Lad os se nærmere på det!
Det er en kendsgerning, at danske kvinder har en kedelig topplacering på listen over modermærkekræft blandt de seks lande i verden med højeste forekomst.
Det er også en kendsgerning, at hvor denne farlige kræftform tidligere ramte i 60-års alderen er det nu personer mellem 25 og 29 år (læs mere om hudkræft u. FAQ nederst). Det er ifølge Kræftens Bekæmpelse også et fact, at 1 ud af 10 tilfælde af modermærkekræft skyldes solariebrug og at 3 ud af 4 tilfælde hos unge under 30 år kan tilskrives solariebrug.
Jeg synes, at det tilføjet ordene HER fra Sammenslutningen af Kræftforeninger peger i retning af, at adfærd er afgørende. Sol udløser en kaskade af velværehormoner, og det er sammen med vores indendørs livsstil en del af forklaringen på hangen til sol og på misbruget. Men det sidste er selvfølgelig også påvirket af mode og at solbrun hud betragtes som en lækkerhedsfaktor.
Foto: Det er en rigtig god idé også at arbejde indefra – ligesom krop og hud selv gør. Læs mere om de effektive Heliocare-produkter og Fernblock®teknologien HER
Det ironiske er, at vi er mindre i solen end bare jeg var som barn og ung men vi får mere hudkræft. Til gengæld stiftede jeg først bekendtskab med en sydlig strand, da jeg var 18 år, mens børnene i min familie har været der betydelig flere gange allerede end jeg har været i et helt liv. Adfærd anno 2022 og en hel del år tilbage.
Tænk, hvad vi kunne spare af penge på solcreme og kosttilskud med D-vitamin hvis vi genlærte den fornuftige og respektfulde omgang med solen, vi havde før det var før, vi fik en lidet ønskværdig førsteplads i statistikken for modermærkekræft.
Og dertil lærte at bruge nok solcreme i stedet for at smøre os i falsk tryghed. Vi sætter hudens egne beskyttelsesmekanismer ud af funktion, når vi fjerner de første advarsler (rødme) og dens sundhed, når vi vælger at blive i solen men glemmer at følge op på beskyttelsen (mere og nok solcreme).
Der er reelt set to veje at vælge ….tag tøj og hat på og bliv hovedsagelig i skyggen eller smør NOK solcreme på og bliv under alle omstændigheder væk fra solen i middagstimerne. De var kloge de gamle i Sydeuropa når de holdt siesta fra den stærke sol, og de toppede ikke nogen statistik over modermærkekræft. Adfærd! Og så kommer vi til overskriften, for…
Hende der Lise, har hun ikke solknald i låget? Nej, hende der Lise prædiker konsekvens. Vil du leve livet solfarligt, så koster det i første omgang på pengepungen og i anden omgang formentlig alligevel på huden. Lær livets lektie: At lidt er godt betyder sjældent at meget er bedre! Hvis du er vinterbader og bliver derude, så dør du, men hvis du tager et hurtigt dyp, så vækker du immunforsvaret. Det er alt sammen noget med homøostase. At miljøet kun varierer inden for visse grænser, som det blandt andet forklares HER.
Foto: Antioxidanter er uhyre vigtige i forhold til at beskytte huden mod skader fra UV-stråler. For en af mange ting, der sker i hudens celler, er, at der igangsættes en oxidativ proces, der i yderste konsekvens kan skade cellernes DNA.
FAQ
Modermærkekræft, malignt melanom, er den 6. hyppigste kræftform herhjemme og den hyppigste hos personer mellem 25 og 29 år. Modermærkekræft rammer årligt (2019) 1.422 kvinder og 1.318 mænd og der dør hvert år 270 (gennemsnit 2015-19). I tal fra 2018 ligger danske kvinder nummer et i de seks lande i verden med højeste incidens og mænd ligger nummer syv.
Risikofaktorer er forbrændinger og særligt hos børn og unge, lys hud, blondt/rødt hår, fregner, blå øjne og antal modermærker (> 100). Modermærkekræft kan altså i bogstaveligste forstand være dødsensfarlig, hvis det ikke opdages i tide. Lær at tjekke dine mærker på cancer.dk/tjekmaerkerne
Almindelig hudkræft, der opstår i overhuden, er resultat af ens totale UV-dosis og rammer omkring 30.000 om året. Med den uheldige udvikling, at almindelig hudkræft nu ses i 30-års alderen mod 60-års alderen tidligere. Basalcellekræft og pladecellekræft er de mest hyppige, og af dem er basalcellekræft klart den hyppigste og spreder sig sjældent men bør selvfølgelig ses af hudlæge. Pladecellekræft kan i sjældne tilfælde sprede sig. Forstadierne, solkeratoser/aktinsk keratose, bør man derfor også holde øje med og få hudlægeøjne på.
Kilde: Christina Skovbølling Haak, Phd. Speciallæge i Dermatologi ved seminar i Kosmetik- og hygiejnebranchen.
SÅ meget solcreme skal du bruge og du skal genindsmøre (foto fra Kræftens Bekæmpelse)!
Karin winther skriver
Jeg kunne godt tænke mig at vide om man overhovedet kan sammenligne Smuuk’s sunPrepare og forsåvidt også Imedeen Tan optimizer med Heliocare ??
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Det svære vil ligge i, at lave en effektsammenligning af Heliocare’s Fernblock med almindelige antioxidanter og Sun Prepare har jo både karoten, astaxanthin og lycopen + vitaminerne A, C, D og E
Karin winther skriver
Taaak 🙏🏼
Tror jeg holder mig til SunPrepare igen, så. ☀️
Karin VS skriver
Kære Lise 🌹
Godt brølt løvinde 😃😃
Er helt vild med din illustration med vinterbadning 👍🏼
Tak for skrivet
Knus Karin 😃
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Og jeg er vild med din dejlige kommentar kære. TAK og knus, lise
K skriver
Jeg elsker det her indlæg! Jeg er så meget med på solcreme, stor hat og solbriller, men det bliver altså lidt ensomt i skyggen nogle gange. Håber virkelig der snart er flere, som søger ind i skyggen ⛱
Lise Grosmann skriver
K: Hihi, den idé prøver vi at sælge til flere <3 God aften kære og tak for skriv...