Balsam er den ultimative barrierebooster, fordi den ikke er andet end olier, voks, plantesmør og dermed heavy on hudhelende E-vitamin med meget mere.
Måske har I set, at Ruldolph for et par uger siden satte deres med rette højt elskede Acai Body Balm på disk i XXL, nemlig 850 ml – men ellers ved I nu, hvad jeres hud ville ønske sig til jul. 1.195 kr. er unægtelig en slags penge, men man skal jo ikke skrive priser på ønskesedlen. Og faktisk er der penge at spare, for værdien angives til 4.477 kr. Godt argument, ikke sandt!
Husk med balsam, at den skal varmes lidt mellem hænderne, før man smør. Og så massér – både for at alle disse hudgoder kommer godt ned mellem cellerne i hudens overflade og kan optages effektiv, men også fordi det gør godt helt ind i velværet, at ofre sig lidt omsorg. Og så fedter man ikke tøj eller sengetøj til. Body Balm er selvfølgelig lige så certificeret, som Rudolph altid er.
EOS Coconut Milk og Vanilla Mint (79 kr.) er også næsten nye og lige så balsamiske som alle de andre med alt det, naturen kan byde ind med af sart-hud-forsikrere. 100% naturlig og 95% økologisk. Og der er altså ikke mineralske olier i, hvis du er imod dem.
Lise skriver
Jeg kan kun give dig ret Helle 🙂 men Rudolph har mange fans! Det med duft er en balance, og jeg er glad for, at jeg ikke er cremekok, som Anette kalder det, for gode ingredienser kan jo lugte ilde. F.eks. trannet, og det kan vel ikke staves anderledes (;
Helle Rick skriver
Jeg kan vældig godt lide din kommentar “men man skal jo ikke skrive priser på ønskesedlen”…… 🙂 Det er jo helt hen i hegnet, at det skal være så dyrt, selvom den er sat ned. Der kan laves meget balm for 4.477 kr. :-O
Jeg har prøvet lidt forskelligt fra Rudolph. Det er lækkert, men jeg kan ganske enkelt ikke forene mig med ‘duften’. Den er mig for trannet (hvis det staves sådan).