Det er store emner, vi har haft gang i her de seneste dage, men her er noget helt enkelt. Et sæt, hvor der dels er penge at spare og hvor produkterne opfylder manges ønske om lutter naturlige og økologiske ingredienser (jeg håber, I kan tyde lidt af indholdsfortegnelserne). Pai er rigtig dejlige produkter og her er alle tiders chance for at stifte bekendtskab med dem. Eller erhverve sig det nødvendigste til rejse-/sportstasken/håndbagagen.
Produkterne er: Camellia & Rose Gentle Hydrating Cleanser (25 ml) plus økologisk musselin vaskeklud, som eksfolierer ganske nænsomt * Lotus & Orange Blossom BioAffinity Toner (10 ml) samt Chamomile & Roehip Calming Day Cream (10 ml). Alt pakket i lille toilettaske, som fås for 195 kr., værdi angives til 271 kr. Tilbudet gælder fra nu og så længe lager haves.
Christina Hansen skriver
Så er jeg tilbage fra ferie og jeg skal love for, at der er sket noget mellem tiden.
Et helt nyt look til blog-babyen, som jeg virkelig har savnet.
Der er godt nok noget at indhente, så idag fungerer den også som webmagasin for mig. Skønt! Der er jo læsning til det meste af søndagen. Jeg håber, at du ikke har været alt for urolig.
Knus fra mig 🙂
Lise skriver
Jeg havde nok givet dig en uge mere Christina – i troen på, at du holdt blog-fri-ferie – men så ville jeg begynde at spekulere over, hvorfor jeg skulle undvære dig i kommentarboksen. Det skal jeg så heldigvis ikke, og der har været gang i tastaturerne, som du kan se. Og dejligt er det, at jer, der mobillæser, nu også kan få det hele med…..kærlig hilsen blogmutter
PS: Der er RIGTIG look-fornyelse på vej, jeg er selv så spændt!