Foto Hårklinikken
Åh, hjælp, hvad har hun nu i sinde at betro os. Men det er sandt, jeg tænker på en bestemt mand hver aften. Ikke ham, jeg er gift med – i hvert fald ikke lige på det tidspunkt – men Lars Skjøth. Manden, der har lovet at give mig 40% af mit hår tilbage, og som siger, at de kun tager folk i behandling, når de ved, hvor langt de kan komme med dem. Og jeg skal først være min dumme pityriasis kvit.
Så foreløbig er jeg sat på stand by, mens hudlæge Michala Gammeltoft udskriver salver, så min hårbund kan blive klar til den Extract, som Hårklinikken vil lave specielt til mig. Og det er netop mens jeg står og smører den tykke salve i håret og bagefter fletter det, at jeg tænker på Lars Skjøth. For han fraråder fletning – også om natten. Håret skal være løst, ellers trækker man i det. Det kan, lige som når man strammer håret tilbage i en frisure, medføre hårtab. Det, der kaldes traction alopecia.
Styling er også forbudt! Produkterne har så mange problematiske stoffer, at de ikke burde være tilladt, siger Lars Skjøth. De kommer på huden og ned i hårsække, når man vasker. Han har været ude for, at håret skulle vaskes syv gang, før spor af styling var væk. Ikke mindst har han det skidt med tørshampoo og har testet mere end 30, hvoraf ingen var uden problematiske stoffer. Et af problemstofferne i mange stylingprodukter er ifølge Lars Skjøth petrokemikalier, og de efterlader ikke bare en film på håret, de kan skabe dermatitis-lignende tilstande i hårbunden. Dermatitis folliculitis giver arvæv, og så får man ikke hår der mere.
Nu er Lars Skjøth jo godt klar over, at vi ikke sådan slipper det der styling, så ud over den eksisterende serie, så er han ved at udvikle en tørshampoo, som ikke volder hårbunden problemer. Men der er allerede masser af hårbundsvenlige stylingprodukter på hylden hos Hårklinikken. Jeg selv skal som nævnt p.t. holde mig til salverne, men mange af mine kolleger til pressepræsentationen var ret interesserede i Hair Hydrating Mask. Den kan genoprette ødelagt hår, men man kan ikke komme ind i kernen af håret, understregede Lars Skjøth, det er en påstand, som mange fejlagtigt bruger.
Der er selvfølgelig ikke, hverken petrokemikaler eller andre problematiske stoffer i seriens produkter, som du kan læse om HER på Hårklinikkens webshop, hvor man i øvrigt også kan købe andre ikke-Hårklinikken-produkter (bl.a. Blax (; …..) OG Anettes Superhud <3 Hårklinikken har i øvrigt også creme til den hud, der ikke lige er i håret – nemlig Skin Cream, som er en universalcreme baseret på mandel- og olivenolie og kan bruges både på følsom hud og til børn.
Kosmetikbranchen er som andre brancher fuld af påstande, men Lars Skjøth tager hårtab seriøst, så intet er overløst til løs vurdering, det dokumenteres med follysis, som er et imageanalyse-system. Læs om der herunder…..
Og så ellers GOD WEEKEND til jer alle sammen <3
http://www.harklinikken.com/blog/making-a-breakthrough-quantifying-hair-regrowth-with-follysis/
Jua Keincke skriver
Jeg glæder mig til den dag , jeg finder en shampoo der kan hjælpe med at genskabe mit glas fulde hår.
Lige nu har jeg en fuglerede som jeg er nød til at glatte for at håret ligger pænt, i tusinde længder, efter hårtab, da jeg har taget noget nødvendig men giftig medicin gennem mange år.
Jeg har dog i Rudolf Care shampoo fået min hårbund til at stoppe med at klø???? og den tæmmer også håret lidt???? men der skal stadig glattejern til.
Så måske er det værd at prøve shampoo fra hårklinikken og se om det kan gøre en forskel????
Jeg fletter også????
Lise Grosmann skriver
Jua Keincke: Det lyder ikke rart med medicinen men godt, at der er bedring. Og jeg kender jo selv til både hårtab og problemer med hårbunden. Jeg kan – skulle det vende tilbage – anbefale Ducray-produkterne.
Ja, også af hensyn til din hårbund kunne Hårklinikkens shampoo være god, fordi han – Lars Skjøth – ved, hvad man ikke skal have på den hud i hovedet. For det er jo sådan, vi skal tænke – hårbund er hud og har brug for nøjagtig samme omtanke, som vi giver huden i ansigtet og på kroppen.
Purely Professional kunne også tænkes at være gode til en sart hårbund lige som Zenz-serien.
PS: Hvis du har læst linket til Hårklinikken, og det lyder sådan, så ved du, som jeg kan se af din smiley, at man ikke må flette ((;
Jua skriver
Ja Lise, du har ret???? Nu prøver jeg, om jeg kan holde ud at have det løst. Jeg har jo vundet Purely Professional ???? Som jeg skal hente idag???????? så vil jeg prøve det, inden jeg booker tid hos hårklinikken????
Det er fint nok at håret vokser ud igen???????? men knapt så sjovt at det er krus persille ????????
Og ja…… man tænker ikke altid over at huden i hovedbunden også er hud???????? og skal behandles med lige så stor omtanke som resten af kroppen……
Men tak???? For dine altid relevante indlæg❤️
Jua skriver
PS….. Ducray er rigtig god til kløe i hovedbunden???? Og hvis man har psoriasis, hvilket jeg også har???? Men den gør intet andet for mit hår????
Men hvis et økologisk produkt kan gøre det samme???? Så vil jeg gerne det❤️ Og indtil videre har Rudolf Care gjort det❤️
Lise Grosmann skriver
Jua: Jeg har haft stor gavn af Ducray Kelual til min dumme hårbund, fordi det holder skællene lidt nede og tager kløen. Men du har ret, det er jo ikke den shampoo, man vælger fordi den giver smukke blanke lokker (; Det gør Rudolph Care derimod <3
Lise Grosmann skriver
Jua: Jeg ville godt have noget kruspersille ((;
Jeg har lige trykket ‘udgiv’ på noget af et indlæg om huden i håret og de problemer, den kan volde. God wekend kære
Pernille S. skriver
Kære Lise
Du undskylder ventetiden, men du kan skisme ikke sidde ved tasterne hele tiden! Jeg er mere forundret over at du giver dig tid til at svare alle på din blog. Det er du en af de få som gør!
Først her, en dag efter dit hår-indslag, ser jeg dit svar til mig. Lyder som et godt tip; det med at vende bunden i vejret! Jeg var i øvrigt i Illums i går i deres flotte nye parfumeriafdeling. Her midt i alle herlighederne har Aveda en lækker stand placeret. Desværre, var ekspedienten på toiletet, hvilket en sød naboekspedient gjorde mig opmærksom på! Tror det var mere en bummelum end en bimmelim situation, for efter lang ventetid, besluttede jeg at komme igen en anden dag for at få information om deres nye tørshampoo! (LOL)
Ha’ en dejlig dag. Kh Pernille
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Det manglede bare – både at undskylde og ikke mindst at svare, når nogen har lyst til at skrive til én. Jeg må selv prøve en dag, det med at vaske med hovedet nedad, selv om jeg ikke bruger styling. Men hvorfor ikke, så er man også brug for shampoo på rygstykkerne. Jeg tænker altid, når jeg står lidt længe under bruseren, at huden på skuldrene bliver godt udtørret af det varme vand – og jo altså af shampoo. Derfor bruger jeg somme tider en badeolie, så der lige er lidt ekstra barriere.
Bummelum (; Ikke nemt at stå der hele dagen bag en disk og ikke bare kunne gå, når det passer én eller når man skal bimme-eller bummelumme. Nå, men jeg tænker – uden at kende deklarationen – at Aveda nok har undgået problematiske stoffer, så der må være grønt lys for deres tørshampoo. God søndag kære Pernille, her forsvandt sommeren igen, og blev til kulde og blæst. Kh lise
HeLene skriver
Spændende at høre videre hvordan det går og få gode råd. Jeg skrev en kommentar i går men må have misset at sende den og så lukket vinduet, måske. Det går lidt stærkt her i u-solskinnet…
Er lidt (meget) afhængig af styling og hårpudder så jeg burde lytte og stoppe (igen) det er bare altid tilbagefald. Jeg behøver en støttegruppe. Tænk hvis det bare var det samme med negleolie, der er det modsat, jeg starter, får resultater og falder af igen… Hmmmm, lidt et mysterium.
Nu kommer jeg i gang med rent hår, minus styling og med fedtede tastefingre. Tørschampoo-ud, negleolie-ind. Bytte bytte kommer aldrig igen!
Og god weekend!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Bytte bytte kommer aldrig igen, den er fin <3 Kan du ikke gøre, som jeg skrev til Pernille S, bøje hovedet forover, når du vasker, så det ikke kommer så meget ned i hårbunden. Og ellers, hvis du ikke har problemer, så går det vel. Men ok, hvis det skal være bytte bytte, så er negleolien nok goere.
Er det mig, der har glemt at svare? Jeg kan ikke se noget fra dig i går. Nå, men vi fik jo også snakket er. Og jeg håber, at solen også har fundet vej til dig, for her skinne den nu og det er juhu sommer ((: God aften kære
Pernille S. skriver
Den der tørshampoo er altså en god ven i en snæver vending, men ved jo godt den ikke er hår/hovedbundsvenlig. Anette nævnte på et tidspunkt en tørshampoo fra Aveda, som skulle være “mindre” slem, men det er endnu ikke lykkedes mig at få fat på den… God weekend, Lise 🙂
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Undskyld ventetiden (; Jeg tænkte, da han sagde det – selv om jeg ikke er særlig stor bruger af styling overhovedet – at man jo kan bukke sig forover og vaske, så kommer det ikke ned i hårbunden. Jeg kender ikke indholdet i Aveda tørshampoo, men det lyder sandsynligt, at de undgår visse stoffer af dem, som Lars Skjøth kalder problematiske. Og eftersom han selv laver en tørshampoo, så kan det åbenbart lade sig gøre uden.
Anneka skriver
Jeg tænkte ellers det nok var Dr. Weil du tænkte på hvis du fik noget sødt om aftenen 🙂 Kan huske han spiste mørk chokolade og syltet ingefær.
Bette gisp herfra også. Plejer at samle det i en løs knold på hovedet. Mon han også bandlyser Elnett (den sorte) Bruger det dog ikke hver dag.
Rigtig god weekend ja ????
Lise Grosmann skriver
Anneka: Undskyld ventetiden. Åh, jeg tænker rigtig ofte på dr. Weil og også af og til, når jeg snupper en bid af den mørke til kaffen – og kommer ingefær i teen. Men det er faktisk rigtigt, at når jeg står der og fletter mit pjevsede cremeindfedtede hår om aftenen, så husker jeg Lars Skjøths ord og får lidt dårlig samvittighed (; God weekend ja, stadig med kulde, regn og blæst…..det MÅ da blive sommer.
Tini Tina skriver
hmm jeg har hår ned til numsen og det flyver i alle retninger hvis jeg ikke samler det, og jeg hænger fast i folks jakke knapper. Jeg fik netop af vide at man skulle samle sit lange hår for at skåne det og undgå filtret hår når man var ude. Jeg har det dog altid løst når jeg er hjemme, bortset fra når jeg laver mad eller gør rent.
Ursula skriver
????????. Som jeg har forstået det, er problemet med hårtab nok ikke værst for jer, der har så stærke hårrødder, at jeres manke kan blive så langt 🙂 – mit hår bliver ikke så langt – ever – fordi håret simpelthen er dødt efter en årrække – og falder ud …… så det er vist mere sådanne nogle som mig, som hans tips kan give bare 5 cm mere når vi ikke strapazerer håret. Jeg har i stressede perioder mistet ufattelig meget af mit hår og bliver super bange, hver gang jeg igen der pludselig igen min hår findes overalt – på trøjen, hovedpuden, i børsten ….. har slugte tipsene og hjemmesiden råt! TAK!
Lise Grosmann skriver
Ursula: Undskyld, at jeg blander mig, men hårets vækstcyklus – altså hvor længe det vokser, før det går i hvilefase og falder ud – afgør, hvor langt, der kan blive. Hvis ikke det knækker forinden. Eller hårbundsforholdene giver dårlige vækstforhold og få og/eller svækkede hårstrå. Og så er der alle de andre ting….sygdom, medicin, hormoner (herunder stress) osv. Og Lars Skjøth er klog på det hele, så det var godt, at du fandt gode råd på hjemmesiden.
Lise Grosmann skriver
Tini TIna: Undskyld ventetiden. Nu er Lars Skjøth jo ikke frisureekspert, så det er nok bare en erfaring, han har gjort sig, at det at stramme håret tilbage gang på gang, det kan trække det ud. Jeg har altid selv mit pjevsede hår samlet i en blød jumboelastik eller med et spænde. Jeg kan slet ikke holde ud at have hår i ansigtet. Jeg vil også sige, at i sol er det en god idé at samle håret, så overfladen og dermed UV-bestrålingen og udtørring minimeres.
CarinaF skriver
GISP! Må man ikke flette håret om natten???
Jeg sover ALTID med fletning! Jeg er på ingen måde udfodret af manglende manke… ENDNU….! Jeg må se, om jeg kan forene mig med løst hår om natten (mit hår er meget langt, som i knap til bukselinningen på ikke højtaljede bukser, så det vil jo være overalt, hvis det er løst).
Lise Grosmann skriver
Carina F: Undskyld ventetiden (: Jeg fletter jo også, fordi jeg ikke kan ligge der med cremefedtet hår i ansigtet, men jeg forstår godt, hvad han mener, men det er selvfølgelig de meget stramme frisurer, som mange med kruset hår laver for at trække krøllet ud, der er rigtig slemt.
CarinaF skriver
Tak for svar, Lise 🙂
Jeg fortsætter med en løs fletning til natten, og håber på, at min ellers daglige pleje og, at jeg meget sjældent bruger spray mm. i håret, holder manken tyk i mange år endnu 🙂
Lise Grosmann skriver
Carina F: Hvis du har en tyk manke, så flet du løs(t) (; Jeg gør det jo også, når jeg har creme i.