Jeg læste i går hos Mintel research, at ikke bare har kinesiske kvinder fået øje på makeup som en selvtillidsbooster, de mener også, at det er en måde at vise andre respekt (!) og især når det gælder læbestift. Deres forbrug af denne læbeforskønner er således steget fra 15% af det totalte marked i 2014 til 22% i 2016. Og hvem kan det så interessere? Joe, jeg gætter på, at ikke mindst de store brands har en særlig Kina-strategi, og det er ikke svært at gætte hvorfor. Der er rigtig mange kinesere, som får flere penge mellem hænderne. Og lur mig, om ikke vi får en ny K(ina)-beautybølge…..en tredjedel anti-ageing produkter kommer allerede fra Asien (37% mod 40% fra Europa og 16% fra Nordamerika). I øvrigt bruger 9 ud af ti kinesere air care produkter. Dels for velvære men mest for at rense luften og neutralisere lugt i forbindelse med den megen forurening. Og anti-pollution er biiiig trend i hudplejen i Asien, vi har kun set toppen af alle de produkter, der er på vej.
Ling Chan, kvinden bag noget af det bedste hudpleje overhovedet…..Dual Moisture for eksempel <3 er fra Hong Kong og tog traditioner og viden med sig til New York, hvor hun ‘udgav’ sin egen hudplejeserie i 1985, fordi hun ikke syntes, at der var noget på markedet, der leverede, hvad det lovede. Det gør Gift of Lift så utroligt det end kan lyde for den lover øjeblikkeligt at udfylde linjer og rynker. Og jer, der er på peptider…..I får ampullen fuld her. Inklusive hexa-slagsen, som er den med Botoxeffekt. Jeg har nu efterprøvet flere gange, og der er overhovedet ikke tvivl, mine rynker om øjnene – og de er virkelig dybe efter et livs smil – de bliver noget nær halvt så dybe. Samme effekt ser jeg ikke på læberynkerne og desværre heller ikke på hagens surerynker. Men lidt dog. Der er kun en ting, man kan have mod Ling, og det er prisen, den her koster 799 kr.
Men tilbage til det med læbestiften og kinesiske kvinder, for det fik mig til at tænke, om læbestift mon er det vigtigste for os i Europa. For efterkrigstidens kvinder var det, fordi de ikke havde så meget makeup og i øvrigt er læbestiften nok stadig det, der ‘giver mest’ på farvesiden. Men hvis jeg selv kun måtte vælge et produkt, så blev det en farvet dagcreme eller foundation. Og måtte jeg vælge to, så blev det den og mascara. Hvad ville du vælge?
Læbestifterne er: Idun Creme Lipstick Stina og Lancôme L’Absolue Velvet Matte 378 Rose Lancome * De to foundations er Clarins Pore Perfecting Matifying Foundation (fantastisk for dig, der ikke har brug for ekstra olie men noget, der får porerne til at syne mindre) og Sensai Luminous Sheer Foundation, en let dækkende næsten flydende foundation, der giver huden fint glow * Mascaraen er den nye sort sorte Essential fra [Comfort Zone]
Og så sneg Vinylux Nude Knickers sig lige med på foto. For mange er neglelak om ikke deres vigtigste makeupprodukt så dog betydelig vigtigere end det er for mig. Jeg er ikke den store neglelakbruger mere og slet ikke om sommeren, fordi jeg ikke kan holde fingrene fra lige at hive noget op, der ikke skal stå mellem salaten og det er der ingen lak, der kan holde til. Men når jeg gør – og det gør jeg lige nu – så er det sådan en nudenuttet sag som denne. Nude er de også med på ude i Asien, og med den hudpleje, de praktiserer, passer det perfekt til helheden. Men har man ikke den rene fejlfri hud, så holder jeg fast i, at farve på læberne udretter mirakler. Man kan jo bruge en transparent læbestift eller duppe farven på og så lægger sin lipbalm over for pleje og beskyttelse.
Og når jeg bruger et spejl som fotobaggrund, så er det fordi jeg andetsteds læste, at feng shui topper igen, og her spiller spejle en stor rolle. Vender de mod noget, man holder af at se på des mere energi og lys tilflyder en…..jamen, der er næsten ingen grænser for al den lykke et spejl kan give. Og derfor er store spejle godt. Her ville det jo vende udad, så jeg fik haven og så meget lys som muligt ind, men det må man vist ikke. Heller ingen spejle i soveværelset hedder det, og hvis man bare må have et der, så skal det hænge på en væg, hvor man ikke ser det fra sengen. Hvis man googler feng shui and mirrors, så dukker masser af sider op HER er en af dem.
Salli Villefrance skriver
Uhh den foundation fra Sensai er noget af det bedste jeg længe har prøvet på foundationsiden. Så let og lækker – og god til at korrigere rødme også. Det er blevet en ny favorit her!
– Salli
Lise Grosmann skriver
Salli Villefrance: De kan det der Sensai. Sådan er det ofte med brands, der er stærke på hudpleje, de kan føre det over i den farvede del. Og Luminous Sheer Foundation er helt perfekt til alle, der ønsker sig fugtglowing hud og ikke har brug for seriøs dækning. Og ellers er Flawless Satin Foundation lige lidt mere på det punkt og stadig smuk på huden.
Christina Hansen skriver
Hold da peptalk!
Og endda uden at overdrive, vel at mærke. Fuld af peptider er ikke for meget sagt og beviset er jo lige der – sort på hvidt.
Hvis den nogensinde var født som Freeze, var den godt nok blevet peppet op og derefter kogt ned til en maggi-terning. Imponerende ingredienser.
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Freeze har nu en smuk ingrediensliste, den lyder som god at have på huden – jeg har faktisk aldrig prøvet den.
Christina Hansen skriver
Interessant indlæg
Er lidt forvirret. Troede først, at Gift of Lift var en ny udgave af Freeze and Uncrease? Ingredienserne er vel stort set ens? Især da jeg så, at Spashop ikke har Freeze på lager. Meen til gengæld koster Gift of Lift kun 649,- hos dem.
Videre til Magasin, der har begge produkter. Til henholdsvis 899,- og 799,-
Så blev jeg da først forvirret!
Hvorfor to ens produkter? Freeze and Uncrease må også gerne bruges under øjnene.
Jeg er ked af at være respektløs.. Bruger så sjældent makeup og især læbestift. Jeg prøver og prøver, men det bliver aldrig mig. Sorry
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Tak, det er jeg glad for, at du synes <3
Den med priserne kan jeg ikke (for)klare. Men produkterne er ikke ens. Freeze er til hele ansigtet, Gift of Lift er til at bruge direkte i dybe rynker og kun ganske lidt for at huden ikke skal blive hvid. Den giver et straks-løft af rynkedybet. Og når jeg skriver, at der er flakonen fuld af peptider, så se her.....PURIFIED WATER (AQUA), SODIUM SILICATE, MAGNESIUM ALUMINUM SILICATE, EUTERPE OLERACEA (ACAI) FRUIT EXTRACT, PERILLA FRUTESCENS EXTRACT, QUERCUS ALBA BARK EXTRACT, PROPANE-1, 2-DIOL, CHONDRUS CRISPUS (SEAWEED) EXTRACT, HYALURONIC ACID, ACETYL HEXAPEPTIDE-8, PENTAPEPTIDE-18, DIPEPTIDE DIAMINOBUTYROYL BENZYLAMIDE DIACETATE, ACETYL OCTAPEPTIDE-3, PALMITOYL TRIPEPTIDE-1, PALMITOYL TETRAPEPTIDE-7, CELLULOSE GUM, PHENOXYETHANOL, ETHYLHEXYLGLYCERIN
Og det her er listen på Freeze.....CHONDRUS CRISPUS (SEAWEED) EXTRACT, AQUA (WATER), HYALURONIC ACID, ACETYL HEXAPEPTIDE-3, CENTELLA ASIATICA EXTRACT, PHENOXYETHANOL, ETHYLHEXYLGLYCERIN
Pernille S. skriver
Pyha, godt mit (store) spejl i soveværelset vender den rigtige vej 😉
Yndlings er læbestift, men er så forfærdelig udfordret af rynker og smalle læber til at kunne bruge de røde læbestifter – desværre…
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Ja, man kan nemt komme galt af sted (;
Jeg har selv smalle læber men jeg kunne aldrig finde på at bruge en nude læbestift, for så synes jeg faktisk, at læberne fuldstændig forsvinder. Som du kan høre, så synes jeg, at det er et dumt råd, at man ikke kan have farve på smalle læber. Jeg bruger faktisk også rødt, men jeg dupper eller bruger en transparent stift.