Fordi der er en symbiose mellem natur og forstandig teknologi
Jeg lovede nogle eksempler, hvor investering i teknologi i mine øjne har skabt fordele, der er værd at betale ekstra for. Det gælder fordele for hud og det gælder i den grad for at inddrage ansvarlighed i udvikling og produktion og det samlede miljøaftryk. Naturen er ved at blive en sparsom ressource, og det kan grøn bioteknologi råde bod på.
Der er mange flere end dem, jeg nævner, og heldigvis rigtig mange, der i dag engagerer sig i det miljømæssige og etiske. Her synes jeg, at beautybranchen viser mere initiativ end mange.
Ud over, at jeg synes, at den HER stadig med sin 100 % naturlige fermenterede – men i dag teknologisk optimerede – ingrediens er et unikt produkt til al hud, fordi den skaber balance i huden, så synes jeg allermest, at Biotherm fortjener virkelig ros for at engagere sig i at forbedre ikke bare sit eget miljøaftryk men også i at rydde op. Og for dem er det havet, der er fokus.
Foto: Biotherm
Det kræver mere end flittige hænder til at rydde op, det kræver teknologi, for ellers flytter man jo bare affaldet, og det skal væk på en miljøansvarlig måde. Deres samarbejde med og støtte til Carbios er forbilledligt. Carbios har i samarbejde med danske Novozymes udviklet en teknologi, der giver plastik evigt liv. Cirkulær økonomi og nul ny plastik nødvendig. Det er faktisk ret fantastisk og Biotherm er godt i gang med en ny emballagepolitik. Og mange mange flere initiativer. Det koster!
Lad os blive ved havet, hvis algeliv er en rigdom af næring med millioner af års indbygget erfaring i liv. Og genskabelse af liv. For ikke at tale om, at de forsyner os med en temmelig god del af vores ilt. Det er slet ikke nogen dum idé af mennesket at se en hel del af fremtiden hægtet op på denne unikke organisme. Og vi er ved at få øjnene op for at spise tang, som de har gjort ude i Blue Zone altid.
Foto: Algenist
Alger bliver flittigt brugt i hudpleje, men ingen steder så effektivt som i Algenist-serien. Deres patenterede Alguronic Acid er bioteknologi i særklasse og for længst udnævnt til superingrediens. Og hvis du spørger mig med rette. Genius Liqud Collagen® er ganske enkelt et af de mest hudforbedrende produkter, jeg har testet. Jeg indsætter link HER til en godt nok 8 år gammel video, men lyt til det tekniske og at firmaet også har en fornybar low carbon brændstofløsning.
Mikroliv er ikke forbeholdt havet, vi huser selv milliarder af bakterier, svampe m.m. i os og på os. Der er faktisk flere af dem end af vores celler. Trevor Steyn, som er biokemiker, er med Esse Skincare en pionér og stadig førende inden for probiotisk hudpleje. Og han var først. Jeg kan rigtig godt lide den mand og hans holdning til og respekt for liv. Men det er værd at bemærke, at bioteknologi også her er den faktor, der gør naturens talenter brugbare for vores hud. Der var digitalt møde med Trevor Steyn i mandags, og jeg vender tilbage og fortæller mere også om deres nye akneserie.
Jeg har allerede nævnt Caudalie og deres unikke samarbejde med David A. Sinclair, Harvard-professoren, der er en af de førende forskere inden for genetik. Og det var hans fokus på resveratrols gunstige effekt på de såkaldte længelever-gener, der bragte ham sammen med Mathilde og Bertrand Thomas, indehavere af Château Smith Haut Lafitte. Han sagde ja til at bistå deres lab-team, og samarbejdet førte i 2018 til den patenterede ingrediens Venergy® i deres Le Sérum Premier Cru.
Foto: Caudalie
De var allerede i 1993 af en anden professor, Joseph Vercauteren, leder af det farmaceutiske universitet i Bordeaux, sat på sporet af det guld, de står med i det, der sædvanligvis betragtes som affald fra vinproduktionen. Dermed blev de – før mange overhovedet begyndte at beskæftige sig med det – pionérer i genanvendelse. Og guldet var de mange polyfenoler/antioxidanter, der er i stort set alt udenpå og i druer. Herunder resveratrol. Ungdomsmolekylet. Har du tid, så skrev jeg mere HER.
Og selvfølgelig kan man ikke have tema i grøn bioteknologi uden at nævne måske det fornemste eksempel på den disciplin. Bioeffect EGF. Frembragt i bygplanter og i tråd med tidens miljøfokus dyrket i lokal lava i CO2 neutrale drivhuse og med rent islandsk vand.
Når man har valgt byg, så lyder Dr. Björn Örvar’s forklaring, at planten ikke forurener med eget genetisk materiale, og at der i produktionen heller ingen risiko er for bakterier. Derfor bliver Barley SH-Oligopeptide-1 af en helt unik renhed, siger Örvar, der er en af forskerne bag.
Foto: Bioeffect
Og det er vigtigt, siger han, fordi vækstfaktorer er sarte over for forurening. Både i produktion og de omgivelser i produktet, det skal befinde sig i. Bioeffect EGF indeholder ganske få ingredienser, der holder EGF rent og stabilt. Og det er jo heller ikke de mange, der løber med så mange priser og klarer det antal effektivitetstests herunder et dobbeltblindet placebostudie.
PST! Der er lige nu tilbud på ‘On-the-go-essentials’ sæt med rejsestørrelser af flere af produkterne i Bioeffect-serien herunder 5 ml EGF Serum og dermed nok til at teste i en måned.
Jamen, hvad så med alle de produkter, jeg priste HER, er de så ikke gode? I den grad jo! De indeholder alle masser af hudgode ingredienser, der har præsteret i årevis, men de repræsenterer ikke samarbejder med førende forskere og noget af det ypperste inden for bioteknologi, og det tror jeg heller ikke, de selv ville hævde.
GOD WEEKEND og kærlig hilsen fra mig, Lise
Karin Winther skriver
Det har været endnu en lærerig uge på bloggen, og hvor heldig er jeg, at jeg lige har fået Bioeffect produkter i 🇩🇰 Gave. Jeg elsker jo flere forskellige produkter, som bare er super gode og dejlige for huden. Og for pengepungen. Men…….
Men så er der jo selvfølgelig de der, som bare virkelig kan noget helt ekstra. Og som der selvfølgelig også må betales for. Forskning koster. At passe på vores jord og på havet koster.
Og angående Bioeffect så er jeg helt benovet over bare at røre ved flaskerne 😳 kun en af produkterne er ikke i glas, og jeg er skrækslagen for at tabe de små mirakler ned i håndvasken eller på mit gulv. 🫣
I går aftes brugte jeg strøm på egf serum i ansigtet ohhh lala . Og på hænderne. For der er nemlig en body serum med i gaven. Mine hænder har den næste tid nu egenhændig fået betegnelsen BODY ha ha !
God week end . Det bliver spændende at høre nyt fra snakken med Trevor Steyn !
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Hvor sødt af dig at skrive, tak kære. Der er så mange dejlige produkter derude, jeg tog bare fat på det her emne, fordi jeg blev fanget af, at man inddrager eksterne forskere om man så kan sige, og det viser et stort engagement i, hvor fremtiden ligger. Men også fordi der bliver ved at være noget skræmmende ved ordet teknologi lige som ordet syntetisk. Og så kan vi ikke rigtig tillade os at bruge løs/høste løs, og her er grøn bioteknologi jo løsningen.
Ja, det er med rystende hånd, man tager sit EGF serum, men sarte sager har det bedst i glas. Spændende som du eksperimenterer med strøm, jeg må da også prøve at sum-summe på EGF’en. I hvert fald er kombien en god idé, fordi strømmen skaber aktivitet som vækstfaktoren kan udnytte til effektiv cellesnak. Jeg bruger godt nok ikke EGF’en på hverken hænder eller fødder, men sidstnævnte har for mig lidt status af BODY. De er det pæneste, jeg har tilbage ((;
God weekend også til dig, og ja, vi skal have lidt klog Trevor-snak…
Karin Winther skriver
Det er jo mit erstatnings septembereventyr at lege med strøm, i stedet for at rejse sydpå. Og min hud profiterer jo faktisk lidt dobbelt. Den slipper for mere solbadning og får i stedet dansk efterår og “strøm” . For år siden, da jeg fast lavede behandling 1 gang ugentlig, så jeg det jo på min glød. Så bare det, er jo stadig fantastisk at se. Og nu hver dag. Selvfølgelig forventer jeg ikke rynkefri hud…… men synes faktisk at pigmenteringen blegner,som jeg er begejstret for, om det så er “strøm” eller BAK .
Nu har jeg lige modtaget min Ivy Serum, så jeg fortsætter september ud med min strygninger 🙃🙃🙌
Og grøn teknologi vil vi gerne ha 💚 og så må hænderne ryste lidt, når de griber om miraklerne ❤️
😘
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Joe, det er jo sandt det ræsonnement (; Jeg er imponeret over, som du holder fast og også over, at du ser resultat på pigment, for det er jo en svær ting at gøre noget ved. Men BAK tror jeg nu godt kan spille med ind. Og den er jeg jo ikke kommet i gang med endnu – dumt af mig, når nu du måske kan lægge mere til effekten.
Ja, vi er vist pokkers nødt til at velkomme grøn teknologi, hvilket jo ikke indbærer de uhyggelige perspektiver, som Sinclair og andre udmaler, men jo bare, at vi sparer ressourcer og samtidig gør elementer fra naturen mere tilgængelige for huden.
God aften, hvis du skulle læse nu – og ellers god dag <3
Karin Winther skriver
❤️