Noget af det første, jeg skrev om på BeautyBlog var ‘healeren hyben’, som jeg kalder denne naturbegavelse til både indvortes og udvortes. Fordi jeg har tilbragt hele mit liv i hyppig kontakt med hav og strand, så har hyben bare altid været der, og jeg har gnavet hyben, så længe, jeg kan mindes.
Jeg fortalte HER historien om en ældre herre, der helt tilbage i min ALT for damerne tid bombarderede mig med pakker med en lille flaske hybenolie, som han importerede fra Sydamerika. Kunne jeg dog ikke skrive om alt det, denne olie kunne hele og forbedre. Det må fryde ham i hans himmel, at hyben de senere år har overlevet mange nye spændende ingredienser og stadig holder sit ry som en af de mest effektive hudfornyere, man kender.
Måske husker i disse små ampuller, der havde sneget sig med i mit kend-din-olie longskriv. Og herunder ser I INCI på Wild Rose 7 Day Treatment Smoothing Facial Oils fra Weleda (159 kr.). Bortset fra, at det næppe ville være noget for Paula Begoun med alle de æteriske olier, så er der jo ikke rigtig noget not to like med hybenkerneolie øverst på ingredienslisten. Det her er plantepower! Og det gælder også de æteriske olier, selv om nogle få procent er overfølsomme. Jeg skal ikke trætte jer med mere, men jeg har skrevet rigtig mange gange om dem – det er bare at Google i søgefeltet.
Det er rynkeudglatning, opstramning, hudhysdulmer, cellebeskyttende antioxidanter, pletlysning…..you name it og du får det med hybenkerneolie. De andre fine olier ikke at forglemme, natlysolien for eksempel er det rene lappegrej. Brug den om aftenen på fugtig men ikke våd hud og arbejd den godt ind i huden med fingerspidserne. Om nødvendigt anvendes creme efterfølgende, men ellers er det her en syvdageskur, hvor hybenkerne- og de andre olier i ampullerne klarer både serum- og cremeopgaverne.
FAQ Der er både rigtig A-power i hybenkerneolie i form af en særlig type vitamin A, tretinoin, som kendes fra A-vitaminsyrecreme plus planteforstadiet til vitamin A, karotin/karoten/caroten. Men mest kendt er hyben jo nok for sit høje indhold af vitamin C, og det betyder dobbelt op på hudeffekten.
Carotenoider er en stor gruppe pigmentstoffer*, som findes i de gule, røde og orange frugter og grøntsager, vi bør spise meget af. I øvrigt er det også carotenoider, der farver bladene om efteråret. Caroten – med beta-caroten som det mest powerfulde – er en stærk antioxidant og dermed cellebeskyttende. Nogle af carotenerne kan helt eller delvist omdannes til vitamin A i kroppen og dække vores behov for vitamin A uden anden risiko end at farve huden orange.
Jeg ved, at mange af jer – lige som mig – allerede er hybenkerneolie-fans og har oplevet hudforbedring. Karotinet, som altså bliver til vitamin A, og tretinoinet, udgør sammen med de øvrige vitaminer (som også omfatter B1-, B2-og B3 samt vitamin K og selvfølgelig vitamin E, som naturligt konserverer olier) samt de umættede fedtsyrer et meget hudregenererende mix. Rynker og pigmentering nyder godt af hudhealingen, men i kraft af den anti-inflammatoriske virkning, er hybenkerneolie også en healer ved acne (ren hybenkerneolie) og er ligeledes værd at prøve ved tør, skællende hud som eksem og psoriasis.
* bl.a alfa-og betacaroten, lykopen, zeaxantin og lutein
Tusind tak
Jeg havde ellers briller på!
Det næste bliver vel stok…
Christina Hansen: Not <3
Tror pokker den er så virksom, når den indeholder så mange fine stoffer. Den er også super god på ar eller strækmærker.
Jeg kender par stykker som er rigtig glade for hybenpulver mod gigt. Det hjælper virkelig.
Det må da egentlig også være rigtig godt for hud og bindevæv iøvrigt, at spise hybenpulver eller friske hyben, mon ikke? ?
Anneka: Jeg tog også hybenpulver på et tidspunkt, men så kom jeg fra vanen, men det er klart, at hyben vil virke på huden også indefra. Også fordi det er antiinflammatorisk.
Du har ret. Jeg bliver nødt til at prøve de levende mælkesyrebakterier.
Sig mig lige, hvor er indlægget om The Korean Toner Trick…?
Jeg har ledt og ledt…
Det er mit evige problem, Lise!
Når jeg har kommenteret flere steder, kan jeg ikke huske hvor. Og ligesom denne gang hænder det, at jeg derfor heller ikke kan finde selve indlæggene.
Har rullet mig gennem utallige kommentarfelter uden held. ?
Christina Hansen: Jeg iler med nogen forsinkelse med det rette link…..https://www.lisegrosmann.dk/the-glowing-skin-of-your-dreams/ God aften kære!
Ej, men altså! ?
Super godt indlæg, som jeg slubrede i mig.
Fra jeg i sin tid startede med hybenkerneolie på Anette’s opfordring, har jeg ikke været løbet tør på noget tidspunkt. Den SKAL bare stå klar – hver aften. Som en selvfølge.
Men hvor jeg i alle årene har haft den stående i vindueskarmen (for nedrullede persienner), er jeg nu begyndt at stille den i æske og køleskab. Og sikke en forskel!
Jeg havde nemlig bemærket, at den hver gang begyndte at falme i den ellers smukke orange farve, når der var ca 1/4 tilbage. Det gør den slet ikke nu.
En ekstra bonus er desuden, at den har holdt længere. Hvordan det er sket aner jeg ikke… For jeg bruger den samme mængde hver eneste aften.
Lige nu har den holdt i 5 mdr og der er stadig 1 1/2 cm tilbage i min Pai.
Før holdt den ca 4 mdr. Det er da pudsigt. Klart en anbefaling.
Det går lige op for mig i dette øjeblik, at jeg har lagt planer om at skifte til Esse Probiotic Skincare og gå all in. I hvert fald for en tid. Det betyder nul hybenkerneolie…
Uhh, vanedyret er nok blevet modig, hva? ?
Christina Hansen: Ej, men altså….det er jeg da bare rigtig glad over, at du synes.
At stille olier mørkt og ikke varmt og fugtigt er en god idé for at undgå, at de harsker. Jeg har ikke nogen forklaring på, at det øger holdbarheden…..bliver den tykkere i kulden, så du bruger mindre, fordi dryppene er lidt mere træge!?
For en hudnørd som dig, må levende probiotika være et must (;
Og når jeg skriver rosenolie så mener jeg selvfølgelig hybenolie ?
Tini Tina: Rosenolie eller ekstrakt – altså fra blade – er nu heller ikke noget ringe hudplejemiddel. Men det er kernerne med livskraften til den nye plante, der har den stærkt hudforbedrende virkning.
Jeg ville i hvert fald ikke undvære min trilogy rosenolie som er virkelig god
Kære Lise ❤
Jeg EEEEELSKEEERRR hyben og bruger det hver dag ?
På mine læber hver dag og det fluffer dem op ? Ikke unaturligt bare pænt.
Min mands hænder var ødelagt af eksem som lægens behandling ikke hjalp. Men tre dråber hyben olie morgen og aften har gjort det! Nu er hans hænder babybløde og eksemen er væk. Er det ikke fantastisk?
Rigtig god dag til dig kære Lise ?
Knus Karin
Karin VS: Jamen, det var jo et fint tip, det med læberne…tak kære! Og i sandhed en god historie med din mands hænder, skønt at få bekræftet, at det virker også ved seriøse hudproblemer. Så mere tak <3