Lige om meget snart letter jeg fra min udkant og kører til en udkant af Avedøre, hvor jeg fra kl. 9:00 til kl. 18:00 skal lytte til dr. David Perlmutter. Om tarm og hjerne og allermest om de gode bakterier. Jeg glæder mig og frygter lidt den lange dag. Man kan nemt krakelere. Også udenpå. Men denne kombi blev testet i går, og det er, hvad jeg har iført min hud her til morgen.
La Mer Lotion til at holde på fugtlagene derunder, Sensai cremede foundation, fordi huden tørrer, når man sidder indendøre mange timer og så Armanis fine glow yderst. Plus et let strejf af den nye La Mer Sheer Pressed Powder. Og det er den – sheer – og I skal give den type pudder en chance. Ikke bare fordi det matterer ganske klædeligt men fordi det også er ren blur over porer.
Ha’ en dejlig dag alle sammen og husk det nu, det med hue og vanter. Jeg kan lige nu ikke se noget derude, men stormen hyler. Kærlig hilsen fra mig.
HeLene skriver
Dejligt at det var en givende dag!!!
Helt off topic, i dialog med eva skriver du et sted på bloggen, at peptiden (kobber tror jeg ni snakker om) ikke skal bruges sammen med a-vitamin i følge nogle. Er det alle peptider eller kun kobber peptiden som (måske) skal undgås med a-vit?
Jeg har nemlig begyndt at bruge buffet under a-vitamin creme om natten og jeg kan lide resultatet. Men jeg kunne jo også nøjes med at bruge hyaloronic serum under og bruge peptiderne i dagtimerne… Hmmm.
Videre er jeg også nysgerrig på hvad du synes om de forskellige peptider der er i buffet, fordi jeg tror du ‘kender’ dem allesammen og har en holdning om dem?
Lise Grosmann skriver
Helene: Er det ok, at jeg vender tilbage. I første omgang kan du måske bruge noget af det her om, at peptider inddeles i grupper ‘carrier’, ’signal’, ‘neurotransmitter’, ‘enzyme-inhibitor’ https://www.lisegrosmann.dk/rammer-plet-peptider/ eller her https://www.lisegrosmann.dk/hud-paa-peptider/
Lise Grosmann skriver
HeLene: Så huskede jeg, hvor det var, jeg havde læst det med kobberpeptid og A-vitamin….https://www.futurederm.com/can-copper-peptides-used-retinoids/
HeLene skriver
Tusind tak Lise, og mht buffet var jeg mere interesseret i om du, personlig med din erfaring, synes det er en god blanding peptider i den? Ikke, måske sådan mega dybtgående. Jeg læser viderer og takker igen! <3
Lise Grosmann skriver
HeLene: Det var det, jeg lige skulle bruge lidt tid til at kigge på….men jeg er jo ikke cremeformulør (;
Ditte skriver
hmm husker jeg forkert når der netop er kobber peptid i Dermalogica’ s overnight retinol creme ???
Lise Grosmann skriver
Ditte: Det kan meget vel være, og det kan også meget vel være, at der er i andre eller at andre anbefaler dem sammen. Det er noget af det svære i denne beautybusiness, der er så mange ‘opskrifter’ og langt imellem enighed og kan/kan ikke. Jeg tror, det er det, Google lever af ((;
Sidsel skriver
Det lyder som en lang, men dog spændende dag du har haft! Jeg håber, og tror, at der finder kloge ord vej hertil om tarm, hjerne og bakterier – det er jo SÅ interessant , og noget jeg gerne vil vide mere om.
De sager der – mums altså, sådan måtte min hylde godt se ud 🙂
Lise Grosmann skriver
Sidsel: Det var helt utrolig interessant. Det er på en og samme tid vildt og logisk, at det må være sådan. Men i øvrigt er dr. Perlmutter jo en højt uddannet neurolog og forsker, så han havde jo al forskningen til bakke op. Jeg glæder mig til at fortælle, men det er jo nemt også at følge ham på Facebook og få hans videoer.
Ja, det er lækre sager, derom skal ikke herske tvivl, men også pebrede. Men prøv det pudder en dag, du står ved en teststander, det er så utrolig fint, og som jeg skrev til HeLene er det jo derfor, det har denne blødtegnende blureffekt på huden.
HeLene skriver
Nu er du snart hjemme igen, men jeg ønsker alligevel en god tur! Og glæder mig til al den viden du deler efterfølgende! Lækkert kit til huden, som pudderglad pige, må jeg tjekke det pudder ud fordi det lyder super! Nu har magasin igen 20% over weekend så man kan jo som Eva siger i det mindste ind og web-crawle lidt…. Så både har man og får ideer!! Kram!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Det var jeg faktisk, for Perlmutter sluttede omkring kl. 16, resten af tiden var til signering af bøger, hvilket ikke fremgik af programmet. Det var en fantastisk oplevelse, og som jeg lige skrev til Anette Ninon, så kommer det nok til at smitte af på mine skriv den nærmeste tid. Og i det hele taget, for det er jo en videnskabelig vækkelse, som har fat også i den lydhøre etablerede lægevidenskab.
Det er dumt dyrt det La Mer, men jeg kan ikke sige andet, end at det pudder nok er det mest finkornede, jeg har set og haft på min hud. Man kan faktisk ikke se pudder’korn’ og det er jo derfor, det har den blur-effekt. Det virker som en softer på huden. Søndagskram……og jeg er rigtig glad for at vinde en time i dag, for jeg sov længe (;
Anneka skriver
Rigtig god dag ♡
Det er også mange timer. Håber det er så spændende at tiden flyver.
Ja nu er det vist nu med huer og vanter….frækt! synes lige jeg havde fundet sommertøjet frem
Lise Grosmann skriver
Anneka: Solen skinner nu, men stikker man snuden ud, så er det vinter. I morges, da jeg vågnede, lå jeg og tænkte, at jeg ikke var klar til vinter. Men jeg fik ikke forbindelse til nogen, der kunne ændre det, det er nok et rejseslskab, jeg skal have fat i ((;
Og med det jeg kender til dig her fra vores kommentarsnakke, så ville du have elsket det. Humor havde han også dr. Perlmutter.
Anneka skriver
Det var en af de største skuffelser ved at blive voksen syntes jeg, ALT det jeg opdagede jeg ikke kunne, ændre vejret feks ja – eller flyve! ????
Jeg vidste ikke han også var neurolog. Det bliver mere og mere spændende…
Rigtig god aften ♡
Eva B skriver
Hehe, det kan jeg også tydeligt huske Anneka! Man fik jo at vide som barn at man kunne blive alt det man ville være – verden lå åben og jeg havde ihvertfald en utrolig selvtillid i de helt unge år. Indtil jeg fandt ud af, at jeg måske ikke havde evner der rakte til t blive hvad som helst. Fx har jeg bare ikke talent for at blive sælger af medicinalprodukter el Lign., og det er ellers noget der batter i lønningsposen indenfor sygeplejen. Jeg kan ikke lide at gå så meget til folk, som de gerne ville have, engang jeg var til test. Ikke fordi det gjorde meget, men verden blev lige pludselig mere realistisk. Det hører selvf med til at blive voksen ????
Anneka skriver
🙂 Ja! Åh ha. Jeg havde sådan en forestilling om at når jeg blev 18, så ville jeg have totalt styr på alting… man har vel en lille smule storhedsvandvid som teenager, nok for at have lidt krudt /power til årene fremover mon ikke.
Men jeg troede seriøst at jeg kunne flyve som barn, jeg må jo have drømt det flere gange. Jeg prøvede og prøvede…:/
Du havde garanteret været god Eva! Ku jeg forestille mig.
Ja voksen men bla også pga de hak man får over tuden , den mistede uskyld som også gør verden mindre synes jeg .
♡Kram
Anette Ninon skriver
Håber du havde en god dag igår, ( din hud var klædt lækkert på)
Er spændt på om du skriver lidt om det.
God weekend.
Lise Grosmann skriver
Anette Ninon: Du kan tro, jeg skriver om det. Du kender sikkert selv følelsen efter en informationstæt oplevelse, man flyder over – og jeg gør det nok på jer ((;
Og jeg, det var gode sager, jeg havde på huden.
God søndag og tak for din hilsen <3