Og er kuren selfcare? Nej, det handler ikke om kostvaner i dag!
Det er vel ikke helt ved siden af at sige, at vi er socialt hungrende selv om somme lider mere end andre. For hvis man er vant til at møde op på en arbejdsplads og holde af den og sine kolleger, så må man godt nok føle social hunger. Mens sådan en som mig, jeg har jo siddet på min pind alene i mange år, så lige der er forskellen ikke følelig.
Sophie havde fået vand i støvlerne, måske husker hun stadig, at hun red på ryggen af tante Lise ♥
Selv om det kan være svært at se noget positivt i situationen, så ser jeg meget godt heroppe i sommerhusland, hvor jeg bor og hvor kystlinjen er lang og skovene flere. Man går tur. Alene. Parvis. Familier. Det er sundt for krop og sjæl, fordi man bruger sine sanser mere, når man er i naturen. Sanser er motorveje til vores sind, og når havet bruser, træerne suser og fuglene pipper, solen står op/går ned, så tænker man mere positivt. Man føler sig styrket.
Men det allerbedste, det, der glæder mig helt ind i det hjerte, der aldrig blev et moderhjerte, det er, at børnene stortrives. Kinderne er røde, smilet er stort og jubelen kan høres, når man får far til at løbe om kap. Det kan ikke gøre det ud for skole og kammerater men børnene kommer til at mindes det som lykke. Og hvis vovser kunne tale, så ville de aldrig tilbage til alene-hjemme-tiden.
Og så det med egenomsorgen, som jo også kan være andreomsorg, så er man måske heldig selv at blive ramt af ♥
Tromborg Opal Jade Facial Roller i opal, der nyder ry for at fremme optimisme, og så føles det ganske enkelt afslappende at rulle blidt over huden og vil stimulere cirkulationen. Bioeffect EGF Eye Mask Treatment er fantastisk, sådan er det bare.
I følger sikkert mange beautybrands og kosmetologer på Instagram, og aldrig har man set så mange videoer med massage- og jaderulle/guasha-tips. Man slipper ikke sine kunder/klienter selv om den fysiske kontakt midlertidigt er afbrudt.
Hos Andrea/Rudolph Care er temaet ‘Kærlighed til vinteren’ og har lige nu fokus på vinterbadning med Andrea som rutineret instruktør. Og selvfølgelig nogle glødgivende Rudolph Care favoritter, som ved køb af tre kan give et gratis Beach Buddy Towel.
Hos Mette/ Karmameju er temaet DO YOU-ritualer med alt fra opskrift på smoothies og soveritualer plus selvfølgelig tips til udvalgte hjemme-spa DO YOU-produkter. Se det hele HER.
Jeg ved ikke, hvor mange af jer, der jaderuller, lægger flere ansigtsmasker og nusser negle, for mig er det jo mit job, og de her er en anbefaling. Også til andreomsorgs-gave. For hvorfor skal håndsprit og pleje ikke være en god oplevelse også for næsen. Som bekendt kan vores lugtesans noget med at skabe minder, og de her kan måske hjælpe dem i retning af: Jeg havde nogle hyggelig stunder under corona, hvor jeg huskede at pleje mine hænder.
Hos Urban Apothecary er der rig mulighed for at sætte stemningen aromaterapeutisk selv med sin håndsprit (70 %), der fås i seks forskellige duftvarianter lige som Hand & Body Lotion. Se hele serien HER. Og så har Juliette has a Gun tilføjet sin duftserie Not A Perfume en Not A Collection serie med bl.a. Not A Candle og Not a Hand Cream. Se alle produkter HER (scroll ned for at se alle).
Jeg har indført en lykke/hyggetime hver dag ved 17-tiden, hvor jeg læser bog og spiser en skål rodfrugtchips – og nej, hverken med et glas rosé eller en smoothie men med et glas Erdinger, som er alkoholfri og smager ølrigtigt (i min mund bedre end de populære alkoholfri Skovlyst).
Det bliver ikke nogen sommervane, for så er det jo lyst, det er grønt og det klør i fingrene for at havepille. Og til sommer må vi helt sikkert være sammen uden at være hver for sig.
Og så er der det her, chokolade svigter ingen ♥
Karin winther skriver
Dejligt billede !
Ja jeg har også optimeret brugen af egenomsorg ! Halvdelen af mine Vandreture går jeg alene, hvor jeg får ro på tankerne . Med vandrevenner løber munden over 😂😊 vi ser jo allesammen for lidt mennesker face to face i disse tider, så det er dejligt at ses i det fri ! Min familie ser for mange mennesker, via arbejde, til, at vi kan ses så tit, som vi gerne ville !
En veninde har foreslået en filmklub kun for os to, og den starter snart ! Hendes mand er allernådigst med i vores madklub 😃
Aldrig har jeg læst så meget 🤓 og jeg har lært hvad det vil sige “ at binge “ en serie på Netflix.
Jeg har længe haft en ugentlig hjemmespa-dag med ansigt/body forkælelse og gode snacks ! Nu vil jeg jo altid hellere ha en bøf 🙈 end søde sager, men en tallerken feta, oliven, tomat og agurk elsker jeg også ! Og den Herdinger må jeg ha fat i Lise ❤️👌🏽
Peace and Love
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Taaaak!
Det er snart længe siden, jeg har gået med min vandreven, og vi kan faktisk godt gå uden at snakke, men der er jo som regel noget, der lige skal vendes. Jeg må indrømme, at selv om jeg ikke har det mindste problemer med at gå alene, så savner jeg den brune rumpe på fire ben, der tidligere løb med snuden i jorden foran mig.
Filmklub og madklub, det lyder hyggeligt også med mand (; Både bøffen og de søde sager må du godt beholde, jeg snupper Erdingen med rodfrugtchips….og det er lige om lidt, der er læsetime. Hvor er det godt Karin, at vi kan have de der små lykkedepoter til at mildne det hele lige nu, selv om det må være svært at undvære familie og især børnebørn. Peace and Love og god aften <3
Karin winther skriver
❤️❤️
Anneka skriver
Ja 🙂 jeg synes godtnok også du så smuk og dejlig ud
Lise Grosmann skriver
Anneka: Hvor bliver jeg ordforkælet, tusind tak Anneka <3 Ofte tænker jeg på - også i forhold til tidens unge - at det var så tåbeligt, at man var så utilfreds med sit udseende dengang, man var ung og yndig. I stedet for at nyde det, men lidet vidste man jo, hvordan det ville udvikle sig (((;
Anneka skriver
Ja det tænker jeg også GID de kunne få en masse selvværd ind ‘med modermælken!”
Men mon ikke også hvis man som 85årig ser billeder af sig selv som 55årig at man vil tænke, sikke fin hud jeg egentlig havde, smukke hænder osv 😍
Det er med bare at være så glad som muligt for det må har 💃.. Vil jeg ønske jeg var god til ☺
God regnvejrsdag (gyyyys)
Lise Grosmann skriver
Anneka: Ja, og nogle får det måske også i stimulering verbalt og med kærlighed. Der er mange elementer, men du har så meget ret i at vi skal være glade i det vi til enhver tid har. Måske prøve at huske, at i takt med at det falder sammen udenpå, så samles det sammen om man så kan sige i knolden på os. Hvis man tilegner sig livet, så ender man måske med at blive livsklog (; om ikke andet måske på sit eget liv. HOLD DA OP for en filosoferen og så i regnvejr. God dag kære <3
Anneka skriver
JAA hihi ☔📚🪔🕯🤗♥️
Anneka skriver
Skønt foto! 🌞🧡🌸
Lise Grosmann skriver
Anneka: Hvis det er af hesten Lise, så takker jeg og Sophie var godt nok noget af en nutte
Liv skriver
Jeg møder som normalt på arbejde, men jeg savner mine cafébesøg med en nær veninde. Jeg er glad for alkoholfri øl, særligt i hverdagene, så jeg vil absolut prøve en Erdinger.
Det er dejligt, at du har sådan en omsorgsstund hver dag. Det sørger jeg også for hver eftermiddag, efter min gåtur med hunden.
Færden i naturen giver så meget, året rundt 💜
Lise Grosmann skriver
Liv: Jeg savner også normale tider, hvor et pressemøde i byen og snak med kolleger ofte blev ‘slået sammen med’ netop et cafébesøg med en veninde. Det er godt nok længe siden det hele.
Erdinger får du i Brugsen, og de er alt for dyre – i hvert fald nogle af dem. Men der er en halv liter i, og du kan sagtens sætte kapsel på og så have en flot skummende øl dagen efter. Det gør jeg, for en halv er fint nok til min læsetime.
Linda Nedergaard skriver
Ja, jeg har hunger, og hos mig er chokolade også svaret – uanset spørgsmålet 😉 Ligesom der helt ærligt også ryger et ekstra glas rødvin eller en drink indenbords. Jeg savner så meget mit normale liv, og jeg har så ondt af min teenagedatter i 3.g, der nu med sikkerhed ved, at hendes gymnasietid aldrig bliver den der fede tid, som alle efterfølgende snakker om og ind imellem drømmer sig tilbage til. Halvdelen af hendes tid i gymnasiet har været coronaramt, og det har betydet uendeligt meget for deres læring og det sociale samvær. Jeg synes, det er så trist og synd for dem. Men ellers kommer jeg også mere ud på den daglige gåtur – nok mest fordi alt mit normale træning er aflyst. Og nu vil jeg kigge lidt på Rudolph Cares fine WinterGlow initiativ – tak for tippet Lise 🙂
Lise Grosmann skriver
Linda Nedergaard: Hihi, det er så fint det kort, som jeg fik af en ven for flere år siden og mere end én gang har fotograferet til siden her. Erdinger er ikke det eneste, jeg bæller, for jeg får også et glas rødvin om aftenen og så sandelig kage og/eller choko til dagens to kaffepauser.
Jeg tænker på det hver aften, når jeg ser nyheder og der snakkes om eksamen. Det kan de jo ikke, gå til en normal eksamen, det må være frygtelig stresset at tænke på. Det er synd for dem, og de der minder, man drømte om at få, de er svære af undvære, for de kan ikke rigtig indhentes. Svært er det vel egentlig også, at den eneste, man for alvor kan give skylden jo er en virus.
Pernille S skriver
Et næsten dagligt ritual er gåtur med min pensionerede veninde. Vi får vendt dagens nyheder fra ind-og udland, fodret fugle og klapper i vores små hænder fordi vi kan dufte og se på lyset, at foråret er lige om hjørnet.
Ps. Dejligt foto af “hesten” Lise 🥰
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Lyder bare på alle måder sundt og lykkeligt. Jeg går også stort set dagligt omend alene, men tosser som mig har jo ikke problemer med at snakke med træer og fugle – eller måske er det kun snakke ’til’ ((; Og ja foråret er nær, men kan høre det på fuglene, de begynder at kalde og kigge på redekasserne <3