Øko-kriger møder 70’er hippie i en crueltyfree plantebaseret bæredygtig wellness livsstil med krystalhealing og spirituel balance med plants first, upcycling, recycling, vegan, clean green, øko certificering og lokalt produceret – eventuelt hjemmelab-produceret.
Det sidste er Lavera så ikke i tidens køkkenkosmetik-forstand. Men ellers kan de jo sætte tjek ved stort set alt, hvad tidens forbruger efterspørger. Og det til priser, som (også) adskiller sig markant fra mangt og meget på markedet. Så hvis du går og visualiserer EGF-serum og andet i den kategori er det da godt at vide, at du kan sætte produkter på hylden, der giver plads i budgettet til drømmen uden at fylde ingredienser på dig, som hverken hud eller miljø trives med.
Den marts-nye hårplejeserie, Natural Hair Care, er ingen undtagelse. Tværtimod er der skruet til tops på miljø/klima-området, så kosmetikkens Thunberg-bevægelse ikke kan sætte en finger. I serien er der produkter til alle hårtyper inklusive conditioners til alle behov fra keratinlapning til fuldere fylde. Økologisk quinoa leverer aminosyrer/proteiner, som jo er hårets byggebestanddel.
Fælles for alle de naturlige ingredienser er bæredygtig produktion og biologisk nedbrydelighed. Vegan er produkterne og Ecocert Cosmos Organic certificerede. Og alle produkter koster 70 kr. for henholdsvis 250 ml shampoo og 200 ml conditioner!!!
Lavera, der jo er Tysklands største producent af naturkosmetik, melder, at emballagerne er 99% genanvendt materiale fra mælke-, juice- og vandflasker* og at der er produceret kulstofneutralt.
*flaskerne 100% genbrugt HDPE (high density polyethylen) og lågene 100% genbrugt PP (polypropylen).
Samme emballage og produktion gør sig også gældende for den nye solserie, der kommer her i marts, og produkterne opfylder desuden Hawaiian Coral Reed Conservation Act
What’s not to like siger jeg bare ♥
Og så ikke mere longskriveri fra mig, for I skal over hos Anette/beautyspace og læse et afsnit, som hun slipper ud i dagens anledning. For det er jo i dag, at ‘Seriøst bedre hud’ udkommer. Endnu en gang det kæmpeste tillykke ♣ …kan den ikke gå for en blomst (;
Foto af dreamcatcher: asundermeier/pixabay.com
Skriv et svar