Det har sikkert mange af jer, for nu vælter de markedet igen.
Squalane er en af de vigtigste ingredienser i din hudpleje. Beauté Pacifique har kendt og brugt den længe og dermed været lidt af en pioneer. Som de ofte er. Deres priser er såmænd også yderst acceptable, men ingen kan konkurrere med under 30 kr. for 30 ml squalaneserum.
De har en i forvejen, men nu varsler de HER ankomsten af let udgave. Halvt så let eller halvt så fedtet, som man nu vil. For squalane er en naturlig bestanddel i vores talg og som sådan et barrierestof med låg-effekt, som Anette/beautyspace kalder det. Men nu har man altså fået lavet den mere tørolie-agtig, lettere at fordele og uden fedtet følelse.
The Ordinary 100% Plant-Derived Hemi-Squalane med lavmolekylær squalane fra sukkerrør er en kendsgerning. Om end jeg endnu ikke kan se den til salg herhjemme. Men det problem klarer I nok, hvis den lokker.
TIP: Hvis man har en favoritcreme, der giver lige lidt nok barrierebeskyttelse her i vinter, så er Hemi-Squalane et superprodukt at toppe med. For mange vil den måske være tilstrækkeligt over en god serum.
PS: Det skal understreges, at man på ingen måde kan sammenligne The Ordinary Hemi-Squalane med de komplicerede multifunktionelle produkter hos Beauté Pacifique. Alt andet end ingrediensen squalane er forskelligt.
@leafysmoothie skriver
Den kom hjem til mig i dag!
Lise Grosmann skriver
@leafysmoothie: Den vil vi gerne høre om!