Så læs med her
I øjeblikket hitter selv fuldskæg hos mænd – foto: pixabay.com
Når det kommer til hår andre steder end på hovedet, så er mænd os som regel overlegne og heldigvis for det. Jeg kan således huske i min elevtid som kosmetolog, at en af pigerne havde hår på brystet. Hun var allerede sygeplejerske, så hun har jo udmærket vidst at få undersøgt for eventuel bagvedliggende sygdom. Men ellers var klinikkens indehaver Inge Dreyer en yderst kompetent kvinde. Og vi andre slap for at være prøveklud for nålen, når der skulle trænes epilering, for vores med-elev ville jo hellere end gerne af med hårene.
Det var diatermi/elektrolyse vi anvendte, hvor man fører en nål ned i hver hårsæk. Når strømmen tilsluttes ødelægges hårsækken med varme. Til sammenligning med laser kan diatermi fjerne lyse hår, mens laser netop går efter pigmentet i håret. Elektrolyse regnes for at være en af de mest effektive behandlinger til varig hårfjerning efterfulgt af laser og IPL. Men fordi kun nogle af de hår, vi har et givent sted, er synlige, mens andre et i hvilefase og igen andre i vækstfase, så skal behandlingerne gentages.
Hvis du selv fjerner hår og gerne vil have, det skal holde længst muligt, så skal bruge metoder, der tager roden med ud, så håret skal gro forfra med en fin spids. Barberer du for eksempel, så fjerner du kun den synlige del af håret og skærer det over på det tykkeste sted. Det er derfor, man får ‘skægstubbe’. Men man får ikke flere hår, de føles bare kraftigere, når de vokser ud.
Ud over at kende de forskellige metoder, så har jeg ikke megen personlig erfaring at dele med jer, for jeg har aldrig haft nødig at fjerne hår på ben eller andre steder. Men som mange kvinder oplever det efter overgangsalderen har også jeg oplevet mere synlige hår i ansigtet. I forstørrelsesspejlet ligner dun nærmest skæg nu om dage. Lidt overdrevet måske og de er trods alt stadig lyse, hårene.
Som jeg på et tidspunkt skrev, så blev jeg en dag så irriteret, at jeg greb en af mandens shavere endda uden at fjerne makeup først. DET blev jeg straffet for med en rød og brændende hud. Siden da har jeg jævnligt brugt Tweezerman Finish Facial Hair Remover, og det er i øvrigt også en pincet fra Tweezerman, jeg plukker bryn med.
Og når jeg så synes, at nu tiltrænges en full face, så er jeg utrolig glad for Hevi Sugaring. De har alt til hårfjerning henhørende inklusive produkter til før og efter. En ting er vigtig, og det er, at din hud er ren og tør, før du skal fjerne hår og brug gerne deres pudder også, så sukker’voksen’ kan få ordentlig fat. Og så læs og følg brugsanvisningen og bemærk, at sukkeret smøres på mod hårets vokseretning og at strips trækkes af med håret.
Hevi Sugaring er vegansk, økologisk og certificeret med AllergyCertified. Det er nænsom metode, og når man har sat sig ind i brug også nem. Der er også strips til ansigtet, og de kan anvendes til hår i næsen og ørerne, skriver de. Det har jeg ikke prøvet og jeg er nu heller ikke helt enig i at gøre det.
Du finder alt om hårfjerning i ansigtet HER og meget mere i menuen på deres hjemmeside. Selvfølgelig også om hårfjerning på kroppen. Og du kan indregne en totalt glat hud efter behandlingen, for sukkeret virker jo også som peeling og snupper de yderste forhornede celler med.
I min googlen rundt før dette skriv, stødte jeg på det HER, som er et spændende indblik i den betydning hår har haft og stadig har i forskellige kulturer og i andre forbindelser – sport, militær, straf, seksuelt og medicinsk. Og så har der til alle tider været mode i hår ikke kun på hovedet men også i det med ha’/ikke ha’ hår forskellige steder.
Karin VS skriver
Kære Lise 🌹
Må jeg komme med en lille advarsel?
Det drejer sig om når man køber varer udenfor EU!
Jeg har fået leveret med DHL, men de er ikke særlig kundemindede mere.
Jeg betalte for moms i USA, og beløbet var ikke mere end 176 kr. men da DHL skulle levere pakken (som jo ikke var ret kostbar) forlangte de pludselig over 500 kr oveni!!
Jeg kontaktede dem med det samme men der var minus hjælp at få. Kun en meget kølig og totalt uinteresseret medarbejder der truede mig og sagde at hvis jeg ikke betaler de over 500 kr NU ville de sende pakken retur 😢
Jeg betalte så fordi jeg virkelig manglede de ting jeg havde bestilt og har så også fået pakken. Kontaktede derefter Told&Skat som var pænt chokerede over den behandling jeg fik!!
Så siger det bare hvis nogle gerne vil handle udenfor EU efter 1.7 hvor der nu er moms på alle pakker, også dem under 80 kr!
Har bestilt andre ting udenfor EU leveret med et andet fragtfirma og der var der ingen problemer.
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
Karin VS: TUSIND TAK kære Karin, det var smukt at advare alle her! Sikke nogle børster de DHL, dem kan vi ikke lidt. knus lise