Glem alle forestillinger (fordomme) om, hvordan et mascarahylster ser ud. Alber Elbaz har leget med Hypnôse, og intet er som det var. Nu har din mascara glimt i øjet og sløjfe om livet. The SHOW collection for Lancôme lanceres verden over 15. juni, og i dag er dagen, hvor nyheden må slippes ud.
Skulle du ikke kende den lille mand med det lidt nørdede udseende, så er Alber Elbaz big shot i designerkredse. Især forbindes han med Lanvin. Og før da Guy Laroche og Saint Laurent i Yves tid. Elbaz designer alt og gerne med en dosis livsbekræftende godt humør. Lysten til at bruge humor som middel til at skabe glæde går som en rød tråd gennem alt, han designer. Og her er alting håndlavet, hver en streg, stjerne og polkaprik. Ingen computer. Kig med her
Hvad betyder øjne for dig?…spørger en journalist Alber Elbaz, og jeg kan rigtig godt lide hans svar. ”På den ene side er der naturligvis forførelse, men først og mest af alt udtrykker øjne intelligens. Jeg elsker, når man kan se i nogens øjne, at de tænker. Så for mig er øjne både hjernens, hjertets og sjælens spejl. De afspejler både det rationelle og det emotionelle, og det er den modsætning, der gør blikket betagende, afslørende og også sårbart.” Så sandt!
Alber Elbaz Hypnôse SHOW sommerkollektion 2013 er på disk 15. juni til 250 kr. for mascaraer, 395 kr. for paletter med 5 øjenskygger + applikatorer og pensel, 220 kr. for monoskygger OG så er der kunstige vipper i box til 495 kr.
Foto: Lancôme * fotomontage: Jørgen Frandsen
Skriv et svar