Efter at have baljebadet og luftcyklet sig gennem mine hede-tips i går, bidrager Christina med en tørstslukker fra Tyrkiet. Plus sprøde børnevenlige snacks. Enjoy!
Jeg vil gerne bidrage, så her kommer mit bud på en drikkelig pendant til Korres kult-agtige yoghurt gel.
AYRAN (tyrkisk), der vel nærmest er en kult-agtig drik i Tyrkiet Mellemøsten, hvor den er en eminent tørstslukker i varmen, samt skøn (og nødvendig) til stærk mad. Noget nær det eneste, jeg orker at indtage her i heden og hygger samtidig over, at den hedder “laban” på arabisk…
SÅ ENKELT OG NEMT: (til 1 1/2 – 2 L)
1/2 l yoghurt
( jeg bruger 3, 5%, men kan også laves med græsk 10% evt til børn)
1 – 1/2 l vand
1/2 – 1 tsk salt
Pisk/blend – hvis du har tid, så lad den stå lidt inden den serveres iskold ( husk, igen at røre el ryste lige inden)
Kan også kommes i fryseren fx i frostpose og fryses helt fast. Bedst at tage den ud 15-20 min før servering.
God til stærk mad eller bare som en kølig is, helt fri for sukker, emulgatorer og andre tilsætningsstoffer.
Har du vindruer? Så skynd dig også at lægge dem i fryseren (1/2 – 1 døgn). Det er det lækreste weekend-guf, som børnene endda elsker.
Selv ærter og majs glider frivilligt ned som snack, når bare de er frosne og knasende.
Forøvrigt er det prikken over i’et, både for synet og duftesansens skyld, hvis man topper sin Ayran med et par blade mynte eller basilikum.
Børnene kan evt få en lille pynteparaply.
Så er det næsten som at være syd på.
Vesna Barbu skriver
Det lyder godt og næmt 🙂
lise grosmann skriver
Christina, du passer kommentarfeltet – smager det godt, spørger Marlene og jeg har endnu ikke fået brygget!
Marlene Høj skriver
Mon det smager godt? Den skal næsten afprøves…