Har man brug for en særlig creme om natten?

Vi tager en spændende omvej til svaret….!

Den der melatonin-snak og Pernille’s link i kommentarer HER førte mig ad memory lane og mødet for flere år siden med en af de fremmeste forskere og en pionér, når det kommer til melatonin og døgnrytme, nemlig Dr. Walther Pierpaoli.

Og i dag endte jeg så foran min omfattende bogreol og greb ‘How And Why We Age’ af Leonard Hayflick, en pionér inden for aldersforskning. Det var Hayflick, der fremkom med teorien om telomererne, som vi klipper af ved hver celledeling. Og Hayflick skriver også om døgnrytme, for alle disse biologiske processer fletter sig sammen om at skabe og vedligeholde liv. Kronobiologi ligner (igen) et hot forskningsområde.

Til overraskelse for de fleste siger Dr. Pierpaoli, at melatonin ikke er et hormon. Syntesen sker ikke kun i koglekirtlen/pinealkirtlen men også i andre organer og væv, som ikke kan defineres som endokrine = hormonkirtler. Melatonin er for eksempel også antioxidant, DNA-reparatør, pigmentaktivt og meget meget mere lige som det nævnes at øge celleoverlevelsen ved UV-stråling med mere end en tredjedel og samtidig nedsætte risikoen for oxidering af lipider. Melatonin er i øvrigt lipofilt=fedtelskende og kommer let gennem cellemembranen. Læs mere HER    (jeg håber, du har tid til at læse, for et er øjenåbnende!).

Man bliver stadig mere enige om, at melatonin er aktivt i hele kroppen og i nærkontakt med andre neuroaktive stoffer som serotonin. Og mens vi er deroppe ved toppen af hovedet, så spiller det jo også ind i forhold til østrogen og hårvækst. “Koglekirtlen er en ‘livsklokke’ og vi er cykliske væsener, styret af en døgnrytme, der påvirkes af måne og sol”, siger Pierpaoli.

Endvidere er melatonin i vores kost og kan herfra påvirke indholdet af melatonin i blodet. Og det kendes ikke fra det, vi normalt kalder hormoner. Man kan ikke definere den sande natur af melatonin,  siger Dr. Pierpaoli, det er et naturligt molekyle, det har altid eksisteret. Det indeholder evolutionære budskaber og er en lifesaver, siger han

Og al denne døgnrytme-melatoninsnak fører mig så frem til et hyppigt spørgsmål, nemlig….

Har man brug for en særlig natcreme? Ja og nej!

Der er mange ting i spil. Hud er jo ikke et dødt betræk. Den er formentlig et af de mest ‘engagerede’ organer, vi har. Den er involveret i alt. Jeg finder det personligt overflødigt at diskutere, om den døgnrytme, som vi lige har konstateret påvirker så mange processer i kroppen, ikke har indflydelse på huden. I hvert fald kan det ses på den, hvis man ikke får sin søvn, og mangel på søvn forbindes bl.a. med øget risiko for inflammation, og så er pokker løs også i huden.

Så bortset fra, at huden har elementære behov for fugt og beskyttelse døgnet rundt, så er natten i min optik særlig også for huden. Alting i os kører anderledes om natten, og naturen ville jo heller aldrig sætte os til at sove så stor en del af vores liv, hvis ikke det havde afgørende betydning.

Hvis søvn er ‘hjernevask’, hvor der udvaskes affaldsstoffer, som har hobet sig op, mens vi var vågne, som forskning beskriver, så er det vel sandsynligt at noget tilsvarende sker i huden, et fuldt så aktivt og belastet organ. Og denne hjernevask kan altså kun foregå, mens vi sover, så det gælder vel også huden.

Hvis du klikker på link ovenfor, så vil du også læse, at kroppen heler sig selv og styrker immunforsvaret under søvn. Det, immunforsvaret, har travlt med at bekæmpe infektioner og fjerne syge eller fejlbehæftede celler. Under søvn produceres anti-inflammatoriske stoffer (cytokiner), og det er selvfølgelig ikke ligegyldigt for huden, vores eneste udvendige og meget immunafhængige organ.

Der er mange ting i spil, den ene er som nævnt melatonin, som er aktør i mange væv i kroppen, og så er det HGH (Human Growth Hormone). Sidstnævnte er mest aktivt i timerne fra klokken 23 til klokken 4 om morgen med peak de to sidste timer. Men melatonin kommer i spil allerede tidligere på aftenen. Især, hvis man giver det de rette ikke-blå-lys betingelser.

Foto viser eksempler på produkter med de ingredienser, som jeg omtaler og bortset fra den nye Evolve Timeless Renewal Bio-Retinol Body Oil har alle været omtalt, men jeg indsætter links – Esse Resurrect Serum (postbiotisk) *  Kiehl’s Ginger Leaf & Hisbiscus Firming Mask * Elizabeth Arden Retinol + HPR ceramide * Avène Hyaluron Activ B3 * Bioeffect EGF Serum * Lancôme Rénergie H.C.F. Triple Serum * og så VERDEN Arborealist duftlyset med dybe dejlige trænoter og ‘smoky’ greens, som de kalder det. Perfekt til efterår og til at skabe afslapning.

Altså kan det være en god idé at indtænke noget i sin natpleje, der hjælper den i vækst- og reparationsarbejdet. Det var så mit ja til natcreme i form af særlig pleje med fokus på hjælpsomme ingredienser. Mit nej gælder derimod, at det er forsidetitlen, der er interessant, det er i højere grad bagsideinformationerne.

Men ordet natcreme skal heller ikke få nogen til at fravælge, det kan jo være ment som en vejledning fra producenten, fordi der netop er nyttige ingredienser i forhold til oprydning og opbygning.

A-vitamin er som altid først på listen for sit vækstpotentiale og ligeså vækstfaktor og andre peptider med reparations- og boosterpotentiale. Men kig endelig også efter B3/niacinamid, som er et multitalent også hvad angår den altafgørende energiproduktion i cellerne. Natten kan også være en god tid at stabilisere hudens mikrobiom med enten probiotiske produkter eller effektive post-biotiske, der styrker hudens ‘mikrobeflora’.

Kig gerne efter CBD, ingefær og gurkemeje, som er sat lidt i skyggen trods unikke anti-inflammatoriske egenskaber. Og afgjort antioxidanter, selv om det meget er om dagen, der er behov for disse ingredienser, så stopper ravagen jo ikke, når vi lægger hovedet på puden.

Jeg håber ikke, at du allerede er faldet i søvn ♥