Vi skal tale øjne OG briller
Det kommer til de fleste af os, smilerynkerne (forhåbentlig) og måske på et tidspunkt brug for briller. Først fordi bogstaver skrumper og senere fordi alt bliver uklart. Alder er formentlig den hyppigste årsag til brillebrug. Selv om rigtig mange er gået over til kontaktlinser. Og nogle også vælger operation. Det skriver Helse om HER.
Foto: En overgang kunne jeg ikke gå på loppemarked uden at købe sygekassebriller, hvis nogen havde dem. Men det nåede heldigvis aldrig at løbe op i mere end de her tre par, hvor jeg ofte bruger de underste med sort ‘ramme’
Jeg har rigtig mange briller, dels fordi synet har krævet ekstra styrke og dels fordi jeg har lavet mange fejlkøb af briller*, jeg i øjeblikket syntes så fine ud men hjemme i dagligdagen fandt misklædende. Jeg synes ganske enkelt ikke, at jeg har brilleansigt. Men det hjalp, da en veninde gjorde mig opmærksom på Have a Look.
*altid de billige fra boghandler, apoteket osv.
Jeg tror nok, jeg har nævnt dem før, men ‘have a look’ HER på deres hjemmeside. For det er ret vildt, hvad de har af brilledesign til betalelige penge – inklusive skærmbriller og solbriller. I øjeblikket kan man faktisk få 3 par for 599 kr. ser jeg lige. Og bemærk, at der også er fokus på miljø med brillestel fremstille af 45% naturlig ricinusolie og filtetuier af genanvendte plastflasker.
Jeg faldt for dem, der hedder Circle Twist en rund kontrast til mit lange smalle ansigt. De er alt andet end diskrete i den mørkebrune tortoise, jeg normalt går med, men så giver de jo lidt karakter. Og ellers fås de i en slim udgave. Jeg har taget foto af lidt af beholdningen her – solbrillerne er model Diva, for de fås desværre ikke i Circle.
Og de, solbrillerne, anbefaler mange jo at bruge daglig for at undgå rynker omkring øjnene. Her vælger jeg så den udgave, hvor jeg bruger dem, når lyset generer og kan være en risiko, men ellers vælger jeg at nyde farverne og få det lys, der skal bruges til at holde min døgnrytme i balance.
Og helt ærligt – i disse lammenålstider er smilerynker snart et sjældent syn (skrevet med ironisk smil), men jeg synes ikke, det er det, der har bekymret mig selv mest. Og hvordan kan man i øvrigt være bekymret over at have fået levet liv. Men vi skal nu lige have nogle fine øjen-nyheder med. Og her er til fuld dagsrutine – rens, pleje og concealer, hvis der er brug for det. Og alle tre produkter er jo fra simply the best.
Foto:
* Rudolph Care Eye Makeup Romover er uden fedteras, der kan sløre synet, men den snupper selv vandfast mascara, og så er den som alt i serien Ecocert-økologisk certificeret samt Svanemærket, og så er den jo fint godkendt.
* Bioeffect EGF Power Eye Cream er ikke en af markedets billigste men måske den bedste. I hvert fald mangler der ikke kompetente ingredienser, som ud over det berømte bygproducerede EGF omfatter bakuchiol, det plantenænsomme alternativ til retinol samt koffein, der er blandt de mest effektive ingredienser ved både væskeansamlinger og mørke rande. Plus endnu en stjerneingrediens med multitalent, niacinamid, og bygfrøekstrakt og ceramider. Det bliver ikke meget bedre mix til en øjencreme.
* Og fra makeupekspert med meget mere Tromborg er der en ny concealer, Natural Concealer (to nuancer), til alt fra mørke rande under øjnene til dup på en bums, karsprængning, pigmentplet eller andet. Det er en god idé at bruge concealer-dup, hvor der er ‘mislyde’ i stedet for at smøre hele ansigtet tykt med foundation.
Tina skriver
Kære Lise.
Jeg elsker du skriver nyde farverne og holde døgnrytmen i balance. Begge dele er så vigtigt.
Tak for tippet med Tromborgs concealer. Den lyder til at være lige den jeg søger, for mange concealere synes jeg er alt for lysreflekterende.
Rigtig god weekend.
Bedste hilsner
Tina
Lise Grosmann skriver
Tina: Kære Tina, det er faktisk yderst sjældent, at jeg går med solbriller, for jeg nænner ikke at brunfarve skoven eller stranden, hvor jeg færdes. Så det er stort set kun, når jeg kører bil, hvor man jo helst ikke skal knibe øjnene i (; Og så er der det med døgnrytmen, som vores biologi jo ikke har fundet anledning til at ændre på.
Tromborg kan bare det med makeup (også), og jeg har det som dig, jeg kan ikke se formålet med at man skal reflektere under øjnene (;
God weekend også til dig <3 Lise
nanna skriver
Du er så fin en dame, især med de fine runde briller 🙂 god pointe med at “få levet liv”, ja!
Lise Grosmann skriver
nanna: Taaaak <3 Ligne levet liv ligner den trend, der begynder at brede sig fra selveste Hollywood....(: