Nu er det jo ikke sådan, at der ikke sidder parfumører med en fornem uddannelse bag sig og laver de skønneste kommercielle parfumer. Altså parfumer til et brand, hvor de har en mere eller mindre bunden opgave, fordi duften skal følge en trend, udtrykke den celebrity, der er ansigt eller spokesperson for duften, eller på anden vis ind i en markedsføring. Men nogle parfumører har løsrevet sig fra det. De er gået solo eller solo sammen. De vil lege og de laver niche. At niche så gik hen og blev big, fordi vi altid begærer noget, de andre ikke har, noget der gør os særlige, det er så en anden sag.
Kostbare ingredienser har også altid gjort en parfume særlig. Og vi har haft nogle Oud-år. Jeg har haft næsen i en beholder med dette sindssyg dyre råstof, da jeg og mine kolleger besøgte Zarko i hans nye laboratorier. Zarko selv får stjerner i øjnene, når han taler om og snuser til sin Oud (kalder det oakmoss på speed) og har jo også skabt to Oud-parfumer. Men hvad dufter det her Oud af? Og hvorfor er det så kostbart?
Man finder næppe nogen parfumeingrediens, der dufter så orientalsk i parfumefamilieforstand som Oud eller Agarwood, som det også hedder. Dyb mere-end-musky, balsamisk sød og lidt fruitydrilsk. De, der har rejst i arabiske lande, har slet ikke kunnet undgå at få den i næsen, men Agarwood kendes også inden for Ayurveda og i kinesisk medicin. Agarwood er et harpiks, der opstår i visse træer i Aquilaria-familien, når det inficeres af en speciel svamp. Og det kostbare skyldes ‘det sædvanlige’, det er sjældent og udryddelsestruet. Men jeg har fundet lidt weekendlæsning HER og HER, som fortæller den spændende historie.
Foto: Eksemplerne på Oud-parfumer er Van Cleef & Arpels Precious Oud No 04855 AM fra Collection Extraordinaire, Oud Bouquet Maison Lancôme Haute Parfumerie Paris (M/K) og ZarkoPerfume OUD-COUTURE Parfum Serum og OUD’ISH EdP, Christian Dior Oud Elixir Precieux, Tom Ford Oud Wood, Giorgio Armani Armani Privé Our Royal, Acqua di Parma Colonia Intensa Oud (mænd), Ralph Lauren Polo Supreme Oud (mænd).
Fotomontage: Jørgen Frandsen
God weekend alle sammen.
Carina C skriver
De er søde til at lave prøver på parfume i Magasin, og sådan skal det være, for det tager jo sin tid, før duften har udviklet sig fra top til bundnote, og jeg har hørt, en duft (f.eks. Molecules) vil udvikle sig forskelligt – bare spørg Blogmutter eller en franskmand. Jeg har også svært, ved at bedømme mere end 2 dufte, så jeg foretrækker at tage det roligt. Der er jo også dufte, til “forskellige lejligheder”…
Det er spændende med disse nicher! Hvad mon deres næste projekt bliver? – Oud kender jeg slet ikke, så den må undersøges!
GOD WEEKEND! ?
Lise Grosmann skriver
Carina C: Både en klog og nødvendig strategi med prøver. Og ja alle parfumer udvikler sig faktisk forskelligt men de molekylære arbejder netop med ens egen kemi.
Jeg kan huske, at jeg engang lavede et lille eksperiment med en parfume, som en kollega og jeg pustede på os. Så ventede vi og min mand snusede (og det gjorde vi jo også selv), og man skulle tro, det var to helt forskellige parfumer. På mig omsættes de der dybe Woody dufte tilsyneladende ikke, mens de på andre udvikler sig helt vidunderligt.
Jeg er ret sikker på, at man vil dyrke det individuelle som man også forsøger at nærme sig med customized cremer. Kemiske scannere ved parfumedisken måske. God weedend også til dig og tak for en spændende dialog <3
Carina C skriver
– Lige over til dig, søde Lise, og mange tak for dine gode råd og nye informtion! Jeg tror, jeg ville få meget svært ved at finde rundt i den hurtigt voksende “Beauty-jungle” uden BeautyBlog. . <3
Anneka skriver
Sniiiiiiif snif snif! ❤ Jeg er faldet dybt og aldeles pladask for Van Cleef & Arpels Precious Oud. Har vist også nævnt det før.
Passer til mit temperament 😉
Apropos bisser den anden dag kære Lise, så skal jeg til den alternative tandlæge næste måned. Hvor han jo kan måle om den rodbehandlede tand bla. belaster imumsystemet. Er SÅ spændt på det!
…Nå jeg vil læse om OUD 🙂
Rigtig dejlig weekend herinde.
Kram
Lise Grosmann skriver
Anneka: Den er også helt speciel selv om jeg jo nok aldrig kommer til at tage den på mig…..der er et eller andet der, der skal overvindes (;
Spændende, det må du gerne fortælle mere om, hvis du har tid/lyst. Jeg har selv besluttet at få trukket en tand ud, fordi jeg tror, at den er tandfokus. Min tandlæge gav mig faktisk ret her forleden selv om hun ikke er det mindste alternativ. Weekendkram retur
Anneka skriver
Det vil jeg helt sikkert 🙂 jeg skal først midt i marts. Min nabo skal også, efter jeg havde fortalt om dét her skema hvor man kan se de forskellige organer og meridianbaner når man klikker på den enkelte tand:
http:/www.klinikfortandsundhed.dk/index.php/meridianbanerhelhed
Kan godt forstå det. Tænk alligevel at din ‘almindelige’ tandlæge er enig!
Ud med den, siger jeg også hvis tandlægen kan måle belastning. “Så bliver vi sådan nogle tandløse madammer, der spiser blødt brød” ?sagde min søde nabo.
Men bare det hjælper så er det ski et lille offer.
♡
Anneka skriver
Ps. Det link ser ski meget mystisk ud på min mobilskærm :/ Håber det virker
Lise Grosmann skriver
Anneka: Linket markerer sig stadig ikke selv om jeg har fjernet dit punktum, men det er rigtigt nok, og jeg har været inde og stille diagnose eller diagnoseR, for jeg har jo flere rodbehandlede tænder.
Problemet er ikke at få dem trukket ud men det med det bløde brød og aldrig mere gulerødder. Smile højt og tandløst lyder heller ikke lokkende. Implantater er udelukket, det ville koste bondegården og i øvrigt er de mig bekendt også tandfoki.
Men du har ret, for hvis det her er sandt, så er det jo et nødvendigt offer. Min tandlæge nævnte en åbenbart anerkendt sammenhæng med bakterier omkring disse tænder og hjerteproblemer.
Anneka skriver
http://www.klinikfortandsundhed.dk/index.php/meridianbanerhelhed
Prøvede igen.
Nej det er ski også kun worst case scenario.
Ja sammenhængen mellem tænder og hjerteproblemer, er vist mere anderkendt. Husker sidst vi snakkede om emnet at EvaB også nævnte at skjulte betændelser er noget man er obs på / tager seriøst indenfor det etablerede (el.lign husker ikke ordret)
Men der er langt vej endnu tror jeg.
Held og lykke til os siger jeg bare med at finde en løsning 🙂
♡
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jep, nu er den lige til at klikke på. Og gid, man vidste noget for sure, før man vælger at blive tandløs (;
Eva B skriver
Begejstret…et ord, jeg altid har svært ved at stave til 🙂
Lise Grosmann skriver
Eva B: Jeg er ret tilfreds med din evne til at være det her i kommentarfeltet – begejstret <3
EvaB skriver
❤️❤️❤️
Eva B skriver
Jeg får ikke noget bill på det sidste…?
Ville høre dig, Lise, for jeg er meget til de varme træ-noter….jeg synes det passer til sådan en italienertype som mig. Godtnok er der gået lidt for meget italiensk mamma i mig de senere år ?
Men, jeg blev skuffet over Zarkos – jeg ved godt, du er meget begjerstret – men i min næse dufter den ikke af meget – kan du anbefale en anden af musk/oud-duftene med lidt mere duftkrudt i?
Måske er det Zarkos serum, jeg skal over i?
Lise Grosmann skriver
Eva B: Det havde jeg ikke opdaget og nu har jeg forsøgt at få det ind, men det er åbenbart ikke noget jeg men Word Press bestemmer, så sorry ingen valmuer og kornblomster. Det var ellers et meget sødt billede ):
Ja, jeg vil bestemt også mene, at du er typen til de der woody, som jeg altid selv tiltrækkes af men aldrig bruger fordi jeg omvendt ikke er en italienertype (;
Jeg har haft næsen i Van Cleef & Arpels, Lancôme’s og Zarko serum, og Lancöme’s er klart mest heavy, Van Cleef mest interessant egentlig og Zarko serum den, der larmer mindst. Det er din – og mandens, som du nævnte – næse, der skal afgøre det, men prøv at få et snus af Van Cleef, som Anneka jo også er vild med. De andre i fotomontagen har jeg som nævnt ikke haft næsen i, men jeg ved, at mange er vilde med Tom Fords.