på arme og inderlår, hvor hud også hænger med tiden.
Nu er det her jo delvist personlige erfaringer, og det kan også være, at man er dyt ligeglad og bare priser sig lykkelig i sin væren i livet. Men jeg har været så mange år på beautybanen og set en del hud, så det er ikke helt tosset, når jeg pipper noget om at få form på de der arm- og lårmuskler i tide.
For ingen nok så god bodycreme med nok så mange A’er eller peptider kan klare jobbet på de lange hudlængder alene. Der skal bygges op indefra. Og her er så lige en ting, der nok er nemmere at gennemføre end facefitness-ansigtsgym.
Personligt dyrker jeg ikke den styrketræning, jeg af mange årsager burde, men jeg går mange skridt og jeg bruger også armkræfter en hel del. Men jeg mangler underhudsfedt. Og det sidste kan jeg ikke rigtig gøre noget ved. Det er dels et medfødt konstruktionsissue, for nogle mennesker som ikke nødvendigvis er ‘fede’ har bare en ‘tykkere’ hudkonstruktion end jeg har. Og så er jeg altså mager, som så mange gennem tiderne har være så venlige at gøre opmærksom på. Rådet er altid: Du skal spise nogle kager! Den lader vi ligge i denne omgang….
Foto: ‘Verden’ er en vidunderlig serie og som jeg fortalte HER, så er det jo verden på dansk. Normalt dyr luksus men hvis du handler nu og HER, så er det halv pris, som er 417 kr. for begge to med 500 ml i hver. OBS! Der er også 50% i de andre serier = Harbanum, d’Orangerie og Arborealist. En skøn gaveidé…..
Andre hudgode tips: Sov godt, spis sundt, tænk sundt. Spar på baderi og skru ned for varmen. Og spar også bare at bælle mange liter vand. Drik når du føler behov, og det skal du nok gøre, hvis du ellers er sund og rask. Halvanden liter siger sundhedskyndige. Og der er også dem, der som dr. Howard Murad, ved, at den vigtigste væske for så vidt angår, at den skal lagre sig i vævet og gavne hud for eksempel, det er at spise sit vand. Real food, mostly plants – sådan er det stadigvæk.
Og efter fredag kommer weekend, sådan er det også stadigvæk. Hav en dejlig en af slagsen ♥
PS: Kender du en, der er vild med veteranbiler, så tag turen til Nykøbing Sj. og Anneberg Kulturpark i morgen lørdag, hvor det årlige veteranbil’løb’ med biler fra hele landet, har pause mellem kl. 11 og 12, så man i ro og mag kan kigge og sikkert få en snak. Man kan også få sig en øl og en is, men læs mer HER.
Skriv et svar